Actors Interest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
År er gået siden Bella forlod byen, sønderknust. Det er dog ikke hvad man kan beskrive hende som nu. Bella har nu ikke nogen kontakt med hverken forældre, Selena eller Justin. Hun har derimod prøvet kræfter som skuespiller og det er gået fantastisk. Hendes karriere som verdensberømt skuespiller går kun fremad. Justin er imellemtiden også blevet verdenskendt sanger og det samme med Selena. Bella har lige sagt ja til at spille hovedrollen i en film om utroskab, men da hun finder ud af at den mandlige skuespiller der har den anden hovedrolle er Justin, går hun i panik. Hun hader Justin og Selena som pesten, men da de begynder at skyde filmen i det indre hollywood er det pludselig legende let at spille rollen. Den omhandler nemlig præcis det hun selv var ude for og der bliver ikke brug for nogen teatertricks for at græde, grine eller elske. Hvad sker der når gamle forelskelser hjemsøger, brudte løfter og had gemmer sig bag kamerarene? Kan de overhovedet indspille filmen? Cheeting love 2er

36Likes
40Kommentarer
32251Visninger
AA

8. "Kan vi ikke aftale det?"

"Your sugar. Yes please. Won't you come and put it down on me?"

- Maroon 5.

 

Justin's P.O.V.

 

Nu var dagen kommet. I dag var dagen, hvor jeg skulle med Bella til fotoshoot og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke var nervøs. For det var jeg. Det var ikke det helt store, men min krop sitrede ved minderne der fløj gennem min krop. Minderne om den første gang hun havde ringet til mig, for at overtale mig til at være hendes chauffør. Jeg havde drillet hende lidt med det, men hun var så desperat at hun tolererede mig. Hun hadede mig dengang. Ligesom nu.

Jeg havde lige klædt mig på og var på vej over mod den store bil, som ville køre os hen til stedet. Tankerne fløj igennem mit hoved og lagde en tung følelse i maven. Dengang havde alt været så simpelt. Bella var bare den nye, lækre pige og min kærestes bedste veninde. Jeg var bare Justin. Ikke Justin Bieber, men bare Justin og jeg havde Selena. Jeg var ganske vist lidt for optaget af Bella, til hvad godt var, men det var også det eneste. Det hele handlede om at komme ud af skolen.

Og se så nu. Nu var jeg Justin Bieber. Ham som millioner af mennesker kendte. Jeg var selvfølgelig glad for at have så mange fans og at være så kendt, men det havde også en del ulemper med sig, som jeg godt kunne blive træt af. Det værste var nok, at jeg ikke havde pigen i mit liv. Selenas og mit on and off forhold var efterhånden blevet trættende. Det faktum at alle verdens paparazzier overvågede hvert eneste skridt vi tog, gjorde det ikke nemmere eller bedre. Hvis jeg var ude at købe ind og gik forbi hendes gade, så var jeg med garanti på besøg hos hende!

Det var ærligtalt ikke til at holde ud nogengange.

Jeg sukkede tungt. Mine følelser i øjeblikket, var ét stort kaos. Jeg var forvirret over de samme to piger, som jeg havde haft noget med, dengang. På samme tid. Og de var bedsteveninder. Dengang. Det kunne man vist ikke ligefrem kalde dem længere. De ville nok blive fornærmede hvis der var nogen der sagde sådan.

At vide at jeg var skyld i alt det, gjorde ingenting nemmere og der var tydeligvis ingen der fattede hvor meget jeg havde ændret mig siden eller angrede hvad jeg havde gjort dengang.

Jeg sukkede tungt og lod min tunge fugte min overlæbe, mens jeg gik ud til bilen. Mine tanker løb som sædvanlig løbsk og snart forestillede jeg mig igen, Bellas læber mod mine. Det havde været så fantastisk. Bare det at jeg vidste, at jeg havde kysset hende, gjorde mig så glad at det ikke var til at beskrive. Ligesom dengang til hendes første shoot, hvor jeg var blevet så opstemt af hende, at jeg havde gemt mig i et fryserum. Jeg kan huske at jeg blev overrasket, da jeg hørte at hun faktisk ledte efter mig. Hun kunne jo ikke lide mig? Jeg kunne tydeligt huske tankerne der gik gennem mit hoved dengang, men da hendes stemme var uden for døren, lavede min krop en kortslutning og jeg trak hende med ind og kyssede hende.

