Actors Interest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
År er gået siden Bella forlod byen, sønderknust. Det er dog ikke hvad man kan beskrive hende som nu. Bella har nu ikke nogen kontakt med hverken forældre, Selena eller Justin. Hun har derimod prøvet kræfter som skuespiller og det er gået fantastisk. Hendes karriere som verdensberømt skuespiller går kun fremad. Justin er imellemtiden også blevet verdenskendt sanger og det samme med Selena. Bella har lige sagt ja til at spille hovedrollen i en film om utroskab, men da hun finder ud af at den mandlige skuespiller der har den anden hovedrolle er Justin, går hun i panik. Hun hader Justin og Selena som pesten, men da de begynder at skyde filmen i det indre hollywood er det pludselig legende let at spille rollen. Den omhandler nemlig præcis det hun selv var ude for og der bliver ikke brug for nogen teatertricks for at græde, grine eller elske. Hvad sker der når gamle forelskelser hjemsøger, brudte løfter og had gemmer sig bag kamerarene? Kan de overhovedet indspille filmen? Cheeting love 2er

36Likes
40Kommentarer
32467Visninger
AA

16. "Du kender mig ikke!"

"Papa don't preach!"

- Madonna.

 

 

Bellas P.O.V.

 

Langsomt strakte jeg armene, da søvnen meldte sin afgang og virkeligheden sin ankomst. Pudebetrækket føltes anderledes og jeg slog øjnene op, for at se at det heller ikke var mit. Jeg flyttede blikket hen på fyren ved siden af mig, uden egentlig at blive tydeligt overrasket. Mit one night stand. Kevin. Kevin, mit one night stand. Jeg sukkede kort, rev dynen af mig og steg ud af sengen. Jeg samlede hurtigt mit tøj, tog det på og gik hen mod døren. Jeg vidste hvad jeg måtte gøre; smutte hjem. Det havde jeg heller intet problem med, det havde bare været et one night stand, men det var heller ikke sådan at jeg bare gik rundt og havde sex. Sådan var jeg slet ikke. Jeg placerede et sidste blik på det lyse hår, som lige netop stak op. Ellers var han dækket af den hvide dyne. Jeg smilede let og gik ud af døren og lukkede den stille efter mig. Jeg var ikke bekymret for Kevin. Han virkede ikke som en af de fyre som fik et one night stand og mente at pigen og han skulle blive sammen morgenen efter og lave pandekager og grine og så blive forelskede.

Jeg fandt udgangen og begav mig hele den skamfulde vej hjem. Walkashame var hvad de kaldte det. Alligevel, var klokken halv syv om morgenen, så det store udeliv var ikke noget jeg stødte på.

 

Da jeg omsider kunne se studiet forude, smilede jeg og satte farten op. Da jeg nåede indgangen scannede jeg mit kort og porten lukkede sig op. Jeg gik egentlig ind af bagdøren, hvilket var lidt af en omvej, men jeg var ligeglad. Jeg overvejede at bruge tiden på at finde mig en makeupfjerner, men jeg opgav. Det stod alligevel som skrevet i ansigtet på mig at jeg havde knaldet i nat. Og hvad så.

Jeg forsatte gennem bygningen, før jeg endelig nåede hen til døren, som jeg skubbede op med hoften. Jeg havde alligevel bestemt mig for at skifte. Jeg nægtede at have min kjole på ind i kantinen. No way. Så jeg fandt mine sweatpants frem, mine hvide sneakers og en blød sweater. Jeg samlede mit uglede hår i en hurtig fletning og tørrede det værste mascara af. Så kunne jeg godt være bekendt at vise mig for andre mennesker.

Da jeg nåede kantinen, var klokken ved at være halv otte og jeg vidste at de fleste lydfolk var ude nu, da de skulle ud og stille op med alt deres grej. Jeg tog fat i håndtaget og trak ned i det, så døren sjovt nok åbnedes og jeg havde frit udsyn til det lyse rum. Jeg tog et skridt ind og fortsatte hen mod buffeten, med en del blikke på mig. Buffeten var næsten tom, men jeg tog alligevel en tallerken og fyldte noget på den. Ud af øjenkrogen kunne jeg se Justin gå og tage noget af det sidste frugt der var tilbage. Han snakkede med en af lydmændene. Et par stykker kom over og talte med mig og jeg blev færdig med at tage mad. Jeg var ikke specielt sulten, men tog noget alligevel. Jeg vendte mig om og forsøgte at udpege et bord som var frit. Jeg fandt et og gik mod det, da dem jeg snakkede med forduftede igen. Jeg passerede Justin og hans ven idet Justin mumlede noget.

"Nå, så kunne han trække sig ud." Jeg stivnede ved lyden af hans ord, der helt klart var henvendt til mig. Jeg snurrede rundt på hælen, så jeg stod lige foran Justin.

"Undskyld mig?" Justins borende blik var næsten ikke til at holde ud, men jeg blev stående.

"Nå men, han må sgu da have givet dig en ordentlig omgang siden du først kommer nu. Sad han fast i dig?" spurgte Justin flabet. Jeg så på ham med et blik fyldt med væmmelse.

