Actors Interest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
År er gået siden Bella forlod byen, sønderknust. Det er dog ikke hvad man kan beskrive hende som nu. Bella har nu ikke nogen kontakt med hverken forældre, Selena eller Justin. Hun har derimod prøvet kræfter som skuespiller og det er gået fantastisk. Hendes karriere som verdensberømt skuespiller går kun fremad. Justin er imellemtiden også blevet verdenskendt sanger og det samme med Selena. Bella har lige sagt ja til at spille hovedrollen i en film om utroskab, men da hun finder ud af at den mandlige skuespiller der har den anden hovedrolle er Justin, går hun i panik. Hun hader Justin og Selena som pesten, men da de begynder at skyde filmen i det indre hollywood er det pludselig legende let at spille rollen. Den omhandler nemlig præcis det hun selv var ude for og der bliver ikke brug for nogen teatertricks for at græde, grine eller elske. Hvad sker der når gamle forelskelser hjemsøger, brudte løfter og had gemmer sig bag kamerarene? Kan de overhovedet indspille filmen? Cheeting love 2er

36Likes
40Kommentarer
32251Visninger
AA

10. "Så jeg tænkte, om jeg ikke skulle give ham en lussing."

"Stuck in the moment, with you."

- Justin Bieber.

 

Bella's P.O.V.

 

Døren smækkede bag os og så stod vi her igen. Hvad skete der for Eric i dag? Han gik jo helt over gevind med det her øve-noget! Og hvorfor var det kun når vi skulle kysse at det skete? 

Justin stillede sig foran mig, med et smil som jeg ikke kunne tyde. Hvorfor smilede han sådan? Syntes han det var sjovt!?

Jeg kiggede irriteret rundt. Hvorfor skulle vi hele tiden øve? Ja, jeg havde haft problemer med det første gang, men da ikke nu! Eric måtte jo tro at jeg slet ikke kunne indspille filmen? Måske var han på randen til at fyre mig!? Jeg gispede kort og så med let åben mund rundt i rummet, mens jeg krydsede mine arme. Hvad nu hvis han faktisk ville gøre det!?

Justin stillede sig så hen foran mig og mine tanker blev som sædvanlig rettet mod ham, som følge af at han stod så tæt på mig. Den sædvanlige følelse af savn hobede sig op i min mave og det var uudholdeligt. Jeg omfavnede min mave, som for at kramme følelsen væk, men det var umuligt. Jeg vidste det. 

"Såe, hvor skal jeg starte fra?"

Jeg kiggede uforstående på ham.

"Øh, så det ikke gør ondt, du ved," fortsatte han akavet. Jeg prøvede at ignorere hvor forkert det lød og hvilke følelser det bragte frem i min krop. Jeg kiggede væk fra hans øjne, skønt det var svært. Han havde sådan en basic sort T-shirt på i dag og den sad så godt på hans krop. Wow, Justin ville grine af mig hvis han vidste hvad jeg tænkte! Han var sikkert allerede kommet over det hele..

Vent, hvad hvad det lige jeg tænkte!? Selvfølgelig var han ovre mig! Han var en nar! Han havde aldrig elsket mig og ville heller aldrig komme til det. Og jeg ville heller aldrig komme til at elske ham igen! Jeg var også ovre ham!

Hvorfor gjorde det så så ondt at tilstå det overfor mig selv?

"Whatever," endte jeg med at svare Justin, som bare havde stået og betragtet mig, som han så tit gjorde. Det føltes som en evighed siden han spurgte. Justin nikkede bare og gik lidt væk. Jeg kom til mig selv og tog en dyb indånding, med Justins blik hvilende på mig. Jeg kiggede modigt og fattet op. Jeg var klar.

Han kom pludselig stormende hen mod mig, pressede mig op af væggen og fandt vejen til min mund. Det var ikke så slemt som jeg havde troet. Jeg holdt mit gisp inde og jeg var forberedt. Jeg håbede bare at den kildrende følelse i maven ville stoppe når det virkelig gjaldt foran kamerarene.

 

Justin's P.O.V.

