Actors Interest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
År er gået siden Bella forlod byen, sønderknust. Det er dog ikke hvad man kan beskrive hende som nu. Bella har nu ikke nogen kontakt med hverken forældre, Selena eller Justin. Hun har derimod prøvet kræfter som skuespiller og det er gået fantastisk. Hendes karriere som verdensberømt skuespiller går kun fremad. Justin er imellemtiden også blevet verdenskendt sanger og det samme med Selena. Bella har lige sagt ja til at spille hovedrollen i en film om utroskab, men da hun finder ud af at den mandlige skuespiller der har den anden hovedrolle er Justin, går hun i panik. Hun hader Justin og Selena som pesten, men da de begynder at skyde filmen i det indre hollywood er det pludselig legende let at spille rollen. Den omhandler nemlig præcis det hun selv var ude for og der bliver ikke brug for nogen teatertricks for at græde, grine eller elske. Hvad sker der når gamle forelskelser hjemsøger, brudte løfter og had gemmer sig bag kamerarene? Kan de overhovedet indspille filmen? Cheeting love 2er

36Likes
40Kommentarer
32251Visninger
AA

6. "Hun ser sexet ud, i undertøj"

"Let's have another toast to the girl almighty"

- One direction

 

 

Justin's P.O.V.

 

Efter koncerten i går, var der ren fest. Vi var til after party, hvor Bella virkede underligt fjern. Det var som om hun hele tiden tænkte på et eller andet. Om det var fra koncerten, kysset eller noget helt tredje det ved jeg ikke.

Åh ja, kysset! Nok et af de mest fantastiske kys jeg nogensinde har været en del af. Det var så sygt! 

Det startede mere eller mindre forfærdeligt, da Bella spillede elendigt til optagelserne. Jeg vidste jo godt hvorfor, men derfor var det stadig irriterende at spille den samme episode 100 gange i træk. Okay, overdrivelse fremmer forståelse, men jeg var træt. Jeg synes nu ellers jeg opførte mig med den tålmodighed, Scooter så gerne ville have mig til at vise, men den ene gang jeg så kom til at udstøde ét lille bitte suk, sendte Bella det værste dræberblik og jeg holdt straks min kæft.

Wow, hvor var jeg egentlig en tøs! Hvor hulen havde jeg gjort af min værdighed? Jeg lod kvinden bestemme over mig, som var hun min mor!

Jeg måtte virkelig til at holde op med at føje hende i alt. Jeg vidste jo udmærket godt at jeg ikke skulle træde hende over tærene, men nu var grænsen altså noget. Jeg fandt mig altså ikke i at blive behandlet sådan, ligegyldigt fortiden.

Hun havde det nok ikke på samme måde, men nu havde hun da fået lov til at slå mig, lukke mig ude af den suite vi delte en hel dag, og ignorere mig i dagevis!

Nu måtte det altså stoppe!

 

Nå tilbage til kysset.

Det havde været så blandet. Det var forvirrende, ubeskriveligt og helt afsindig dejligt. Det var bare et teater kys, men det var et kys. Det var nok noget af det hun prøvede at se bort fra. Hvis jeg kendte hende ret, forsøgte hun sikkert at skelne meget mellem hvad der var optagelse og skuespil, og hvad der var rigtige handlinger og følelser.

Det havde dog ikke været et børnehave kys. Nej, der var tunge og det hele, hvilket jeg nok måtte indrømme gav mig et indre håb indeni. Måske var hun ikke helt færdig med mig endnu? Det håbede jeg ikke. Jeg vidste ikke hvad jeg håbede på, men jeg vidste at jeg gerne ville have at hun også kunne lide at kysse mig.

Jeg gad godt at vide hvad hun tænkte omkring det og hvad for nogle følelser det havde vakt. Vrede? Kærlighed? Eller måske var hun skuffet?

