Actors Interest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
År er gået siden Bella forlod byen, sønderknust. Det er dog ikke hvad man kan beskrive hende som nu. Bella har nu ikke nogen kontakt med hverken forældre, Selena eller Justin. Hun har derimod prøvet kræfter som skuespiller og det er gået fantastisk. Hendes karriere som verdensberømt skuespiller går kun fremad. Justin er imellemtiden også blevet verdenskendt sanger og det samme med Selena. Bella har lige sagt ja til at spille hovedrollen i en film om utroskab, men da hun finder ud af at den mandlige skuespiller der har den anden hovedrolle er Justin, går hun i panik. Hun hader Justin og Selena som pesten, men da de begynder at skyde filmen i det indre hollywood er det pludselig legende let at spille rollen. Den omhandler nemlig præcis det hun selv var ude for og der bliver ikke brug for nogen teatertricks for at græde, grine eller elske. Hvad sker der når gamle forelskelser hjemsøger, brudte løfter og had gemmer sig bag kamerarene? Kan de overhovedet indspille filmen? Cheeting love 2er

36Likes
40Kommentarer
32391Visninger
AA

14. "Ikke ligeså latterligt, som dit og Selenas on and off forhold!"

"We've got a bit of love hate. 

You take me to the edge, then you hit the breaks."

- One Direction.

 

 

Bella's P.O.V.

 

En sitrende lyd i det fjerne, resulterede i at jeg slog øjnene op. Det var åbenbart lykkes mig at sove lidt alligevel. Jeg gned mig langsomt i øjnene, men blev igen afbrudt af lyden. Hvad var det lige? Jeg lod mit blik glide rundt i lokalet, indtil det landede på en firkantet ting vi nu til dages kaldte et fjernsyn. Det var tændt. Jeg aner ikke hvem der havde tændt det eller hvorfor, men jeg siger dig, den der havde været inde og tænde for det bæst, så jeg vågnede, skulle få en ordentlig omgang tæsk af mig! Hvad værre var; Det var en nyheds kanal, sådan en med sladder.

Langsomt vendte min hukommelse tilbage og jeg huskede pludselig hvem der havde tændt fjernsynet. Det var mig selv! Jeg havde tændt det i nat, fordi jeg ikke kunne sove. Dog undrede det mig stadig hvorfor jeg havde set denne kanal. Sladder var noget jeg normalt holdt mig fra. Det gik dog langsomt op for mig, at det nok var fordi jeg ville vide mere om det Kendall havde fortalt mig dagen før. Om verden virkelig var så optaget af 'Jellas' ikke eksisterende affære. Og dog, havde vi ikke kysset i nat? Eller var det bare mig? Det føltes som om jeg havde drukket, men hovedpine var ikke noget jeg havde. 

Ved lyden af nogle få ord, placerede jeg pludselig blikket på skærmen.

"I går aftes så vi igen Jelena sammen. Det tidligere par gik udenfor butikken Gucci og så ud til at nyde hinandens selskab gevaldigt. Nu sagde vi 'tidligere par', men er det nu også rigtigt? For et par dage siden så vi scorekajen Justin sammen med den yndige skuespiller Bella Winters? Hvem mon han vælger?"

Jeg stirrede på fjernsynet. Billeder af de to der gik smilende ved siden af hinanden, fløj hen over skærmen. Havde Justin været sammen med Selena i går!? Og så kyssede han mig om aftenen efter han havde været sammen med hende, mens jeg sov? Sig mig, hvem fuck troede drengen han var!?

Ved siden af lagde jeg pludselig mærke til at den omtalte person havde sat sig op i sengen. Han havde set at jeg havde set det. Jeg følte mig ærligtalt bedraget. Den gamle følelse af svigt skød op i min krop og fik mig til at krympe mig. Stod han nu igen mellem os? Men det kunne han fandme godt glemme! Hvis det var sådan han var, så skulle han ikke regne med at jeg ville have ham tilbage på nogen som helst måde! Så ville han ikke engang have nogen at stå imellem. Så ville han kun have Selena.