 

Lykkelig gik jeg tilbage mod kulissen, med Bella bag mig. Følelsen i min krop var ikke til at tage fejl af. Det føltes som at flyve! Som at dumpe ned i alverdens skyer og bare ligge der og være lykkelig. Hendes læber mod mine var så savnet, at selvom jeg vidste at hun hadede det og at det aldrig ville være foregået in real life, så var det det værd. Bare jeg kunne få lov til at mærke hende!

Vi stillede os igen klar i kulissen. Jeg havde ingen idé om hvordan jeg ville gøre det. Det var svært når det hele var planlagt, men jeg måtte jo bruge min spontanitet så. 

Kamerarene blev tændt og Bella og jeg stillede os klar. Eric tog plads i hans sædvanlige stol og hvis jeg ikke tog fejl, så sendte Bella ham et par irriterede blikke. Ja, jeg lagde mærke til mere end folk troede.

"Så, klar! Lige fra hvor vi slap!" kommenderede Eric. Bella udstødte et lidt irriteret fnys, som kun jeg hørte. "Ved mindre du også vælger at sige 'cut' denne gang," mumlede hun surt. Jeg smilede let. Hun var virkelig sød når hun var sur. 

Jeg stillede mig klar. Lidt væk fra hende. I scenen, havde vi lige skændtes, præcis ligesom dengang hjemme ved hende. Jeg tog en dyb indånding, ligesom hun plejede at gøre før hver scene. 

Eric gav mig et tegn og først stod jeg lidt stille og så sur ud, hvilket fik Bella til at se halvt forvirret på mig. Som jeg håbede. Så var det jeg stormede de sidste skridt hen til hende, pressede hende ind mod væggen, lagde hovedet let på skrå og brutalt pressede mine læber mod hendes. Faktisk følte jeg mere for det lange og passionerede kys, men det her var også godt. Alt jeg kunne tænke på var Bella og den måde hun gispede på, da jeg pludselig farede hen mod hende. Hun gispede kort, som jeg pressede hende op af væggen og gik tættere på hende, så vi stod helt tæt. Jeg holdt om hendes kind og hun holdt løst på hånden og kyssede vildt med, selvom hun var forvirret. Jeg kunne føle det og jeg vidste det. Og jeg havde tænkt mig at bruge det mod hende og vende det til noget godt. 

Jeg lod langsomt min frie hånd glide op langs hendes ene side, hvilket fik hende til at kysse mere grådigt, men også mere tvivlsomt. Jeg førte den helt op til jeg kunne holde om hendes hage, velvidende om at dette ikke var en del af manuskriptet. Jeg kyssede hende lidt langsommere, men pressede min krop så tæt på hendes som overhovedet muligt. Jeg kunne mærke hende. Hendes former, hendes læber. Ja, selv nogle af hendes følelser kunne jeg mærke. Som vi langsomt begyndte at kysse langsommere, blev det også mere intenst. Det var stadigvæk vildt og råt og vi kyssede i et hurtigt tempo. Jeg vidste at det var tid til at slutte, så jeg improviserede hurtigt. Jeg lod min hånd glide ned langs hendes arm, som hang løst langs siden. Så tog jeg fat i hendes hånd og flettede mine fingre ind i hendes. Hun blev overrasket. Hun var tæt på at åbne øjnene, men lod være. Det måtte jeg give hende - hun var god.

Som den perfekte finish, improviserede jeg endnu engang og bed langsomt blidt i hendes underlæbe, mens jeg endnu engang pressede hende ind mod væggen. Hun stønnede. Præcis som jeg havde troet og håbet på. Jeg vidste at hun blev tændt når jeg bed hende i læben, men jeg vidste ikke om det stadig virkede. Indtil nu.

 

_________________________________________________________

 

Bella's P.O.V.

 

Det var nu tid til den sidste kysse-scene for i dag. Heldigvis. Så kunne jeg komme hurtigt hen til Cameron. Dagen havde været et mareridt hvad angik mine følelser.

Justin gjorde mig så forvirret og fik mig til at tvivle på mine egne konklusioner. Det var så let for ham.

Det værste øjeblik havde dog været da han bed mig i læben. Justin kunne fandme huske det endnu! Jeg var faktisk blevet ret overrasket og en lille bitte smule smigret fordi han huskede sådan en ting om mig. Dog vendte det sig hurtigt til had og bebrejdelse. Han ville bruge det imod mig. Fordi han var en selvisk lille egoist.

