Actors Interest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
År er gået siden Bella forlod byen, sønderknust. Det er dog ikke hvad man kan beskrive hende som nu. Bella har nu ikke nogen kontakt med hverken forældre, Selena eller Justin. Hun har derimod prøvet kræfter som skuespiller og det er gået fantastisk. Hendes karriere som verdensberømt skuespiller går kun fremad. Justin er imellemtiden også blevet verdenskendt sanger og det samme med Selena. Bella har lige sagt ja til at spille hovedrollen i en film om utroskab, men da hun finder ud af at den mandlige skuespiller der har den anden hovedrolle er Justin, går hun i panik. Hun hader Justin og Selena som pesten, men da de begynder at skyde filmen i det indre hollywood er det pludselig legende let at spille rollen. Den omhandler nemlig præcis det hun selv var ude for og der bliver ikke brug for nogen teatertricks for at græde, grine eller elske. Hvad sker der når gamle forelskelser hjemsøger, brudte løfter og had gemmer sig bag kamerarene? Kan de overhovedet indspille filmen? Cheeting love 2er

36Likes
40Kommentarer
32398Visninger
AA

12. "Gider du godt blande dig uden om?"

"Don't."

- Ed Sheeran.

 

Bella's P.O.V.

 

Premiere i aften.

Premiere i aften.

Premiere i aften. Ikke på filmen vi var ved at indspille, men på en anden film. Og vi skulle med. Ikke alle fra crewet, men Scooter, Cameron, Jonas, Liam, Eric samt nogle andre skulle med. Og så selvfølgelig Justin og jeg. Vi skulle gå på den røde løber og alt mulig shit. Og jeg orkede det ikke. Det stod klart for både Justin og jeg, at vi skulle sørge for at se ud som om at vi ikke var ved at hive hovederne af hinanden.

Indtil for et par dage siden, havde jeg været ret sikker på at han ikke havde noget imod mig, men så efterlod han mig bare på settet. Og jeg orkede det bare ikke.

Om ikke andet, så var det gået stille og roligt siden da. Vi havde optaget og der havde ikke været det helt store drama - heldigvis! Nu var det så tid til mere drama.. Den berømte sexscene nærmede sig. Yup, Justin og jeg skulle 'have sex' foran en masse kameraer og mennesker bag kameraerne. Akavet? Jep. Havde jeg lyst? Nobe. Kunne jeg slippe? Nobe. Så enkelt var det. 

Heldigvis var det slet ikke tid til den scene endnu. Nej, vi skulle først have en masse andet med, men i slutningen af denne dag, skulle vi have noget optakt med og selve scenen ville blive indspillet en af de følgende dage. Om jeg gad. Bare tanken om at være så tæt på Justin... Jamen nej. Bare nej.

 

Jeg var lige nu på vej ud af sminken. Jeg havde igen i dag, bare hverdagstøj på, da det passede bedst til min karakter.

Jeg var ikke nær så vred mere. Jeg havde dog nægtet at tale til Eric siden Darren kom ind i billedet. Det var for langt ude af ham. Nå, hvor om alting var, så kom jeg ind på settet, Justin kom ind på settet og vi gik i gang. 

En ting havde jeg lært, siden forleden dag og Justins og min vilde improvision. Hvis jeg på nogen måde skulle klare mig igennem alt det her, måtte jeg slippe hvad der var sket. Bare når vi filmede. For nu, når Justin kyssede mig, så gjorde det ondt dybt inde. Men det var kun fordi jeg vidste hvad der var sket sidenhen. Hvis jeg bare kunne forestille mig at jeg var tilbage dengang, så ville jeg jo været blevet henrykt, hvis han havde kysset mig. Derfor, blev det faktisk nemmere at spille rollen. Ulempen var, at følelser jeg kæmpede med at få ned, bare blussede mere op. Men det måtte jeg se over.

 

_________________________________________________________

 

Justin sad på sengen og lyttede, mens jeg frustreret gik rundt, i kulissen der skulle være mit værelse. Vi var ved at skyde optakten til sexscenen og jeg forsøgte at lade være med at være nervøs. Det gik ikke særlig godt.

"Hvad nu hvis hun opdager noget? Det her går jo ikke! Vi kan jo ikke.." remsede jeg op og gik hvileløst rundt på gulvet, for at vise at jeg var frustreret. Og tro mig, jeg kendte til frustrationerne.

Jeg gik hen forbi sengen, mens jeg talte videre, indtil Justin pludselig trak blidt i mit håndled.

Ikke.

Lad.

Det.

Påvirke.

Dig.