Skuffet var nok det sidste jeg var. Hun var blevet en endnu bedre kysser og det var så passioneret og blidt, men samtidig dybt og frækt og... jeg havde ikke ord for det. Det var et fantastisk kys! Hun havde stået på tæer, på den helt rigtige måde, holdt om mig på den helt rigtige måde og kysset var bare på den helt rigtige måde. Hendes læber passede perfekt til mine og hendes blide bevægelser var så følsomme at det virkede helt ægte!

Havde hun glemt at vi stod i et studie et kort øjeblik? Det håbede jeg! Det var nemlig sådan jeg havde følt det. Jeg havde det som om jeg lige havde trukket hende ind i fryserummet og presset mine læber mod hendes for første gang. Mine tanker var gået tilbage til vores fantastiske nat sammen, til min krop mod hendes krop. Min tunge havde sneget sig ind i hendes mund uden jeg vidste det, og jeg var så tryllebundet at jeg slet ikke havde tid til at være forundret over at hun gav mig lov til at tungekysse hende.

Det var så kommet til grundig overvejelse nu. En dag efter, hvor jeg tænkte alle gårsdagens handlinger igennem, som jeg plejede. Engang tænkte jeg ikke, men efter Bella var kommet ind i mit liv, havde jeg ikke lavet andet.

Jeg håbede så inderligt at hun havde det bare lidt på samme måde. At hun også kunne mærke gnisten mellem vores læber igår. Jeg håbede at hun kunne mærke hvordan mine hænder fandt frem til hendes lænd, ligeså nemt som når jeg skulle finde mine egne tæer.

Det skete bare helt naturligt. 

 

Jeg måtte snakke med hende på et tidspunkt. Jeg hungrede efter svar.

Lige efter hun slog mig i går, var det som om det lindrede hendes kolde og kyniske facade, og hun smilede pludselig lidt. Vi stod helt tæt, og varmen fra hendes krop fik mig til at længes efter at kunne holde om hende hvert sekund jeg ville. Synet af hendes læber gav mig lyst til at kysse dem dage i træk, og synet af hende fik mig til at savle.

Hun var smuk både indeni og udenpå - det vidste jeg. Lige nu viste hun ikke hendes personlighed til mig, overhovedet. Hun gemte den væk og var kold overfor mig, og det forstod jeg godt. Hun var jo som en åben bog for mig, så jeg havde meget sympati med hende - selvom hun ikke vidste det.

 

Hun vidste ikke at jeg savnede hende. Og selvom jeg sagde det den anden dag, troede hun nu sikkert at det bare var bluf. Hun troede jo at hele vores forhold og de ting jeg sagde til hende dengang, var bluf, men det hun ikke vidste var, at det var en usandhed.

Jeg var fuldstændig smask forelsket i hende - det havde ikke bare været en leg. Hun havde gjort mig fuldstændig vild efter hende og jeg svævede på den lyserøde sky når jeg gik hjem fra hendes hus med et smil på læben. Hun var virkelig den eneste jeg elskede.

Den eneste stopklods var jo Selena. Den pige var nok et af de mest forvirrende mennesker jeg nogensinde kom til at møde, når det gjaldt humørsvingninger og temperament. 

Nej, hun havde ikke ændret sig meget siden vores high school dage.

God. Jeg glemmer aldrig dimissions dagen. 

For de fleste mennesker står dimissions dagen nok som et af de bedste minder i hele deres liv, men for mig var det mere en reminder om de største fejl jeg i mit liv har begået.

For det første, slog jeg brutalt og selvisk op med Bella. For det andet, så lod jeg Selena stå og ødelægge Bellas dimissions dag, ved at ydmyge hende foran hele skolen, og for det tredje var jeg bare en kold nar, som ville have to piger, men kun elskede den ene.

Det havde jeg fundet ud af nu. Jeg elskede ikke Selena til sidst - ikke som jeg havde gjort før Bella trådte ind på skolen den dag, og hørte mig snakke om en våd nat med Selena.

Den episode førte dog til mange gode minder. James Bond, de mange modeljobs, kysset og meget mere.