Derfor havde jeg hurtigt endt kysset, bagefter. Jeg var så flov over at jeg ikke kunne holde mit støn inde, men heldigvis troede de fleste at det var for kameraets skyld. At det var med vilje. Hvis de bare vidste at det langt fra var med vilje! Det var virkelige følelser og det var det der skræmte mig mest. Justin måtte jo også tro at jeg var besat af ham eller sådan noget. Det var ikke særlig fedt. Det var jo netop pinligt overfor Justin, fordi Justin vidste hvorfor det skete.

Pis også. Gid jeg aldrig, aldrig, aldrig havde mødt ham! Så havde mit liv været så meget nemmere!

Faktisk, tror jeg ikke jeg ville være her - som kendt - i dag, men det kunne jeg nok også have levet med, hvis jeg havde sluppet for Justin. Han havde kun bragt mig dårlige ting, som jeg stadig døjede med i dag. Udover hjertesorger, som jeg tydeligvis ikke var kommet over. Suk.

 

Den sidste kyssescene skulle finde sted og Justin kyssede jo ikke sig selv. Eller jo, det kunne han sikkert godt finde på, fordi han var så skide selvcentreret.

Dog, behøvede han mig til denne scene, så jeg stillede mig klar. Lige nu var vi faktisk 'på skolen' altså, i kulissen der skulle forestille skolen. Justin gik tættere på mig. Vi skulle stå midt ude på gangen og give hinanden et - heldigvis - hurtigt kys, inden han skulle mødes med sin kæreste.

What an idiot.

Jeg spillede virkelig en dobbeltrolle i denne film, for selvom at jeg jo nærmest spillede mig, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvor dum jeg var. Forskellen fra denne film og Justin og jegs egen affære, var at denne film faktisk endte godt. Vi ville få hinanden til sidst og han ville slå op med sin kæreste. Puh, som om det var så simpelt!

I filmen var hans kæreste og jeg så heller ikke bedste veninder. 

 

Nå, men Justin gik tættere på. Jeg stod rigtig afslappet i et typisk skole outfit, med en taske over skulderen. Han gik helt hen til mig og bedst som jeg stod og forsvandt i mine egne tanker, råbte Eric 'cut'. 

Fanden tage ham og hans forbandede 'cut' i dag!

Jeg kiggede med lynende øjne og knyttede næver hen på ham, men han så overhovedet ikke på mig! Det eneste han gjorde var at pege mod rummet endnu engang og hvis jeg følte mig irriteret før, så gjorde jeg det i den grad nu!

Jeg vrissede surt noget til mig selv og fulgte endnu engang med Justin hen til rummet. Det var så akavet at være derinde! Ude i rampelyset og foran alle menneskerne var det heller ikke rart at kysse ham, men det var slet ikke rart når jeg var alene med ham. Det føltes som om at det faktisk var noget der skete i virkeligheden. Det føltes som om at vi kyssede fordi vi havde lyst og det var jo ikke det der var tilfældet.

Døren smækkede bag mig og igen, igen, igen var vi helt alene. Åh, Eric havde ingen idé om hvad fanden han udsatte mig for!

Det var noget andet med Justin. Hver eneste gang vi kom herind, så smilede han sådan og han virkede aldrig overrasket når vi blev dirigeret herind.

Hm. Det var pudsigt. Det virkede som om at han faktisk gerne ville kysse mig.. Åh gud! Åh gud, åh gud, åh gud! Sig det er løgn! Var det ham som havde arrangeret alt det her!? At vi skulle ind og øve før hver gang vi skulle kysse!?

Selvfølgelig var det ham! Åhr, hvordan kunne jeg være så dum at jeg først fandt ud af det nu!? Nej, nej, nej.

Nej, hvor var det dog klamt gjort af ham! Enten stolede han overhovedet ikke på mine skuespillerevner, eller også havde han gjort det for at komme til at kysse mig dobbelt så mange gange! Eller bare for at være ond imod mig.

Det forklarede dog ikke hvorfor Eric ikke havde sagt noget til mig, men det gik hurtigt op for mig, at Justin havde snakket med ham om det. Havde han fået Eric til at lyve overfor mig!?

