Actors Interest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
År er gået siden Bella forlod byen, sønderknust. Det er dog ikke hvad man kan beskrive hende som nu. Bella har nu ikke nogen kontakt med hverken forældre, Selena eller Justin. Hun har derimod prøvet kræfter som skuespiller og det er gået fantastisk. Hendes karriere som verdensberømt skuespiller går kun fremad. Justin er imellemtiden også blevet verdenskendt sanger og det samme med Selena. Bella har lige sagt ja til at spille hovedrollen i en film om utroskab, men da hun finder ud af at den mandlige skuespiller der har den anden hovedrolle er Justin, går hun i panik. Hun hader Justin og Selena som pesten, men da de begynder at skyde filmen i det indre hollywood er det pludselig legende let at spille rollen. Den omhandler nemlig præcis det hun selv var ude for og der bliver ikke brug for nogen teatertricks for at græde, grine eller elske. Hvad sker der når gamle forelskelser hjemsøger, brudte løfter og had gemmer sig bag kamerarene? Kan de overhovedet indspille filmen? Cheeting love 2er

36Likes
40Kommentarer
32404Visninger
AA

2. "Hej. Jeg er Bella Winters."

 

"Forgetting him was like trying to know somebody you never met"

- Taylor Swift

 

Bellas P.O.V.

 

"Undskyld mig, hvem er det der smidt min banan ud?" råbte jeg så højt jeg kunne, så det rungede i de store lokaler. Jeg var ligeglad.

Jeg var på rulleskøjter og på vej hen til Cameron, Jonas og Liam. Prøvede at gribe fat i deres skuldre, for at stoppe mig selv på vej mod skraldespanden. Det mislykkedes.

Jeg greb hvinende fat i Camerons arm, men han trak den med vilje til sig lige idet jeg stod udenfor skraldespanden, så jeg rullede lige ind i den og endte med at vælte den.

"Cameron!" gispede jeg strengt. Jeg forsøgte at holde balancen på mine flotte, lyserøde rulleskøjter, men i og med at jeg virkelig stank til at rulle på rulleskøjter, var det et ret stort issue.

"Hvad?" spurgte Cameron uskyldigt, men det var nemt at se at han bare fakede. Han havde nemlig sit store Cameron-smil på læben. Sådan et rigtig smørret, drenget smil.

Cameron var min bedste ven. Jeg mødte ham i starten af min karriere og han var nu en del af mit fantastiske team, som betød alt for mig.

Hele min fortid var sådan set yderst deprimerende, men det stoppede mig da ikke i at fortælle den.

Ser du, da Justin slog op med mig var det eneste jeg gjorde, at stå at kigge efter ham i en times tid, da jeg slet ikke kunne fatte hvordan noget så forfærdeligt kunne ske, på det der skulle være den bedste dag i mit liv.

Så gjorde jeg det enhver anden i mit sted ville have gjort, og tog til fest og drak mig selv helt under bordet, hvorefter jeg så knaldede med en tilfældig dreng der havde lagt an på mig.

Så tog jeg hjem til mine rasende forældre, som som sagt var ikke var særlig glade for at se mig - mildt sagt. Jeg låste mig inde på mit værelse et par dage, hvor jeg havde kæreste sorger og nægtede at komme ud.

Til sidst fandt min far en nøgle og jeg fik den største skideballe jeg i mit liv har fået. Fordi a) Jeg løj om billederne og selvom at de tilgav mig, var de stadig virkelig vrede og b) Jeg havde været Selena utro med hendes kæreste og c) At jeg knaldede med en random dreng, så de måtte køre ud og hente mig klokken lort om natten.

Så, alt i alt endte det med at de smed mig ud hjemmefra i ren skam og fortalte mig at jeg ikke skulle kontakte dem mere.

Og da jeg var fyldt atten, var der intet jeg kunne gøre. Jeg mødte derefter Jonas på et motel hvor jeg sov en nat. Han kendte en, som kendte en anden, som kendte en eller anden, som var hans onkel, hvis far var chef for et modelbureau. Så jeg sagde op hos James' og fik arbejde der. Der var så en kamera mand, som kendte en anden og på en eller anden måde, endte jeg i det her skuespiller studie i det indre Hollywood, med Jonas ved min side.

Det viste sig så at mit one night stand var Liam og at han arbejdede i det studie, hvor jeg skulle indspille min første film. Instruktørens søn var Cameron og vi blev gode venner. I dag var de alle en del af mit team og vi var alle sammen rigtig gode venner.

 

Nå, men. Utroligt nok gik det godt for mig og min lille skuespiller drøm, som jeg aldrig før havde vidst at jeg gemte på. Den første film jeg var med i, blev en stor succes og jeg var efterhånden blevet en anderkendt skuespiller.

Og angående mine tidligere venskaber, så var det virkelig så slut som det kunne være. Det ville være synd at sige at jeg havde nogen som helst kontakt til nogen bekendte fra mit tidligere liv. Mine forældre inkluderet.