Jeg skubbede vredt dynen væk fra mig og kravlede ud af sengen. Jeg kunne ikke beskrive mine følelser. Det var ét stort virvar og jeg hadede det.

Jeg skyndte mig ud af værelset idet TV'et blev slukket og jeg kunne høre Justin rejse sig.

"Bella!" råbte han, men jeg havde ikke tænkt mig at stoppe. Og jeg havde ikke tænkt mig at blive hans lille andet valg igen. Aldrig nogensinde i-fucking-gen.

 

Justin's P.O.V.

 

Jeg smed mig opgivende ned i puderne igen. Jeg kiggede op i det grå loft, kørte en hånd gennem håret og forsøgte at undlade at vride min hjerne i stykker. Jeg havde været en idiot - det var jeg godt klar over ( og efterhånden vant til ), men dette var nok det dårligste tidspunkt jeg havde valgt at være idiot på. Jeg havde jo lige kysset hende!? Og nu ville hun igen smutte rundt med de dårlige tanker om hvad for en forfærdelig person jeg var. Jeg sukkede. Jeg vidste hvor svært hun havde det med at unde mig den mindste form for tillid. Jeg vidste også at hun fortjente bedre, men lysten til at jagte hende og få hende tilbage, var en del af mig, ligesom mit hjerte var. Der var dog gået én ting op for mig, de sidste to dage. En ting, som jeg var frygtelig ked af at jeg endelig havde indset. Kysset i går, var for at bevise det modsatte overfor mig selv, men det var for sent. Løbet var kørt for mig. Jeg havde ikke flere chancer. Det var på tide at komme over Bella. Ikke fordi jeg havde lyst, men fordi hun tydeligvis ønskede det. Hun ville så gerne være sammen med Cameron, men så længe jeg stod i vejen, var det en umulighed for hende. Jeg måtte lade hende være. Hvor svært det end måtte blive.

 

______________________________________________

 

Efter både morgenmad og scener der skulle skydes, havde jeg efterhånden fået nok af Bella der ignorerede mig, så jeg bestemte mig for at tage en tur ud. Eller, faktisk havde jeg tænkt mig at smutte over til Selena. Tingene mellem os var ikke helt som det skulle og vores forhold var nogenlunde ligeså uklart som et akvarium med ferskvand og en masse fisk der lige have skidt. Nogle tråde skulle redes ud og jeg skulle have snakket med hende om nogle ting. Det at Bella valgte at tro på sladdernyheder virkede for mig idiotisk, men det måtte hun selv om. Hvis hun ikke ville høre, ville hun ikke høre. Det kunne ikke alt sammen være min skyld.

 

Jeg havde allerede været hjemme og skifte og stod nu foran Selenas dør. Den sved der normalt altid lå i mine håndflader når jeg stod foran hendes dør, var nu væk og havde været det længe. Alligevel, havde jeg ingen idé om hvad jeg skulle sige til hende hvornår. Det måtte komme hen af vejen. Og med den plan og en viden om at den ikke ville holde, trak jeg ned i det krogede håndtag og trådte ind, mens hendes duft fyldte min næse.

 

_________________________________________

 

Bella's P.O.V.

 

Justin havde valgt at smutte og Cameron skulle noget andet, så jeg havde intet andet at lave, end at tilbringe lidt kvalitets tid med Jonas og Liam. Fik jeg egentlig sagt at de to er fuldstændig modsætninger af hinanden? Jonas var den her højtråbende multihårfarvede dreng, som aldrig kunne tie stille, mens Liam var den stille, ydmyge, normale dreng, som altid forsøgte at hjælpe mest mulige. Altså, mere modsætning kan man næsten ikke finde. Og prøv så at spille et brætspil med de to!? Normalt plejede Cameron at være der, til at være en mellemting mellem de to, men nu var han jo ude, så det var ikke en mulighed. Derfor sad vi nu i sofaen i et af rummene, med et bord foran os og stenede Ludo. 