Hvilket mindede mig om noget forfærdeligt. Jeg skulle - og hold nu godt fast - en hel dag med Bella på 'arbejde' og se hende i alverdens tøj og lingeri som sikkert så helt fantastisk ud på hende.

Sidste gang det skete fik jeg stådreng, og endte med at kysse hende, i det mest romantiske fryserum, du nogensinde kan forestille dig.

Det ville blive en hård dag. Bare sidde og kigge på en oversexet ekskæreste, som jeg i øvrigt lige havde kysset og havde nogle forvirrende følelser for. Suk.

I går da hun kom ud for at køre ud til spillestedet, var der ikke et øje tørt. Fuck hun var sexet i den kjole! Den sad som støbt til hendes krop, og jeg kunne ikke lade være med at give hende det ene elevator blik efter det andet, skønt jeg vidste hun hadede det. Hun så dog ikke et øjeblik på mig, hvilket jeg efterhånden var blevet vant til, så det gjorde ikke den store forskel i det lange løb.

 

Derefter havde hun opført sig underligt overfor ham Cameron. Jeg havde gået lige bag dem og pludselig havde hun sagt 'min redningsmand' og de havde kigget kærligt på hinanden og krammet, og ugh. Bagefter havde hun gået med de to andre fyre også, som jeg ikke kendte så meget til. Havde hun noget med ham Cameron? De snakkede meget sammen...

Jeg var selvfølgelig klar over at de var bedste venner. Det havde jeg fået af vide af den gamle gut en af de første dage på settet. 

Men havde de gang i noget mere? Det kunne det godt ligne. Den måde de kiggede på hinanden, gjorde mig... Jeg havde ikke lyst til at sige jaloux, men det var nok alligevel det jeg i virkeligheden følte. Øv. Jeg vidste at hun havde haft en anden kæreste inden jeg kom hertil, men de var ikke sammen mere. Jeg havde ingen idé om hvorfor, men grunden var sikkert ikke værre end min grund til at slå op med hende. Stakkels hende. Jeg håbede faktisk det bedste for hende, men jeg var alligevel glad for at hun var single.

 

Mit største ønske lige nu, var nok at hun ville tale med mig. At vi kunne grine som vi gjorde engang, og at hun skulle forstå hvordan jeg havde det. Det her var heller ikke nemt for mig, men jeg kunne faktisk godt lide hende, hvilket nok ikke var tilfældet med mig, i følge hende.

Jeg havde fucket alting op. Dengang, nu og i fremtiden, for nu var jeg jo i gang med MFH dagene.

 

Årh.

 

Sommetider forstod jeg ikke at jeg kunne holde mig selv ud.

 

_________________________________________________

 

Bella's P.O.V.

 

I dag var der sket noget anderledes.

Jeg havde ikke sukket da jeg var på vej ud af min suite til morgen, for at komme ud på settet. Jeg havde smilet og set frem til en god dag på settet, hvilket overraskede mig. Det var ret usædvanligt.

Det var ikke ligefrem normalt at jeg havde så positive tanker om det. Ikke at jeg hadede mit job eller mit team - for guds skyld nej! Det var ikke tilfældet, men jeg plejede ikke ligefrem at se frem til at komme et sted hen hvor Justin befandt sig, for tiden. 

Det var ikke ham jeg tænkte på i dag, hvilket gjorde mig glad. Han skulle ikke have lov til at ødelægge min dag ved at være uafbrudt i mine tanker.

Trods at dagen i går havde været så forvirrende på så mange måder, var det her en god dag! Jeg havde en lille smule ondt i hovedet fra i går, og jeg orkede ikke stramme jeans indtil jeg skulle til at spille. Derfor havde jeg tænkt mig at nægte at tage dem på indtil vi skulle på settet, hvilket der var lidt tid til endnu. Jeg skulle først have morgenmad og den havde jeg tænkt mig at nyde sammen med de dejligste drenge på Jorden. Cameron, Jonas og Liam. Mine boys. Krammet med Cameron i går, havde på en eller anden måde, fået mig til at tænke på at det var lang tid siden at vi havde haft en rigtig dag sammen. Bare os fire. Vi havde ikke snakket så meget sammen, på grund af alt det med Justin og filmen. Det ville de sikkert forstå hvis de kendte grunden til det med Justin, men jeg havde ikke fortalt dem en pind. Hvorfor havde jeg egentlig ikke det?