Jeg havde ingen kontakt til Miley og Taylor og Selena var helt udelukket! Hun havde forsøgt sig som sanger og skønt at hun ikke rigtig kunne synge, havde det givet pote. Hun havde også haft et medrivende on and off forhold, med ingen anden end drengen der lovede mig guld og grønne skove.

Jep, Selena tilgav Justin, hurtigere end man kan nå at sige 'Jelena', mens jeg sad alene på sidelinjen.

Justin blev sanger og fik sine gennembrud, med de sange han skrev til mig.Ikke at han nogensinde havde udtalt sig om mig. Pff.

Men var jeg ikke også ligeglad med det? Jo, det var jeg og jeg nød mit succesfulde liv i fulde drag, fri for deres ansigter.

Jeg havde ikke lyst til at være svag overfor min fortid og det havde jeg lige bevist ved at printe min underskrift på kontrakten, til en sprit ny film!

Den ville komme til at hedde "A love full of consequences" og den handlede om utroskab. Ja, utroskab. Jeg ville selv mene at jeg havde ret gode erfaringer med emnet, så at påtage mig offerrollen endnu engang, ville ikke blive så svært igen.

Det var nok mest for at bevise overfor mig selv, at jeg var kommet over den del af mit liv. Det var fortid.

Min nutid derimod var Cameron og Jonas, som forsøgte at skubbe mig ned i den nu oprejste skraldespand. Narhoveder.

"Jeg elsker også dig Bell," sagde Cameron sarkastisk og sendte mig et sødt smil.

"Sagde jeg lige det højt?" spurgte jeg forundret og så fra den ene tårnhøje figur, til den anden.

"Jep. Jep, det gjorde du," svarede Jonas for ham, som altid munter og med et smørret grin.

"Hvem har ringet dig op?" mumlede jeg muggent og forsøgte at komme på benene, efter jeg stødte ind i skraldespanden.

De begyndte begge bare at grine, og jeg sendte dem et ondt blik som et form for tegn, men som de fladpander de var, fattede de nul. Jeg sukkede.
"Okay, jeg kan ikke komme op. Hjælp?"

Jeg sendte dem et sukkersødt smil og glippede med vilje lidt med øjenvipperne, men de hårde bøfler viste ingen nåde. Alt de udrettede var at grine tørt, for derefter at vinke provokerende, vende sig om og gå. Jeg rullede med øjnene. Hvorfor var de sådan? Fordi de var dem. Og det kunne jeg godt lide.

Mens jeg - forøvrigt på egen hånd - kæmpede mig op at stå med hjælp fra den elskværdige skraldespand, tænkte jeg på det egentlige formål for omgivelserne omkring mig. Jeg befandt mig i et gigantisk, rundt studie, hvor flere små trucks futtede rundt, for at bygge kulisser.

Det skulle nemlig til at være. Jeg skulle mødes med den mandlige hovedrolle i dag, faktisk lige om lidt, og det var derfor at det havde sin vigtighed at jeg kom op at stå indenfor den næste halve time. Men var der nogen hjælp at få af den grund? Nej, da.

Jeg kom omsider op at stå, børstede lidt skidt fra mine knæ, rullede hen mod en dør, bedre kendt som døren til min suite her på stedet, og mit personlige paradis.

Jeg satte mig lige på røven foran døren og gav mig til at trække støvlerne af, mens jeg funderede lidt over ham fyren.

Hvordan så han mon ud? Mørkt eller lyst hår? Kunne han mon lide lasagne? Havde han pæne øjne? Havde han spillet noget før?

Oh. Please, lade være med at misforstå den.

Under alle omstændigheder løb jeg altså mod mit lille rum, som i realiteten var knap så lille endda. Jeg fes ud på badeværelset, satte mit hår op i en hestehale med en sød elastik og hørte til sidst døren gå op. Helen kom ind.

"Så er det nu, Bella. Han venter lige inde ved siden af," skyndede hun på mig, hvilket resulterede i en del stress fra min side af.

"Super, jeg... kommer nu!.." svarede jeg langtrukkent og trak en sok på, men jeg nåede ikke den anden, før Helen nærmest trak mig ud af døren. Kærlighed, huh?

That's why I loved my team!

"Husk nu at gøre et godt indtryk," startede Helen, "Du skulle jo nødig skræmme ham væk," formanede hun mig om med et lille grin. Jeg stoppede næsten op på gangen og sendte hende et fornærmet blik, men vi havde åbenbart for travlt. Hun greb min hånd og vi fortsatte mod rummet, hvor min indtil videre uidentifiserede med-skuespiller stod og ventede på mig.

"Han var ret pæn, så gør nu ikke noget dumt," sagde hun igen, ret alvorligt, hvilket fik mig til at grine. Pff, som om jeg ville gøre noget dumt!

Ved nærmere eftertanke, så tror jeg bare vi dropper den påstand. Den ville aldrig gå i en retssag.

"Jeg gør aldrig noget dumt," svarede jeg med et skuldertræk, men Helen begyndte bare at grine højlydt. Jeg så fornærmet på hende.

"Er det en joke?" hiksede hun, mens hun prøvede at kvæle sit grin.