"Jeg smider et kort og hopper fem pladser til højre," meddelte Jonas beslutsomt efter lang tids overvejelse omkring hans næste ryk. Som svar på hans ynkelige kommando, bankede jeg håndfladen mod min pande og så opgivende på ham. Liam valgte den pædagogiske vej og forsøgte at forklare ham, at det ikke er sådan Ludo fungerer, men Jonas insisterede på at man kunne bruge kort. 

"Det er altså rigtigt! Sidste gang jeg spillede Ludo, der spillede vi med de regler, det er jeg sikker på!" insisterede han og var faktisk så overbevisende, at selv jeg blev lidt i tvivl om det nu også var de rigtige regler Liam og jeg havde fat i.

"Jonas, enten var I fuldstændig skæve, eller også har du en lorte hukommelse," indvendte Liam, som ikke var det mindste i tvivl. Jeg slog en høj latter op. Begge dele kunne potentielt være sande.

Jonas kiggede fornærmet på Liam og lagde armene over kors.

"Det var det altså! Jeg kan altså tydeligt huske at sidste gang vi spillede..-" "Var 'sidste gang' i 2003?" afbrød Liam og sendte ham et flabet smil. Jonas så irriteret på ham og vrissede et 'Fint! Vi spiller efter jeres regler!' alt imens jeg bare sad og grinede af dem. Nøj, hvor var de herlige!

"Ja, de rigtige regler," tilføjede Liam som en flabet afslutning. Okay, jeg ved godt jeg lige sagde at Liam var pædagogisk og alt muligt, men ja. Det var en smutter. For Jonas kiggede bare sigende på ham.

"Jeg sagde jeres regler! Hvordan kan I være så sikre på at det er de rigtige regler? Er det måske jer der har opfundet Ludo eller hvad?" vrissede Jonas muggent.

"Nej, men jeg kunne have opfundet det," forsvarede Liam sig med et smirk, fordi det pissede Jonas af når Liam blev lidt for flabet ( heldigvis så vi ikke den side af ham særlig tit ) og fordi Liam havde en ret høj IQ, så han kunne potentielt have ret. Jonas fnyste arrigt.

"Nej du kunne ej! Du kunne ikke have opfundet Ludo, om det så sad oven på dig!" Liam kiggede fornærmet på ham. "Siger den der ikke kan nå en ny rulle toiletpapir når der ikke er mere tilbage og du har brug for at tørre din røv!" "En røv skal vel tørres, når en røv skal tørres?!" forsvarede Jonas sig og rejste sig brat op. Han stillede sig hen foran Liam, som stadig sad ned.

"Jeg siger bare, at det for det meste er nul til fem årige der har brug for en voksen til at hjælpe med det!" råbte Liam tilbage og rejste sig, så Jonas igen blev den lille. Og så brød jeg ind.

"Guys, guys!" råbte jeg, for at overdøve deres vrissen. De så et øjebllik hen på mig og jeg rejste mig op.

"Hvordan fuck kom vi fra hyggelig kvalitetstid med vennerne, til at tørre røv på sig selv?" spurgte jeg - ærligtalt ret forvirret - og sendte dem et spørgende blik. De kiggede et øjeblik på mig, som en teenager dreng kigger på sin mor, når hun siger at han skal i seng, men sendte så hinanden et spørgende blik.

"Øh," startede Jonas forvirret. "Det ved jeg ikke?" Liam så fra ham til mig. Så rystede jeg på hovedet og satte mig igen. De andre fulgte tøvende efter.

"Øhm, nå, din tur Jonas," mumlede Liam akavet, hvilket fik mig til at fnise.

"Ja, du kan jo tørre røv i det bagefter hvis du har lyst," grinede jeg og faldt forover ned på gulvet idet Jonas rejste sig fra sofaen i protest. Liam lå også flad af grin, mens Jonas bare stod og så på os med et fornærmet blik, før han også gav efter og grinede med.

Lad os bare sige det sådan, at vi ikke nåede at blive helt færdige med det brætspil. Men hey, det var forsøget værd! Venne-tid var der ihvertfald.