De forstod selvfølgelig også godt at jeg havde mine egne ting at bakse med, så der var intet pres, det vidste jeg. Men alligevel.

 

Jeg havde bare noget afslappet tøj på, da jeg ikke så nogen grund til at skifte.

 

Hendes outfit:


 

Jeg var på vej ned til området vi spiste på, og da jeg kom ind på området så jeg hurtigt mine fire dejlinger sidde ved et bord.

Jeg gik smilende hen til dem, og Jonas sagde kort hej til mig da jeg satte mig ved siden af Cameron. Han sagde det åbenbart på en sjov måde, så Cameron var ved at hoste sin mælk, han lige havde taget i munden, op. Han sad nærmest og rallede, hvilket jeg fandt utroligt sjovt, så jeg grinte af mine lungers fulde kraft. Jeg kunne mærke jeg blev helt rød i hovedet, men jeg grinte så meget at jeg var ligeglad. Min mave begyndte at gøre ondt ved at grine så meget, og de andre sad bare og kiggede på mig - helt stille. Jeg blev ved med at synes det var sjovt, hvilket de andre tydeligvis ikke fattede noget af. Jeg blev bare ved med at se Camerons rallende fjæs for mig, da han var ved at få sin mælk i den gale hals. Det skal man ikke gøre, hvis man gerne vil stoppe med at grine! Just saying.

"Hahahahahahahaaaahaha! Dit fjæs.. hahaha Cameron.. hahah luft!" grinede jeg voldsomt. Cameron sad bare med et løftet øjenbryn og kløede sig forvirret i håret. De sad alle tre bare og kiggede på mig, og jeg holdte mig bare for munden, så jeg fik kineserøjne.

Min grin tonede langsomt ud, men jeg hiksede stadig et par grin frem en gang imellem.

 

"Søde, har du nogensinde overvejet at få dig en iltmaske?" spurgte Liam så pludselig, hvilket havde en rigtig dårlig effekt på mig, for jeg begyndte bare at grine igen. Liam kiggede på mig med et bekymret blik, som om han faktisk overvejede det med gasmasken. Eller var det en iltmaske? What ever, jeg havde ikke kontrol over mig selv eller mit grin lige nu!

Pludselig vendte Cameron hovedet og så hen på Justin som sad alene igen. Han så lidt frem og tilbage.

"Hey Justin?"

Han kaldte på ham og Justin vendte hans opmærksomhed mod ham. Mit grin stoppede øjeblikkeligt. Hvorfor talte han til Justin?

"Jaer?" svarede Justin nysgerrigt og en smule.. overrasket?

Hvad fanden ville Cameron med Justin? Jeg kom til at tænke på samtalen, Cameron og jeg havde haft angående at jeg 'ikke ønskede nærkontakt' med hensyn til Justin. Han havde sagt at jeg burde snakke mere med ham. Jeg havde bare nikket og smilt lidt. 

Åh nej, prøvede Cameron at 'tage kontakt' for mig nu!?

"Vil du ikke herhen og sidde?"

Min vejrtrækning stoppede et kort sekund, så snart ordene havde forladt hans læber. Jeg kiggede en anelse nervøst derhen og som om han kunne mærke det, strejfede Justins blik også mit. Jeg fjernede mit blik.

"Næh tak. Jeg sidder fint," svarede han roligt og jeg åndede lettet op. Men så let slap jeg ikke.

"Arh, kom nu herover - der sgu da nedern at sidde helt for sig selv. Come on, vi har plads," lokkede Cameron. Jeez, den dreng holdt da bare aldrig op! Jeg sendte ham et dræberblik, men han så bare forvirret tilbage og så over på Justin igen. Jeg sukkede.

