Skønheden & fremtiden

Så er det nu, jeg kigger mig i spejlet - jeg er forandret, for evigt.. Og lige da jeg troede jeg var god nok blev jeg nok det mest dumme menneske på jorden!...

0Likes
0Kommentarer
73Visninger
AA

2. Morgenlivets STORE glæder

Josefines synsvinkel

 

Jeg blinker søvnen ud af øjnene. I bagrunden kan jeg høre Larry og Jacob skændes om noget Nutella, indtil mor rakte Jacob en uåbnet dåse. Jeg orkede ikke at stå op, til de andres pinsler. Cornelia og Christine mere præcist. Det var som om jeg var bundet til sengen. Det var som om jeg aldrig skulle gå.

"JOSEFINE" lød Larrys anklagende stemme. "Fordæl Dacob at det er min Dukella! IKKE HANS"

Bag ved ham stod Jacob med armene på kryds, og et dybt hadefuldt dræberblik. Dybt fordømmende og vred.

"NEJ! Du fortæller ham at han er for lille til at spise flydende nødder-dressing" Hans mund var formet som en lang streg, og hans røde hår stak ud i små pile, der aldrig havde set vand eller børste det sidste århundrede. "MIN!" 

Jeg tvang mig selv op. Tror jeg opdagede hvor mange timer de kunne forsætte disse argumenter. Jeg jagede dem ud, og Larry forsvandt som om jeg var et monster. Jeg åbnede mit skab, og tog en tilfældig mørkegrøn bluse, med noget tekst jeg ingengang overvejede at læse, samt nogle hullede, lasede, ikke-med-vilje-hullede, jeans. Jeg tog også nogle lyse lilla kløende uldsokker på, og falmede rundt efter mine briller. 

Det var et lidt uklart mørke, og mine øjne var begyndt at løbe i vand, på grund af alle de støvkorn der gemte sig. Jeg fik fat i det mørkerøde stel, og efter jeg fik den på følte jeg mig endelig som et menneske igen. Jeg greb børsten, og hev de værste knuder ud, børstede mine tænder med alt for meget tandpasta, og endte med at spytte ud i vasken.

Så. Klar til en ny dag. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...