Et af de bedste kys i mit liv - helt klart. Jeg dvælede ved mindet. Ved alle de små ting hun gjorde, som fik min krop til at reagere helt sygt. Og det var med et lidt fjoget smil på læben at jeg gik hen til bilen. Jeg stoppede dog brat. Bag bilen, på den anden langside, stod Cameron med Bella i sin favn. De holdt om hinanden i en tæt omfavnelse og måden de stod på, fik mig til at føle mig svag og ligegyldig. De stod lige der på den anden side af bilen og lod til at nyde hinandens selskab så meget at de ikke engang så mig. Mine øjne blev sørgmodige. Jeg kunne mærke det, og prøvede at tvinge et smil frem på mine læber, men det var som om at jeg ikke rigtig havde kontrol over det længere. Bella havde kontrollen. Om jeg ville det eller ej. 

Jeg kvalte et tungt suk og tog de sidste skridt, for at åbne skydedørene til bilen og sætte mig ind i venstre side. Et par af de andre der skulle med, kom også hen til bilen, samt chaufføren. Cameron trak sig fra Bella og gav hende et kys i håret. Det gav et stik i mit hjerte at se dem sådan. De virkede forelskede. Jeg kunne ikke slippe tanken om at det kunne have været mig, som kunne gøre sådan. Det var det jeg tænkte over hele tiden. Men de forkerte valg, fører til de forkerte hændelser og her var jeg.

Bella tog et skridt op til bilen og jeg fandt min telefon frem, for at se ud som om at deres lille kysse-mysse-farvel-ting- ikke rørte mig overhovedet. Jeg kiggede ligegyldigt på telefonen, da Bella åbnede døren, med et smil på læben. Hendes duft fyldte min næse og jeg skulle koncentrere mig til det yderste for ikke at bide mig i læben. Bella spændte sin sele og kiggede kort på mig. Jeg havde ikke kigget på hende endnu. Jeg vidste ikke om jeg skulle gøre alt for at vise hende hvordan jeg følte, eller om jeg skulle lade som om at det ikke gjorde mig noget at hun var til stede. Uanset hvad, ville hun ikke blive glad for nogle af delene, men hvad kunne jeg gøre. Det var ikke nemme situationer og valg, Bella trumfede at føre mig igennem. Jeg ville gerne vise hende at jeg var der for hende og havde ændret mig, men hun ville blive sur. Så jeg valgte den sidste. At ignorere hende. Hun havde jo også ham Cameron. Hans navn fik en irriteret følelse til at stige i min krop, som bilen langsomt kørte udenfor. Han havde faktisk været rigtig flink i går, men tanken om at Bella og ham måske... ja, at de måske, jeg ved ikke.. havde noget.. var direkte frastødende. Jeg havde lyst til at fortælle ham at han skulle skride langt væk fra min pige. Men Bella var ikke min pige. Det havde jeg aldrig kunnet kalde hende og det kunne jeg heller ikke nu, skønt det nok var det jeg allerhelst ville. Følelsen af at hun var min pige, havde dog aldrig sluppet mig og derfor gjorde det ekstra ondt at se hende med andre mænd. Men det var jo min skyld. Det var mig der havde slået op med hende dengang. Og dog. Jeg havde aldrig slået op i den fortegnelse, for vi var aldrig kærester. Men det føltes sådan. Jeg sukkede kort, hvilket igen fik hende til at se på mig, for at vende blikket mod vejen igen. Hun gav sig til at snakke med chaufføren, for sådan var hun. Altid ville hun i kontakt med andre. Alle undtagen mig. Og Selena. Tanken fik mig af en eller anden grund til at smile. Jeg vendte kort hovedet og studerede hende, inden jeg vendte mit blik tilbage på mobilen. Hun så skøn ud igen i dag. Hun havde et par sorte blonde shorts på, samt en grøn top. Flot som altid, lød ordene som poppede op i mit hoved.