Det gav et lille gib i mig og jeg kiggede en smule overrasket på ham. Han trak mig med et smil ned til ham og jeg tvang et smil frem på mine læber og satte mig på ham, med mine ben rundt om ham. Jeg kiggede ind i hans charmerende chokolade øjne og som jeg plejede, blev jeg fuldstændig fanget i dem.

"Det skal nok gå alt sammen," sagde han roligt, med et dejligt smil. Jeg smilede sødt til ham og han fjernede en tot hår fra min hals. Jeg lænede mig derfor ind til ham med et smil og pressede blidt mine læber mod hans. Han kyssede roligt med, men jeg udviklede det forholdsvist hurtigt til et tungekys. Han var ikke lang tid om at give min tunge adgang. Vores læber bevægede sig i takt med hinanden og som vores kys blev vildere, placerede han sine hænder på min røv. Jeg rejste mig lidt op, så jeg var højere end ham, da han stadig sad på sengen og jeg sad på hans skød. Jeg placerede mine hænder om hans kinder og kyssede vildt med. Langsomt sneg han sin hånd ind under min top på ryggen, hvilket resulterede i at kuldegysningerne spredte sig på min ryg. Pludselig tiltede Justin bagom i sengen, så vi lå ned og han var hurtigt til at lægge sig ind over mig. Min top røg lidt op og det benyttede han hurtigt til at kærtegne det nederste af min mave med tommelfingeren.

Jeg kunne pludselig mærke at det her var dybt grænseoverskridende, men det var først da Eric råbte 'cut'. Så trak Justin sig fra mig. En anden dag, ville vi færdiggøre hvad vi lige var gået i gang med. Altså, i filmen. For Guds skyld, i filmen. 

"Prøv da lige at gå lidt mere op af det!" mumlede Darren sarkastisk. Jeg rynkede brynene i vrede. Hvad bildte han sig egentlig ind?

"Jalousi er en grim ting, Darren," Svarede Justin så pludselig og smilede selvsikkert til Darren. Vent, hvad havde Justin gang i?

"Jamen, hun behøver sgu da ikke at improvisere hele tiden!"

Jeg var parat til at lade hans divaopførsel ligge, men Justin var ikke færdig.

"Gode skuespillerevner skal man ikke nedgøre," forsvarede han mig. Jeg så overrasket på ham, men han smilede bare charmerende til mig.

"Det står ikke i manuskriptet, så du har faktisk ikke ret til at gøre det," fortsatte Darren patetisk, hvilket fik mig til at sukke. 

"Gider du godt blande dig uden om?" svarede Justin surt. Darren skulle til at åbne munden, men blev afbrudt af Eric. "Så drenge," sagde Eric skarpt. "Og jer to - det var skidegodt," smilede til han os.

Justins øjne fangede mine. Han havde endnu ikke flyttet sin hånd. Nu begyndte følelserne igen at strømme igennem min krop og tankerne gennem mit hoved. Minderne kom tilbage. Jeg var ikke tilbage i de gode gamle dage længere. Billedet af Justin der forlod mig på dimmisionsdagen, brændte sig igen fast til min nethinde og smerten i brystet tog til. 

Jeg skubbede hurtigt Justins hånd væk og puffede til ham, så han kunne flytte sig fra mig. Han bevægede sig dog ikke lige med det samme, men da jeg begyndte at rejse mig, flyttede han sig. 

Jeg rejste mig fra sengen, greb min vandflaske og gik over til Cameron, mens jeg prøvede at tænke på alt andet end hvad der lige var foregået.

 

_____________________________________________

 

I aftenenes anledning var jeg iført en lang sort kjole. Vi havde til en afveksling haft fri resten af dagen, så det var først nu jeg gjorde mig rigtig klar. Jeg havde fået lagt makeup, fået kjole og sko på, så jeg var faktisk klar til at gå. Vi skulle ud i limousinen der ville køre os til premieren. 

Jeg orkede faktisk ingenting og jeg havde ikke tænkt mig at vise eller antyde andet, indtil vi kom hen til premieren. Så skulle jeg nok smile og alt det der. Men indtil da - ja, så var jeg ligeglad. 

Jeg gik hurtigt ud af døren, mens jeg løftede lidt op i kjolen. Jeg skyndte mig bare hen til bilen og rettede kort på mit hår, idet jeg gik rundt om et hjørne. Jeg kunne nu se dem alle sammen og igen - de ventede kun på mig. Og igen - jeg var ligeglad. De så alle sammen rigtig godt ud, men jeg havde ikke tænkt mig at komplimentere nogen af dem. De kiggede allesammen i min retning, men jeg fik heldigvis hurtigt øje på Helen. Jeg gik langsomt hen til hende og smilede faktisk til hende. Det var lang tid siden jeg rigtig havde talt med hende. Vi udvekslede et par ord og så gav jeg hende et kram og fortsatte over mod den hvide limousine. 