Jeg mærkede hvordan mit ansigt blev helt varmt og rødt af ophidselse og vrede. Det var fandme ikke i orden! Justin kunne sgu da ikke bare komme stavrende efter alting og så arrangere sådan noget!?

Der var ingen tvivl længere. Det var ham. Selvfølgelig var det ham og det gav mig lyst til at sparke ham et vis sted.

"Justin, har du!?-..."

Min sætning døde ud, sammen med mine knyttede næver. Jeg fik en idé. Hvis han kunne spille sådan, så kunne jeg også! Han skulle fandme ikke slippe afsted med det her! Han var gået langt over stregen.

"Hvad har jeg?" spurgte Justin, som igen bare havde valgt at stå og betragte mig. Nar. Han vidste udmærket godt hvad han havde gjort og han skulle komme til at bøde for det! Det ville komme til at gøre rigtig ondt på ham at han havde handlet sådan - bogstavelig talt.

"Har du tænkt dig at komme i gang?" spurgte jeg hårdt og flabet, pludselig rasende.

Justin smilede og trak på skuldrende. "Som du ønsker," svarede han, inden han pressede sine læber mod mine. Det gav et gib i mig og jeg forstod slet ikke hvordan han kunne få sig selv til at gøre det her. Endnu mindre forstod jeg, hvordan jeg kunne gå med til det gang på gang.

Hvorfor ikke bare lade være med at kysse ham? Det var det jeg burde, jeg vidste det. Men jeg blev ved.

Kort tid efter, lod han sin hånd glide ned af min arm og jeg daskede den hurtigt væk. Bare for at bevise overfor ham, at dette ikke var virkelighed og at sådan noget kun kunne lade sig gøre i filmen. Dog, smilede han bare. Jeg kiggede op på ham, men lukkede igen øjnene. Jeg kunne mærke ham smile og jeg følte en ubeskrivelig trang til selv at smile, men lod være. Alligevel fandt Justins arme rundt om mit liv og jeg gjorde ingen modstand. Min mavefornemmelse duede ikke, for den var overtaget af de følelser Justin formåede at tvinge igennem min krop, gang på gang. Min hjerne derimod, fungerede optimalt, men selvom den skreg at jeg skulle trække mig ud, og undgå at blive såret, så virkede det ikke. Min krop virkede ikke når jeg kyssede Justin.

 

___________________________________________________

 

Den sidste scene for i dag var heldigvis indspillet nu. Min dag havde været kaotisk og røvdårlig. Jeg prøvede stadigvæk at fatte hvordan Justin kunne gøre sådan mod mig og selvom at jeg havde svaret, var det ikke nok.

Jeg vidste at han gjorde det fordi han var en nar og selvisk. Men jeg forstod det ikke alligevel. Jeg havde faktisk troet at han havde en smule mere forståelse for hvad jeg gennemgik og hvad han udsatte mig for. Nu følte jeg mig dum, for rent faktisk tro at han bekymrede sig om andre end sig selv. Dog blev jeg hurtigt enig med mig selv om, at det var fordi at han var naren og at jeg bare ikke forstod hvad der foregik i en nars hoved. Det gjorde mig mærkeligt tilfreds, i og med at det så betød at jeg ikke var en nar.

 

Jeg tog min taske og gik ud af kulissen. Eric var allerede gået, da han ikke var en del af oprydningsteamet. 

Jeg havde ikke den vildeste lyst til at snakke med Eric lige nu, men det måtte jeg gøre for at få min plan gennemtrumfet. 

Jeg gik ned af gangen, hvor han havde hans kontor og værelse og så at han sad på sengen med sin telefon. Han så træt ud. Han havde ladet døren stå åben, så jeg tog det som en invitation, skønt det nok ikke var en.

"Hej Eric!" hilste jeg glad og trådte indenfor. Han kiggede smilende op fra sin telefon og hen på mig.

"Hej Bella," svarede han så. Han smilede stadig en anelse fjollet og forelsket. Ergo, han måtte skrive med sin kone.

"Hey, jeg har fået en idé til manuskriptet!" udbrød jeg glad og fik hurtigt Erics øjne til at fange mine. 

"Nå, så det har du? Lad mig høre," sagde han en anelse skeptisk, men også glad. Jeg rømmede mig.