"Nej!?" svarede jeg fornærmet og så på hende med store øjne. Der var et sekunds stilhed inden jeg brød sammen og flækkede af grin. Det var rimelig morsomt. Jeg gjorde altid noget dumt.

Jeg grinede (næsten) færdigt og åbnede døren, hvorefter jeg vendte mig om kiggede på Helen der smågrinte, sammen med mig.

Jeg havde et stort smil på læben og jeg vendte igen hovedet og lod mine øjne glide rundt i rummet. Mange fra mit team var her, trods det lille rum og de kiggede allesammen på mig.

Rummet var overraskende dunkelt og mindede mest af alt om et lagerhus af en art, trods størrelsen.

Mine øjne gled over den anden del af forsamlingen, som jeg formodede var det andet team, mens jeg spekulerede over hvad for en af dem, det var jeg skulle spille sammen med.

Mit blik gik hen over dem én efter én, indtil mit blik landede på en fyr der stod i midten af dem allesammen. Han havde brunt, opsat hår og sorte hængerøvsbukser og røde Supras på.

Mit blik landede straks på hans ansigt.

Nej.

Nej.

Nej, nej.

Nej.

Nej.

Nej.

Undskyld mig, men hvorfor fanden var Justin her!? Det kunne da ikke... Nej. Nej, det var ikke en mulighed. Det var ikke muligt at han kunne have den anden hovedrolle! Det var slet ikke en mulighed!

Men der stod han. I egen høje person. Drengen der knuste mit hjerte, flåede det ud, smed det på jorden og trampede på det.
Ja, jeg havde set ham et par gange på den røde løber til nogle få events, men det var første gang jeg havde set ham hvor det bare var en lille smule personligt.

Så, hvad hulen i agurkesalat lavede den, undskyld mig, men pænt fucked up dude her?

Jeg knyttede mine næver, men skyndte mig dog at fjerne det vrede blik fra mine øjne. Mit crew skulle absolut ikke vide noget om Justins og min tid sammen! Aldrig i livet! Det ville ødelægge alt mellem os og filmen ville falde fra hinanden!

"Hej, du må være Bella! Det her er Justin Bieber. Han skal spille den mandlige hovedrolle i filmen!" udtalte en forholdsvis lille mand med kort mørkt hår. Der stod 'Scooter' på hans navneskilt.

Vent, navneskilt?

Fokus.

Jeg krympede mig en anelse, ved hans ord. Det var lige præcis det her jeg havde håbet han ikke ville sige! Hvad fanden skulle jeg gøre nu!?

Jeg klaskede et falsk og meget anstrengt smil i ansigtet og mødte for første gang Justins øjne, da jeg kiggede hen på ham.

Hans øjne var ligeså smukke og brune som de altid havde været og han var lækker som aldrig før! Men hans øjne var vidt udspilede, hvilket gjorde det ret klart at han var mindst ligeså overrasket som jeg. Men nok ikke ligeså vred.

Jeg tog et par skridt hen mod ham. Sørgede for at fastholde vores øjenkontakt, mens jeg kæmpede med mig selv om ikke at give ham et hårdt blik. Det lykkedes nok ikke helt.

Jeg stoppede lige foran ham. Jeg kunne høre på Scooter-fidusen at han ikke anede noget om vores fortid. Altså, konkulderede jeg at Justin havde valgt samme vej som jeg, nemlig ikke at fortælle nogen noget. Han var vel flov over vores fortid.

Jeg rakte stramt hånden ud og klaskede endnu et falsk smil i ansigtet, tog en dyb indånding.

"Hej. Jeg er Bella Winters, den kvindelige hovedrolle," forklarede jeg stramt og håbede bare at han fattede at han skulle spille med. Han skulle fatte at han ikke skulle begynde på alle mulige ting han synes kunne være sjovt. Som at spolere mit liv endnu en gang.

Pretty much alting i mit liv, havde han smadret og efterladt knust efter han havde lovet at bygge det hele op igen. Han vidste godt nok ikke at jeg ikke længere havde kontakt til mine forældre, men han vidste fandme godt hvor screwed up Selenas og mit forhold var til hinanden, nu.

Tingene skulle forblive som de var.

Tænk at han bare tillod sig at troppe op her. Jeg skar tænder.

Sikke en nar.

 

____________________________________________________

Hey guys!

Så kom første kapitel på to'eren endelig!

Så mødtes de vidst igen hva'?

Men vil Justin spille med, eller vil han afsløre alting? Og hvorfor vil det ødelægge alt for Bella?

Og hvordan vil de klare at Justin har hovedrollen!?

 

Hvad synes I om kapitlet?

Det skal lige siges at tid og sted om hvornår han blev kendt og hvordan sangene bliver udgivet, slet ikke passer sammen. Det er bare mig der finder på det, så det kan hænge sammen i denne movella.

 

Billeder af Cameron, Jonas og Liam kommer senere, med lidt beskrivelse.

 

Husk at smid et like og en kommentar og sæt på fave.

KYS

 

~ Anna M <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...