 

Hendes outfit:



Vi kørte ind af porten til stedet, hvor Bella havde fået jobbet og hun skyndte sig ind for at blive klædt om. Jeg trådte stille ud af bilen. Det var udelukkende et lingeri shoot og jeg vidste hvor godt det sad på hende. Tro mig, jeg havde set det helt tæt på. Og taget det af hende..

Jeg rystede bestemt på hovedet af mig selv. Jeg blev nødt til at holde hovedet koldt, ellers ville jeg ikke kunne klare det. Jeg prøvede at huske tilbage på samtalen Scooter og jeg havde haft aftenen før. Det var en akavet samtale, omkring lige præcis det her møde. Han rådede mig til at holde hovedet koldt og tænke på noget meget usexet, hvis det blev for meget. Det havde været så akavet at det ikke var til at beskrive. Jeg troede et kort øjeblik at jeg havde fortalt ham det hele, men huskede så at han igenting vidste, men blot kendte mig rigtig godt. Jeg havde bare smilet og nikket lidt og givet ham et klap på skulderen og så var jeg ellers ude af døren.

Nu gik jeg derimod ind af døren. Ind af døren som blev min undergang. Jeg kunne mærke det. Åhr! Kæft hvor var det træls at være dreng! En pige kunne jo sidde og blive voldtændt men man ville jo ikke kunne se det!

Jeg gik lidt irriteret ind af døren og satte mig med armene over kors, på en af de stole der var sat frem til os der var med. Det var først nu at jeg tænkte på hvordan Bella mon havde det. Jeg var ikke i tvivl om at hun kunne handle professionelt og ikke blande følelser eller minder ind i shootet. Det var anderledes med filmen, men det var ikke det jeg tænkte på nu. Mine tanker kredsede igen om fryserummet og hvis jeg kunne have slukket for mine tanker, så havde jeg for længst gjort det.

De andre begyndte at komme ind og snart var fotografen også på spring. Han gik rundt og talte til hans kameraer og pudsede linser og hvad ved jeg. Weirdo. Han havde krøllet, halvlangt mørkt hår og brunlig hud. Han kunne godt ligne en fra Italien. Derudover var han iført slidte cowboybukser, en hvid t-shirt og en sort blazer. Han var virkelig pudsig.

Og pludselig stod hun der. Lige der i døråbningen, mens hun talte med en af damerne. Hun var iført en kåbe, lavet af silke. Jeg smilede stille over den måde hun koncentreret nikkede på og gjorde som damen åbenbart fortalte hende. Hun satte armen i siden og bøjede sig lidt ned og damen nikkede. De grinte kort, Bella stillede sig normalt igen og damen gik. Bella gik langsomt op til fotografen og talte lidt med ham. Jeg hørte ikke efter. Jeg tænkte på at hun næsten var nøgen inde under kåben og en del af mig havde lyst til at flå den af hende med det samme, mens den anden del af mig, sagde at jeg ville få det ret svært hvis jeg gjorde det. Det eneste jeg var sikker på, var at jeg var parat til at lede hele bygningen igennem for fryserum! Bella nikkede smilende til fotografen og trådte op på podiet. Jeg bed mig i læben. Det var nu.

Jeg tog en dyb indånding da hun tog fat om sløjfen på kåben. Jeg holdt vejret. Hun løsnede den og lod kåben falde til jorden. 

Jeg var mundlam. Jeg prøvede at holde min cool facade, men da hun blottede sig for mig og sparkede kåben væk, gav det mig lyst til at begrave mig selv. Det gik op for mig, at det var første gang jeg havde set hende så let påklædt siden dimissions dagen. Og gud hvor var hun blevet flot! Hun havde slanket sig, men det klædte hende så godt og var ikke for meget. Hendes ben var så flotte og hendes krop, som var iført en hvid blonde bh, samt matchende trusser, var solbrun. Jeg sank en klump inden jeg vovede at kigge op på hende. Hendes perfekte brune hår, var sat så godt! For enden af hendes lange flotte ben, var hendes stiletter og de så ud - ligesom resten af det - som om det var støbt og skræddersyet specielt til hende.