Justin tænkte sig om og jeg bad en stille bøn til Gud om, at han ville sige nej.

"Tjoe, okay," svarede han så og trak på skuldrene. Jeg kiggede sigende på hans tallerken, som han tog med sig.

Tak Gud. Du var virkelig til meget hjælp!

Han tog sine ting i hænderne og kom så over til vores bor. Han kiggede kort rundt og jeg håbede virkelig at han ville lade den tomme stol ved siden af Cameron være! Han skulle ikke sidde på vores side!

Denne gang var der en eller anden der hørte min bøn, for Justin drejede hurtigt rundt og satte sig på stolen ved siden af Jonas. Jeg kiggede stramt ned i bordet, mens jeg mærkede den akavede stemning brede sig omkring bordet. Jeg kiggede ned i mit spejle æg og ønskede mig alle andre steder hen.

Pludselig mærkede jeg en fod mod mit ben under bordet. Der var en der sparkede til mit skinneben!

Jeg kiggede hurtigt over på Liam,som sad overfor mig, med lynende øjne. Han så forvirret på mig og løftede kort sine hænder i uvidenhed. Jeg sendte ham et undskyldende blik og kiggede væk fra ham. Jeg mærkede et blik bore sig ind i mine øjne. Jeg vendte hovedet og så på Jonas, som sad anden yderst. Justin sad ved siden af ham. På vores side sad jeg inderst, hvilket Liam gjorde i deres. 

Jonas' øjne borede sig ind i mine og jeg kiggede ham underligt i øjnene. Cameron og Justin startede en lavmeldt samtale. Jeg mimede kort til Jonas. 'Var det dig?' med munden og så ham spørgende i øjnene. Han lavede et underligt kast med hovedet og lavede nogle mærkelige øjne. Jeg kiggede underligt på ham og fnes stille. Cameron og Justin kiggede kort på mig, men jeg ignorerede det og kiggede på Jonas' ansigt. Cameron og Justin fortsatte stille deres samtale. Jonas mimede noget til mig, som jeg fattede ingenting af, så jeg lavede et uforstående ansigt. Han klaskede blødt sig selv på panden, for at understrege hvor dum jeg var og jeg kunne ikke holde et fnis tilbage. Jeg kiggede over på Liam som sad og kiggede underligt på os begge to, som om han virkelig overvejede om han havde lyst til at kende os. Sådan ''what the fuck?' og jeg udstødte et kort grin, hvilket igen fik Cameron og Justin til at se på mig, inden de igen fortsatte samtalen.

Jeg kiggede kort over på Jonas, som sad med sådan et stille udtryk, så på Liam som tilsyneladende stadig undrede sig over hvad hulen vi havde gang i. Jeg kiggede på dem begge to og holdte mig for munden for ikke at grine. Det så så komisk ud! Jeg så så på Jonas igen, og vi sad og lavede mundbevægelser til hinanden, som ingen af os forstod. Jeg forsøgte at holde et grin inde, men da han begyndte at efterligne Cameron snakke, var det næsten umuligt. Han sad og lavede mundbevægelser med munden, mens han forsøgte at ligne en snobbet pige. Jeg forsøgte at klemme mit grin inde men lige pludselig lavede han den mest fucked up grimasse du kan forestille dig, og jeg brød fuldstændig sammen af grin. Jeg sad bare og grinede og pegede på Jonas, som også var flad af grin. Vi lå halvvejs hen over det lille cafe bord, mens vi grinede over vores interne joke, som ingen af de andre fattede. Det var virkelig helt uhyrlig morsomt!

Justin og Cameron sad og kiggede på os, og Cameron så underligt på mig. Jeg så over på ham med tårer i øjnene og ville sige noget, men jeg kunne kun forestille mig Jonas der efterlignede ham, så jeg blev bare ved med at grine. 

Efter lidt tid stoppede mit grin endelig. Jeg sad og snakkede med Liam, da Cameron pludselig delte Justin og hans samtale med os.