"Jo, jeg gik her og tænkte i dag, og jeg har set i manuskriptet, at der ikke rigtig er nogen steder hvor jeg siger Justin imod." Han rynkede brynene.

"Siger ham imod?" spurgte han forvirret. Jeg forklarede mig.

"Ja. Altså, det er hele tiden Justin der kommer hen til mig og så tilgiver jeg ham. Det er også fint, men jeg tænkte bare om vi skulle have bare en gang med i filmen, hvor jeg siger ham imod!" 

Eric kiggede interesseret på mig. "Jeg lytter," sagde han og jeg smilede glad og fortsatte.

"Så jeg tænkte om ikke jeg skulle give ham en lussing," forklarede jeg. Han udstødte et kort grin, hvilket jeg undrede mig over.

"En lussing? Hvorfor det?" spurgte han, straks mere alvorlig.

"Jeg tror bare godt at Dave kunne bruge lidt modgang. Han får altid hvad han vil have," svarede jeg og mente Dave, som var den person, Justin spillede i filmen. Eric grinede lidt.

"Det virker mere som en personlig interesse." "For filmen, ja," bed jeg ham af.

"Hmm," han nikkede lidt og kiggede ned i lagenet. "Du lever dig meget ind i rollen. Det kan jeg godt lide."

Jeg blev helt smigret og sagde også tak til ham. Det var faktisk ret sødt at han lagde mærke til sådan noget! Det var også hans job, men altså.

"Girlpower," svarede jeg, hvilket fik ham til at grine højt. Jeg smilede. Da hans grin langsomt svandt, så han nikkende, tænksomt ned i lagenet. Så så han op.

"Okay. Jeg er på."

Jeg spærrede øjnene op. "Er du?"

Han nikkede smilende. "Ja da! Du har ret. Vi mangler sådan en episode. Det vil være godt for filmen."

Jeg nikkede.

"Dog har vi ikke indøvet den, så jeg giver jer lige lidt tid imorgen til at øve det okay?"

Jeg smilede stort. "Bedre endnu."

Han smilede stort. "Super! Så er den en aftale. Ej, tak Bella. Det havde jeg slet ikke tænkt på."

"Det var så lidt. Vi ses imorgen," svarede jeg og sendte ham et sidste smil, mens jeg igen gik ud af døren.

"Jep! Og tak igen!" lød hans afsluttende bemærkning og med det var samtalen forbi. Han satte sig ved sit skrivebord og jeg gik ud og snurrede rundt om hjørnet. Det her var fantastisk! Eric var nu lidt af en guttermand! Skidt med at han tvang mig til at kysse med Justin, bare jeg kunne få lov til at slå ham!
 

Jeg gik smilende ind på værelset og direkte ud på badeværelset, hvor jeg fandt mit tøj frem. Jeg skiftede hurtigt, krøllede mit hår og lagde en fin ny makeup. Så var jeg klar til café med Cameron!

 


 


Jeg gik ud fra badeværelset og fandt min taske på sengen. Jeg tog den op og hang den om skulderen, tog mine solbriller på og tændte min mobil. Justin kom pludselig ind. Hans øjne vandrede op og ned af mig. 

"Hvad skal du?" spurgte han roligt, men forvirret. Min glæde fra før blev erstattet af vrede og da min telefon var tændt, puttede jeg den i min taske og vendte mig om mod ham. Han stod med et spørgende blik.

"Ikke noget der rager dig," svarede jeg koldt og forlod rummet.

 

 

________________________________________________________

 

Den sidste halvdel af dagen havde været noget så perfekt. Caféturen med Cameron var gået over al forventning og vi havde spist os mætte i en dejlig sommermiddag, som han betalte. Selvom jeg havde haft en brændende lyst til at fortælle ham alt det med Justin, så lod jeg være. Af en eller anden grund lod jeg være og snakkede med ham noget andet istedet. Hvilket var rart til en afveksling.

 

Nu stod jeg her. På en af de forreste rækker og sang med på nogle af Justins sange. Ja, midt i alt kysse-halløjet, havde jeg vist glemt at tænke på koncerten om aftenen. Men her var vi altså. Heldigvis, med Cameron.