Ubevidst borede jeg mine negle ind i mit lår, mens Bella rettede på sit hår og stillede sig klar. Hun værdigede mig ikke et blik.

Det her var ikke rart. Det var faktisk værre end jeg havde forestillet mig.  Hun så så godt ud! Tankerne løb løbsk og selvom at jeg desperat prøvede at tænke på både el tandbørster og klam tandpasta, gik det galt. Det gik den modsatte vej. Mine tanker gik tilbage til de gode gamle dage. Eller natten, rettere sagt. 

Bella gik igang med at posere. Der blev tændt en fan og hendes hår blev blidt blæst bagud. Hun stillede sig i forskellige positioner, som fik mig til at ønske at jeg var langt, langt væk.

Jeg huskede hendes krop. Jeg huskede hvordan hendes krop havde bevæget sig under min. Hvordan hendes bare hud under mine fingre føltes som at røre ved himlen. Jeg huskede hendes små støn og hendes nøgne krop.

Alt sammen, flød det hen i en tåge og blev til fantasier som jeg ikke selv var herre over. Jeg mærkede hvordan lysten steg og hvordan små svedperler formede sig på min pande. Og selvom at jeg vidste at det var dumt, så gjorde jeg alt for at huske det hele. Hendes læber mod mine, hendes krop under min. Dengang hvor jeg kunne holde hende i mine arme og hvor alting var godt.. Og dog.

 

Jeg satte mig hurtigt lidt op i stolen. Jeg havde siddet helt slapt, men nu føltes det som om at jeg lige var vågnet fra en lang lur. Jeg blev overrasket. Jeg havde ingen idé om at jeg havde disse følelser længere!
Jeg havde hele tiden vidst at jeg havde noget for Bella - også efter at jeg begyndte på filmen - men slet ikke disse. Jeg vidste ikke om mine følelser var så stærke eller om det bare var fordi at jeg savnede Selena, eller det faktum at Bella stod halvnøgen foran mig.

Dog havde jeg hele tiden i baghovedet hvorfor. Fordi at det var Bella.

Sådan havde det altid været. Jeg ved ikke om jeg troede at det havde ændret sig, men det havde det åbenbart ikke.

Åh gud jeg tænkte alt for meget!

 

Bellas P.O.V.

 

Det var omsider tid til en pause og jeg var hurtigt på vej ned fra podiet. Jeg skulle ud og have lagt ny makeup og jeg skulle have noget andet undertøj på. Ærgerligt. Jeg kunne helt vild godt lide det her sæt, men selvfølgelig skulle jeg have noget andet på.

Jeg kom ned fra podiet, mens den mærkelige fotograf pudsede sine lindser. Han var altså speciel! Men god. Han kunne sit kram og var en anderkendt på sit fag. Og jeg var bare glad for jobbet.

En anden som ikke så ud til at have det sådan, var Justin. Han sad ovre i stolen, der så fint var blevet stillet op til ham, og lignede en der havde lyst til at sove. Jeg håbede han havde haft en utrolig dårlig nat på hans madras! Bare fordi at karma is a bitch.

Jeg fnyste kort og rettede på mit hår. Jeg kunne pludselig føle hans blik på mig og jeg svang hurtigt rundt om hjørnet, hvor kåben fra før lå. Jeg samlede den op og tog den hurtigt på. Jeg havde ikke noget imod disse lingeri shoots, men når Justin var her og så på, var det ret ubehageligt. Jeg gik hurtigt ud igen og følte igen Justins blik på mig. Jeg kørte en hånd gennem håret, bare så det lignede at min selvtillid var i tip top form. For det var den egentligt ikke. Der var alt for mange minder. Jeg skævede kort hen til Justin, som også så på mig. Jeg mødte kort hans blik og selvom at vi ingenting sagde til hinanden, så kunne jeg mærke det. Han var sikkert ligeglad, men et sted som dette her gjorde ondt. Den måde han sad på i stolen, gjorde ondt. Men det der gjorde allermest ondt var den måde han så på mig. Det fik alt indeni til at brænde og selvom hans blik var så dejligt forvirrende som det altid havde været, kunne jeg stadig rødme når jeg vidste at han betragtede mig. Og jeg hadede det. 