"Hey, fik du ikke et modeljob for et par dage siden?" spurgte Cameron henkastet.

"Jo," svarede jeg bare og smilede stolt. Det var virkelig dejligt at Helen havde fået skaffet mig et job!

"Det mente jeg nok.." mumlede han og så på skiftevis mig og Justin med en lille rynke i panden. "Hey.. skal du egentlig ikke med, Justin?"

Jeg spærrede øjnene op, inden jeg kunne nå at lade være. Det spurgte han ikke lige om!? Nej, nej, nej.

"Øhm, jo?" svarede Justin usikkert. Der var vist ingen af os der forstod hvor Cameron ville hen med det her.

"Ah!" sagde han begejstret, som havde han lige løst et af Sherlock Holmes mysterier.

"Jamen, kan du godt glæde dig! Hun ser sexet ud i undertøj!" 

Jeg klaskede mit ansigt ned i bordet, så snart ordene forlod hans velformede læber. Det sagde han bare ikke!?

De andre grinede mens Cameron klappede mig på ryggen. Jeg rejste mig fra min halv liggende stilling og så ham smile over hele hovedet. 

"Din lille djævel," snerrede jeg bare, hvilket fik dem allesammen til at grine igen. Jeg kiggede ondt på Cameron. "Hvad? Jeg sagde jo bare at du ser sexe-..." Jeg afbrød ham og lagde en hånd for hans mund. "Jaer, og tak til Cameron. Jeg tror vi har hørt nok Cammi!" sagde jeg skarpt og slap igen. Han grinede sammen med de andre ved bordet. 

"Men altså.." begyndte han igen. Jeg så advarende på ham - ikke at det skræmte ham på nogen måde. Han fortsatte bare.

"Du skal virkelig glæde dig!.. Jeg var med engang ikke også? Og jeg siger dig, det lingerie kunne få den mest standhaftige mand til at falde ned af stolen! Og så på Bella!" sagde han i én lang køre, mens jeg tydeligt kunne mærke hvordan mit ansigt skiftede farve, fra let rosa til tomatrød. Altså, hvad hulen i ostesovs troede han lige at han lavede!?

Liam og Jonas grinede endnu mere end før og prikkede mig i siden. Jeg holdt bare hænderne op foran ansigtet i flovhed og så Cameron smile sødt og tilfreds. Jeg tog hænderne væk og slog ham på skulderen, men fordi jeg ingen kræfter havde, gjorde det ikke ondt.

"Aaahahahahah Bella! Du skulle have set dit ansigt! Det var sådan helt... aha.. helt rødt!" gispede Jonas i grin. Jeg skulede ondt til ham. De andre grinede heldigvis af.

"Men Justin, det ser virkelig godt ud!" Sagde Cameron som den perfekte finish på det mest pinlige og akavede måltid jeg længe havde været vidne til.

"Joe, det kan jeg forestille mig," svarede Justin. Jeg kiggede med det samme over på ham, hvilket jeg ønskede jeg aldrig havde gjort. Justin fangede mit blik, som om han vidste at jeg ville kigge, og sendt mig et charmerende smil, som han uden tvivl havde haft på læben i lidt tid. Jeg kiggede overrasket på ham, men han blinkede bare til mig, inden han tog sin tallerken og gik væk fra bordet med et selvsikkert smil på læberne. Jeg rødmede. Jeg kunne tydeligt mærke mine kinder blive helt røde og han havde set det. De andre drenge begyndte at pege og prikke mig i siden mens de grinte. De fandt det tydeligvis både sjovt og sødt at Justin havde handlet som han havde gjort og derfor drillede de mig nu. Men det var som om jeg ikke lagde mærke til det. Jeg lagde bare mærke til at jeg havde et smil på læben, mens jeg så Justin der blinkede til mig, for mit indre blik. De andre begyndte grinende at gå hen til optagelserne, mens de fortalte alle de kom forbi hvad Justin havde sagt.

 

Hvad skete der?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...