"Tak guys!" råbte Justin forpustet ind i mikrofonen, mens det skrigende stadion, prøvede at styre deres ophidselse.

Hvis de bare vidste hvilken nar han var!

"Og nu.." Pause. "Skal vi til aftenens MFH sang!" Stadionnet skreg. I følge Scooter, elskede hans fans dette projekt. Jeg havde det faktisk ret dårlig over det.

"Denne her hedder Stuck In The Moment, enjoy!"

Pigerne skreg, Justin stillede sig klar og lidt efter sang han. Jeg spidsede øre. Teksten. Teksten var det jeg fandt interessant. 

 

(With you, with you
I wish we had another time,
I wish we had another place.)

Now Romeo and Juliet,
Bet they never felt the way we felt.
Bonnie and Clyde,
Never had to hide like we do, we do.
You and I both know it can't work,
It's all fun and games,
'Til someone gets hurt,
And I don't, I won't let that be you

Now you don't wanna let go,
And I don't wanna let you know
That there might be something real between us two, who knew?
Now we don't wanna fall but,
We're tripping in our hearts and,
It's reckless and clumsy,
Cause I know you can't love me, hey

I wish we had another time,
I wish we had another place,
But everything we have is stuck in the moment,
And there's nothing my heart can do
To fight with time and space,
'Cause I'm still stuck in the moment with you

See like Adam and Eve,
Tragedy was our destiny,
Like Sonny and Cher,
I don't care, I've got you baby.
See we both fighting every inch of our fiber,
Cause ain't no way it's gonna end right but,
We are both too foolish to stop.

Now you don't wanna let go,
And I don't wanna let you know
That there might be something real between us two, who knew?
Now we don't wanna fall but,
We're tripping in our hearts and,
It's reckless and clumsy,
And I know you can't love me, hey

I wish we had another time,
I wish we had another place,
But everything we have is stuck in the moment,
And there's nothing my heart can do,
To fight with time and space,
Cause I'm still stuck in the moment with you

See like just because this cold, cruel world
Saying we can't be,
Baby, we both have the right to disagree,
And I ain't with it.
And I don't wanna be so old and gray,
Reminiscing about these better days,
But convention's telling us to let go
So we'll never know

I wish we had another time,
I wish we had another place,
Cause everything we did,
And everything we have is stuck in the moment
(Yeah oh no no no)

I wish we had another time,
I wish we had another place,
But everything we have is stuck in the moment,
And there's nothing my heart can do (nothing my heart can do)
To fight with time and space (and space).
I'm still stuck in the moment with you.

 

Jeg var mundlam. Igen. Justin beskrev situationen fra i dag, som om han lige havde siddet og skrevet den ned og lagt melodi over. Det var da utroligt!

Jeg fik dog ikke længere tid til at tænke over den ellers så bemærkelsesværdige tekst, da koncerten nu var slut og ville skulle ud i bilerne.

 

Jeg trådte ind af døren og løb hurtigt hen af gangen og smed mig i min seng, da jeg kom ind på værelset. Denne dag havde været noget så lang! Jeg besluttede mig for at skifte til nattøj, så jeg gik hurtigt ud på badeværelset og låste, da jeg kunne høre Justin komme ind på værelset. Jeg klædte hurtigt om til min trøje og mine sweatpants, satte mit hår op i en knold og gik ud.

 

Hendes nattøj: 



Jeg kunne tydeligt mærke Justin blik på mig, men jeg ignorerede det som altid. Jeg besluttede mig for at lave en kop te inden jeg ville gå i seng, da klokken var mange og jeg var super træt efter en trættende dag. Så jeg smuttede ud i kantinen og satte vand over og snakkede lidt med Cameron, som også var derude.

Pludselig lød der et højt bank. Jeg kiggede undrende på Cameron, da der lød endnu et bank. Det gik op for mig at det var hoveddøren, så jeg spærrede hurtigt øjnene op og løb derud.

"Jeg åbner!" råbte jeg og skyndte mig hen til døren og flåede den op, for at se et alt for velkendt ansigt.

 

Darren!?

 

___________________________________________________

Uhhh, hvem er Darren og hvad laver han der? Der her var et langt kapitel, guys, men ja. Det var lige sådan det passede bedst. Husk at like. 

 

~ Anna M.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...