De fleste - inklusiv Justin - havde desværre ikke vendt hovederne endnu. Jeg plejede altid at snakke med dem, men jeg var ikke i humør til det lige nu. Jeg gik derhen med et udtryksløs ansigt, men fik pludselig øje på Cameron. Jeg kunne godt bruge et Cameron-kram lige nu! Jeg smilede stille til ham og som om han kunne læse mine tanker, åbnede han armene og trak mig ind i et kram. Han duftede godt. Ikke Justin-godt, men godt. Og hvorfor tænkte jeg egentlig på det?

"Smil skat, du er så smuk," hviskede han stille, hvilket fik mig til at smile. "Jeg kunne sige det samme til dig," smirkede jeg, hvilket fik ham til at grine højt, så Eric, Justin og Scooter igen vendte ansigtet mod os. Jeg rystede smilende på hovedet og smilede sødt til ham da han åbnede døren til limousinen for mig. Jeg satte mig ind og kort efter satte.. Justin sig ind? Han satte sig lige ved siden af mig, hvilket fik mig til at rykke lidt væk. Han kiggede en anelse såret på mig. Jeg forsøgte at ignorere det. Han fortjente ikke en skid fra min side af.

 

Det var ikke til at tage fejl af, da vi ankom. Skrig alle vegne. Jeg klaskede et smil på læberne og steg ud af limousinen. Justin var lige bag mig og sammen skulle vi træde op af den dybrøde løber. Vi ventede til de fleste var ude af bilen, før vi smilende begyndte at gå. Justin gik ved siden af mig og jeg vinkede ud til publikum. Da vi nåede op til -hej-vi-står-og-poserer-foran-en-hvid-væg-med-brands-på væggen, skulle vi selvfølgelig vente lidt. Jennifer Lawrence var ved at være færdig nu og efter var det os der skulle ind og posere. En små 30 sekunder efter fik vi besked på at vi kunne gå. Jeg gik ud foran den hvide væg. Jeg stillede mig ordentligt, rettede kort på kjolen og smilede så til kameraerne. Det var uudholdeligt med alle deres blitzer, men jeg holdt ud. Jeg vendte mig om, så de kunne se det bagerste af min kjole og smilede over min skulder.

Da der var gået tilstrækkeligt med tid, gik jeg over til den anden side, så Justin kunne komme til. Han gik ind og straks var der nogle der skreg. Han havde jakkesæt på og jeg ville lyve hvis jeg sagde at det ikke klædte ham. Faktisk, så han umådelig godt ud. Jeg rystede kort på hovedet af mig selv og ventede til Justin var færdig med at posere foran kameraerne.

"Du kan bare gå ud til ham nu," var der en af mændende backstage der hviskede og jeg nikkede kort som svar. Så tog jeg en dyb indånding, smilet kom på igen, og så bevægede jeg mig ud til ham igen. Jeg stillede mig helt hen ved siden af ham og han var hurtig til at lægge en arm om min lænd. Det fik nogen af de forreste til skrige igen, mens jeg kæmpede for at se glad ud. 

Justin lænede sig lidt ned til mig.

"Bare slap af," hviskede han. Han rettede sig op igen og smilede ud mod dem. Og jeg sørgede for at smile lidt ekstra, som om jeg var blevet glad for hans kommentar. Jeg havde lyst til at vrisse at jeg havde styr på det, men lod være. Pressen lagde mærke til alt.

 

____________________________________________________________

 

Endelig! Limousinen stod klar og var parat til at køre os hjem. Det havde været en noget så anstrengende aften. Prøv at forestille dig at skulle foregive at være super glad, når du inderst inde er indebrændt og vred? Jeg håbede bare at det ikke var failet en gang eller to i løbet af aftenen.

Jeg satte mig ind i limousinen med et højt suk og idet døren lukkede sig bag mig og resten igen var kommet ind, forsvandt smilet på mine læber.

Jeg lænede mig tungt tilbage i sædet og ønskede intet andet end at få mine hæle af og sove. Jeg lukkede træt mine øjne idet bilen begyndte at køre. Der var heldigvis ikke så langt hjem til studiet. Der hvor Darren var. Ugh..

Jeg vidste at de andre kiggede på mig, men jeg var ligeglad. Jeg strøg træt en hånd gennem håret og åbnede øjnene. Der var mørkt. Kun lysene fra gaderne vi kørte forbi, kunne ses. Det var også over midnat. 