Jeg havde for længst taget øjnene fra Justin. Det var ikke sjovt at han var så ligeglad med det hele. Hvis han i det mindste bare viste en smule... jeg ved ikke. Jeg ville sige, den gamle Justin, men jeg var ikke sikker på at mine følelser ville kunne holde til det. Jeg vidste ikke hvad jeg ville have fra ham, for uanset hvordan han opførte sig, irriterede det mig grænseløst.

Men det var hans egen skyld! Hvis han ikke havde handlet som han havde gjort dengang, ja, så var vi måske sammen nu!

Tanken fik mig hurtig til at bide mig i læben og skynde mig ud. Jeg måtte ikke tænke sådan noget! Vi skulle ikke være sammen, for han var en nar! En nar jeg var ovre.

 

 

______________________________________________

 

Justins P.O.V.

 

Da vi var tilbage i studiet, smed jeg mig hurtigt ind på min seng. Eller, madras. Jeg sukkede tungt og gned mig kort på panden. Jeg var forfærdeligt træt. Dagen havde været så hård! Da vi kom, midt i shootet, da vi gik, da vi fik øjenkontakt, da vi kom hjem. Alting. Jeg sukkede tungt. Jeg havde lyst til at gøre noget, men hvad? Spørgsmålet lod jeg være ubesvaret det første stykke tid, fordi min hjerne praktisk talt var ristet. Men så fik jeg en idé. Jeg havde den perfekte måde!

En mærkelig trang til at være tæt på Bella, havde været der hele ugen, men nu var den stærkere end før. Jeg havde brug for at være sammen med hende. Og som sagt, havde jeg den perfekte løsning!

Jeg vendte mig hurtigt rundt, så jeg lå på ryggen i stedet. Jeg gned min pande. Var det nu en god idé? Bella ville helt sikkert ikke synes om den, men hun syntes jo ikke om noget jeg gjorde!

Jeg rejste mig beslutsomt op. Nu var det tid til at gøre noget ved den her hej-jeg-opfører-mig-som-om-jeg-ingen-boller-har opførsel og komme til sagen!

Jeg skyndte mig hen til døren, tog hurtigt i håndtaget og skyndte mig ud på gangen. Jeg snurrede hurtigt ned af gangen til venstre og løb nærmest ned til Erics, vores instruktørs, værelse, hvor han også havde hans kontor.

Da jeg nåede døren, tog jeg en dyb indånding og bankede så på. Han svarede hurtigt 'kom ind' og jeg trak hurtigt ned i håndtaget og gik indenfor. Her var kamera udstyr overalt. Mest de der paraplyer og stolene. Jeg kiggede kort rundt og så han sad på en stol og skrev noget ned. Var det noget med manuskriptet? Jeg brød hurtigt ind.

"Hey.. Eric?"

Han reagerede ikke rigtigt, men udstødte et lille 'hmm' og skrev videre. Han var vist meget koncentreret.

Jeg lænede mig op af sengen, for at se afslappet ud, så han ikke ville få nogen mistanke. Mit hjerte hamrede, så jeg troede det ville flyve ud af min brystkasse.

"Erm.. har du et øjeblik?" spurgte jeg forsigtigt, mens jeg gjorde mit absolut bedste for ikke at lyde nervøs.

"Jaer, to sekunder," svarede han, stadig uden at lægge blyanten fra sig. Han færdiggjorde en sætning og lagde blyanten fra sig. Han drejede rundt og hvilede armen på ryglænet og så på mig.

"Hvad så?"

Jeg tog en dyb indånding. Hvordan skulle jeg starte?

"Joe, du husker vel nok i forgårs ikke? Bella havde lidt svært ved det med hele kyssescenen og det." Han nikkede, mens han så mig i øjnene. Hans grå øjne borede sig ind i mine brune og jeg blev straks bange for at han allerede havde gennemskuet mig.

"Altså, vi snakkede lidt om det og hun sagde at hun bare manglede træning, du ved," løj jeg. Jeg skulle koncentrere mig meget for ikke at bide mig i læben. Han nikkede og fastholdt øjenkontakten. 