 

___________________________________________

 

Stilheden havde overtaget studiet, da de fleste var taget ud og spise til sent. Jeg havde valgt at takke nej og blive i studiet og holde movie night med Jonas og Liam, som forøvrigt igen kom op at skændes. Denne gang om popcorn. Mere interessant end man lige skulle tro.

Jeg vågnede af min døs, da jeg hørte en piben ved siden af mig. Jeg havde besluttet mig for at tage noget te, inden jeg ville gå i seng. Jeg tog hurtigt fat i kedlen, hældte indholdet op i koppen jeg havde stillet frem og slukkede komfuret. Jeg lagde tebrevet ned i koppen med det kogende vand og satte mig på en af stolene. Jeg hvilede benene på bordkanten og tog en forsigtig slurk af den varme te. Jeg kunne mærke varmen glide gennem min krop og sukkede tilfreds. Jeg havde kun taget sweatpants på og en croptop, så der var lidt koldt. Jeg tog en slurk mere idet døren smækkede.

 

Jeg rejste mig hurtigt fra min ellers så komfortable plads og stak et hoved ud af døren. Justin. Han hang sin jakke op på stumtjeneren og det regnede åbenbart udenfor, for han var drivvåd. Jeg havde ikke set på ham i mere end to sekunder, før jeg hastigt stillede min te fra mig og smuttede ind på værelset. Jeg børstede hurtigt mine tænder, redte mit hår igennem og fjernede makeuppen. Jeg kunne pludselig høre fodtrin udenfor. Jeg kiggede forfærdet mod døren, skyndte mig videre hen mod sengen, hvor jeg lagde en af de mange puder midt på sengen. Jeg greb hurtigt en anden og lagde den nedenfor den første. Ikke på vilkår om jeg ville sove sammen med ham mere! Ikke, så vi kunne røre hinanden. Jeg sagtnede farten og tog fat om en tredje pude. Så gik døren op og Justin trådte ind. Han snakkede heldigvis i telefon med en eller anden. Jeg kiggede hurtigt på ham over skulderen og lagde den tredje pude efter de to andre, sengen nærmest deltes i to. Han vendte sig rundt.

"Jaer, men jeg tror jeg ringer tilb..-" Han stoppede midt i en sætning da han fik øje på hele sceneriet. Han var heller ikke lang tid om at sende mig et latterligt blik. Han holdt blikket på sengen, mens han hævede brynet mere og mere. "Sorry, jeg bliver nødt til at smutte, der er noget jeg lige skal have fikset," sagde han så og kiggede mig i øjnene. Jeg rullede med øjnene og bevægede mig ud mod badeværelset. Jeg kunne høre ham lægge telefonen fra sig på natbordet. Jeg var i fuld gang med at fjerne mine øreringe da han pludselig lænede sig op af dørkarmen og kiggede lige ind i rummet. 

"Hvad fanden skal det der forestille!?" spurgte han vredt og slog ud med armene i retning af sengen. Jeg undlod at svare ham og pakkede mine øreringe væk. Han stod med et afventende blik da jeg vendte mig om. Jeg gik lige mod ham og bankede med vilje ind i hans skulder, da jeg smuttede forbi ham og gik ind på værelset. Et hånligt grin lød bag mig, men jeg nægtede at stoppe op. Det var først da en varm hånd lagde sig på min skulder, at jeg stivnede i mine bevægelser. Han vendte mig hurtigt rundt, greb mig om taljen og trak mig ind til sig. Jeg frøs. Jeg ville skubbe ham væk, men min krop låste sig fast ved hans berøring. 

"Nogengange, så er du simpelthen bare for latterlig," hviskede han hårdt mod min hals, hvilket hurtigt fik mig at stønne vredt. Jeg placerede min hænder på hans brystkasse og skubbede ham voldsomt væk fra mig. Han skulle ikke have den magt over mig!?