Jeg sukkede hårdt. Jeg orkede ikke de her hæle ét sekund længere! Så jeg lænede mig forover og tog dem hurtigt af. Lettelsen strøg igennem mig. De var uudholdelige at have på en hel aften. 

Scooter og Eric fulgte mig med øjnene og så ret tænksomme ud, men jeg så ikke på dem. Jeg holdt bare hælene i hånden og lænede mig igen tilbage i sædet. Så. Fucking. Træt.

"Bella?"

Jeg åbnede øjet på klem, for at se hvem der snakkede til mig. Eric. Jeg lukkede øjet igen og nikkede.

"Bella, kig nu lige her," sagde han lidt hårdt, hvilket fik mig til at se irriteret på ham.

"Hvad?" vrissede jeg surt.

Han så en anelse overrasket ud, grundet mit hårde svar, men jeg var ligeglad og han svarede alligevel. Win win.

"Prøv lige at hør.. Helen og jeg blev enige om noget i dag..." Jeg nikkede, for at få ham til at fortsætte. "Og det kan godt ske at du ikke synes det er verdens bedste idé men..-" "Gider du ikke godt bare sige det, Eric? Det kan da umuligt være værre end alt andet du har udsat mig for!" afbrød jeg skarpt. Han sukkede og kiggede ned på sine sko. Jeg så afventende på ham.

"Dig og Justin skal sove sammen," sagde han endelig.

"Det gør vi allerede?" svarede jeg dumt. Han sov jo allerede inde hos mig? Til min store fortrydelse godt nok, men facts var facts.

"Nej, jeg mener.. i samme seng," forklarede han stille, som om han var bange for min reaktion. Det var han sikkert også. 

"Fint," svarede jeg koldt og lukkede igen øjnene. Jeg ville ikke lade ordene trænge ind. Så ville det bare gøre endnu mere ondt.

"Virkelig? Er det okay?" lød det forundret fra Eric. Han fattede ikke rigtig at jeg spillede skuespil overfor ham. Og hvis han ikke snart holdt kæft, ville jeg springe i luften. Derfor viftede jeg ham bare af med en håndbevægelse, så jeg klart signalerede at jeg ikke ønskede at tale mere om det på nogen som helst måde.

 

Jeg kunne godt selv regne ud at det var fra i aften, så da vi kørte indenfor og jeg kunne se døren til mit værelse, skyndte jeg mig ud af bilen. Jeg smuttede først hen i sminken, da det var der jeg skulle aflevere kjolen. Det var sent og stylisterne var selvfølgelig ikke på arbejde, så jeg fik den selv af. 

Det gik op for mig, at jeg intet tøj havde herinde, så jeg var tvunget til at gå ind på værelset i undertøj. Egentlig var jeg ret ligeglad. Folk havde sgu set mig i undertøj før og jeg ville bare i seng.

Derfor åbnede jeg langsomt døren. Jeg kiggede hurtigt rundt, for at sikre mig at der ikke var så mange. Der var ikke et øje. Jeg listede stille ud af døren og ind på værelset, i intet andet end mit sorte sæt undertøj. 

Jeg nåede værelset og åbnede døren. Justin stod lidt længere inde i rummet. Han havde intet andet et par knælange shorts på og det fik mig hurtig til at bide mig i læben. Han havde ikke set mig endnu. Jeg listede hurtigt hen mod badeværelset, men var ikke nået halvdelen af vejen, før Justin vendte sig om. Hans blik lå på mig og han gav mig hurtig elevatorblikket. 

"Ja, prøv da lige at tage lidt mindre tøj på," sagde han sarkastisk idet jeg roligt fortsatte mod badeværelsets døren. Jeg fnøs.

"Ja, det ville du sikkert kunne lide."

Jeg stillede mig på tæer, så jeg kunne nå den øverste hylde, hvor jeg havde lagt min store sovetrøje. Jeg strakte mig og fik fat i den og trak den hurtigt over hovedet, da jeg virkelig følte at han stirrede på min røv. Jerk.

Jeg vendte mig om mod ham. Han stod med et frækt smil, som faktisk satte mit pis i kog. Jeg rullede med øjnene og fortsatte ud på toilettet for at børste tænder.

Da jeg kom ud igen, havde Justin slukket lyset og lå nu i sengen. Jeg rullede kort med øjnene og slukkede lyset på badeværelset, inden jeg bevægede mig over mod sengen. Jeg sukkede idet jeg lagde mig ned og trak dynen over min krop. Jeg greb ud efter min mobil, som lå til opladning på sengebordet og slukkede den. Så lagde jeg mig tilbage i sengen og vendte mig med vilje ind mod sengebordet, så jeg ikke skulle kigge på Justin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...