"Så.. jeg tænkte om vi ikke bare kunne få lidt tid til at øve det lidt mere?"

Han rynkede brynene og jeg blev straks nervøs. Hvor blev min selvsikkerhed af når jeg skulle bruge den?

"Justin, det kan I da bruge jeres fritid til?" pointerede han og så straks mere venlig ud.

"Nja, hun synes det er uprofessionelt hvis du forstår.." Jeg trak det ud og håbede han ville forstå. Han så tænksom ud.

"Okay, Justin. I får noget mere øvetid. Jeg kan godt forstå hende, det virker lidt mere virkeligt hvis du forstår, når det ikke er inden for arbejdstiden."

Jeg skyndte mig at nikke, selvom ordene sårede mig lidt.

"Selvom at det dog så ret virkeligt ud her i forgårs," tilføjede han og så lidt drillende på mig. Jeg trak grinende på skuldrene for at undgå at vise min nervøsitet.

"Ha ha, jah. Hun er en meget dygtig skuespiller. Men vi øvede os jo også, husker du?" sagde jeg med et smil. Han nikkede. "Selvfølgelig Justin. I får en ti minutters tid for hver gang. Kan det gå? Jeg tror der er ret mange kyssescener i morgen..." Han bladrede lidt i manuskriptet, som lå foran ham, med en lille rynke i panden. Jeg smilede.

"Det kan sagtens gå!" svarede jeg og prøvede ikke at lyde for glad. Han kiggede igen på mig, smilede og vendte så tilbage til hans papirer. Jeg gik smilende hen mod døren, da jeg kom i tanke om noget.

"Hov, Eric?" Han kiggede igen op. Han så lidt træt ud, men smilede alligevel lidt.

"Ja, hvad så, Justin?"

Jeg kløede mig i nakken. "Altså.. Jeg kom til at love Bella at jeg ikke ville sige det til nogen. Inklusiv dig."

Han rynkede let brynene, hvilket hurtigt fik mig til at tale videre. "Fordi at hun synes det er lidt pinligt, men jeg synes bare at jeg ville få det i stand, fordi jeg synes det er synd for hende og dig, at vi skal igennem scenerne igen og igen, bare fordi hun mangler lidt... øvelse."

Jeg smilede let, da han så ud til at forstå. "Ah, det forstår jeg. Jamen, det var da pænt af dig at tage sådan hensyn til hende og tidsplanen. Det kan jeg da godt se. Det er bedre lige at bruge ti minutter på det og så få scenerne i skabet, end at bruge tyve minutter på et kys." Han holdt en kort pause. "Skal vi ikke sige at vi ikke informerer hende om dette lille møde og så skal jeg nok sige at det var min idé i morgen? Ikke for at tage æren for sådan en generøs handling, men mere for at.. du ved.. undgå ophidselse på grund af dit løfte."

Jeg smilede stort og nikkede. "Kan vi ikke aftale det?" lød hans afsluttende bemærkning og jeg smilede stort.

"Jeg kunne ikke have foreslået det bedre selv. Tak Eric," smilede jeg og bevægede mig helt over til døren i takt med at han igen vendte sig mod manuskriptet.

"Selvfølgelig Justin. Skulle det være en anden gang," svarede han lettere fraværende. Jeg smilede bare og gik ud af døren, for at give ham fred til sit arbejde.

Pludselig så jeg meget frem til i morgen!

 

__________________________________________________________________

Hey guys!

 

Wow, jeg føler at jeg ikke har opdateret i like, forever, men nu fik jeg endelig et kapitel skrevet. Jeg har haft endnu en skriveblokering, men tror at jeg er på vej tilbage igen :)

Jeg håber at I stadig kan lide historien? Skriv gerne en kommentar og smid et like:)

Men... hvordan tror I at Bella reagerer imorgen? På 'øvelserne' som Justin så fint har sat i stand? Og slipper Justin afsted med det lille trick, samt løgnen for Eric og Bella?

Følg med! :)

 

KNUSER TIL JER ALLESAMMEN

 

~ Anna M.

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...