"Ved du hvad Justin? Det er du virkelig også," vrissede jeg og bevægede mig over mod min side af sengen. Han kom gående over mod den anden side, stadig med hans blik på mit. Jeg kiggede ham surt i øjnene, men der gik ikke lang tid før han flyttede sit blik mod puderne. Han udstødte et kort grin.

"Bella, det her er for latterligt." Han kiggede igen på mig. Jeg trak arrogant på skuldrene og redte min seng.

"Ikke ligeså latterligt som dit og Selenas on and off forhold!" vrissede jeg provokerende. Et ironisk grin fløj ud af hans mund. Jeg gav ham et sekund til at fortryde det inderligt og falde på knæ for mig, men da jeg indså at det næppe ville ske, kiggede jeg skeptisk op på ham.

"Du ved det er sandt," sagde jeg bare og flyttede dynen. Han udstødte endnu et kort grin. Jeg kunne føle hans blik i nakken som jeg satte mig på sengen, så jeg vendte hovedet og så på ham.

"Har du et problem eller har din hjerne bare svært ved at kommunikere med din krop, som normalt?" spurgte jeg flabet og vendte hovedet igen.

"Det fact at du faktisk sidder og snakker om mig og min kærestes forhold som om du er en del af det, er ret morsom."

Avs.

Av.

Av forhelvede. Undskyld mig, hans kæreste!? Hvordan han kunne finde på og sidde og sige alt det til mig, fattede jeg virkelig ikke. Det føltes som om han satte stød til mit hjerte.

"Vent, er dig og Selena kærester?" spurgte jeg forvirret, men forsøgte dog at få det til at lyde som om jeg var ret ligeglad. Men jeg måtte indrømme, at det var jeg ikke. Og det var pisse ærgerligt. Det troede jeg at jeg var.

Jeg så afventende på ham, fuldstændig åben og sårbar for alt han end måtte sige. Det ville slå mit indre ihjel, hvis han datede hende. 

Men der kom ikke et svar. Han fik pludselig travlt med at komme ned og ligge i sengen. Det var først da der var gået tyve sekunder med stilhed, at det gik op for mig hvorfor han ikke ville svare. Var han alligevel så omsorgsfuld at han ikke ville sige det ene ord, som han vidste ville såre mig dybt? Ville han ikke sige sandheden? Måske troede han ikke jeg kunne klare at høre den?

Jeg sukkede hårdt, usikker på hvad jeg skulle sige og gøre. Jeg kiggede vredt på ham. Var det for at skåne mig for den skindbarlige sandhed at han løj mig lige op i ansigtet?

"Er et svar for meget for din arrogante røv at hoste op med!?" råbte jeg næsten. Jeg måtte styre mig! Justin skulle ikke få at se hvor meget hans ligeglade opførsel faktisk ødelagde mig. Det, at han kyssede mig så sent som dagen før og nu praktisk talt lige havde sagt at ingen anden end Selena var hans kæreste, var uudholdelig, for ikke at sige ufattelig. Stod han nu mellem os igen!?

Jeg rejste mig frustreret op og gjorde mit bedste for at skjule de tårer der var begyndt at samle sig i mine øjenkroge. 

"Ved du hvad Justin!? Du er fandme en ligeså stor nar, som du var da du skred! Og jeg elsker dig, men én ting skal du vide! Du skal fandme ikke til at lege rundt med mig igen, så du kan smadre mit liv en gang til!" råbte jeg, men da jeg mærkede at jeg ikke var stærk nok til at være vred længere, vendte jeg om på hælen. Jeg måtte et andet sted hen! Et sted, hvor jeg kunne glemme det hele og blive stærk igen. Et sted, hvor jeg kunne glemme at jeg lige havde røbet alt.

 

________________________________________

Åh åhhhh! Hvor tager Bella hen? Tager hun faktisk nogen steder hen? Og hvad med Jelena? Hvordan har de det egentlig?

 

Vi ses i næste kapitel! <3

~ Anna M.

 

TUSIND TAK FOR DE MANGE VISNINGER! Smadr nu lige like-knappen ikke? <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...