"Måske gjorde han. Nogen er jo større end andre, ikke Justin?" svarede jeg flabet og nød at se hans hårde øjne som reaktion til min kommentar. Den havde han fandme fortjent.

"Ikke her," svarede han, da han kort scannede rummet. En masse mennesker kiggede på og Justin begyndte at gå hen mod vores værelse. Jeg så irriteret på ham og satte min tallerken fra mig og fulgte hurtigt efter ham.

"Åh, så du vil kun skændes med mig inde på værelset? But don't worry Justin, jeg er så vant til at du er flov over mig!" udbrød jeg og slog ud med armene, idet jeg gik ind af døren og smækkede den bag mig. Justin stod inde i rummet og så surt på mig.

 "Hvad fanden er der i vejen med dig, Justin!?" råbte jeg arrigt. Jeg fattede ikke hans opførsel!

"Hvad der er i vejen med mig!? Hvad fanden er der i vejen med dig!?" råbte han og gik truende tættere på. Hans ord satte virkelig mit pis i kog. Det var sgu ikke mig der var problemet her!

"Du skal fandeme ikke komme for godt i gang!" advarede jeg og stirrede vredt ind i hans øjne. "Jeg trængte bare til noget luftforandring," tilføjede jeg med et skuldertræk. Justin grinte hånligt. Jeg flyttede blikket og så irriteret på ham. "Luftforandring?" gentog Justin hånligt. "Og så valgte du at tage på klub, så du kunne finde dig et one night stand og kneppe dine sorger væk!?” råbte han arrigt og nikkede ironisk. "Skide god idé, Bella. Virkelig, wow," tilføjede han sarkastisk og rullede med øjnene. Jeg stirrede vredt på ham og tog to skridt hen mod ham, så jeg nu stod en meter fra ham.

"Hvem er du Justin? Min far!?" spurgte jeg flabet. Det pissede mig af at han skulle stå her og belære mig. Han var heller ikke selv nogen engel.

"Nej heldigvis," svarede Justin hårdt. Hans svar sårede mig faktisk, men jeg ignorerede det og slog ud med armene. "Du kan sgu da bare blande dig fuldstændig udenom? Det rager alligevel ikke fucking dig!" råbte jeg vredt og skubbede ham bagud, så han tog fat i min hånd.

"Slip," beordrede jeg vredt, men da der intet skete blev jeg for alvor vred.

"Jeg sagde slip!" skreg jeg og forsøgte at rive hånden til mig, men han var stærkere end mig. Og han holdt fast. "Bella." Sagde han - pludselig behersket - og jeg flyttede hurtigt blikket væk fra ham og rev min hånd til mig.

"Hvorfor kan du ikke bare blande dig udenom?" spurgte jeg modløst. Noget i mig gik i stykker når han var sådan her. Når han forsøgte at beskytte mig, når jeg vidste hvor ligeglad han i virkelighed var.

"Fordi jeg ikke gider have du laver lort i den okay? Der kunne være papz der fulgte dig hele vejen hjem!? Jeg kender dig og jeg ved du ik-” “Du kender mig fucking ikke!” råbte jeg oprevet. De tre ord; Jeg kender dig. Han kendte mig ikke mere! Hvornår havde han tænkt sig at fatte det? Justins øjne var blevet mørke,da jeg igen vovede at se op på ham. Han så pludselig en anelse såret på mig. Jeg så væk igen. Stikket af dårlig samvittighed var ikke noget jeg ønskede at føle.

"Kender jeg dig ikke?" Jeg så igen op på Justin. Han sugede læben ind i munden, som var han på nippet til at græde.

"Virkelig? Var det dagens konstatering? Jeg kender dig ikke?" Han gik et skridt tættere på i takt med at hans øjne blev hårdere. "Gør jeg ikke?" spurgte han hårdt og trådte et skridt tættere på.

"Justin," sagde jeg advarende. Der samledes en klump i min hals, han var skræmmende når han var sådan. 

“Det er det værste pis jeg nogensinde har hørt dig sige! Kender jeg dig ikke!? Datede jeg dig måske ikke? Havde vi ikke fucking sex!? Skrev jeg ikke sange om dig!? Var jeg ikke sammen med dig, når jeg ikke burde!? Var du fucking ikke mit første valg hele fucking tiden!?” råbte han og slog ud med armene. Han gik et skridt tættere på, så jeg gik straks et tilbage. Han skræmte mig og jeg anede ikke hvad jeg skulle sige. Før i tiden havde jeg altid kunnet gøre ham i godt humør igen. Nu anede jeg ikke hvad jeg skulle gøre, mens Justin hektisk pustede ud og lod sine frustrationer gå ud over hans hår. 

“Jeg ved ikke hvad du tror om mig, Bella," Jeg kiggede igen på ham. Han så mig hårdt i øjnene. 

"Men jeg lægger mærke til mere end du tror. Jeg tænker mere end du tror. Jeg er alt andet end du fucking tror!” råbte han. “Stop,” peb jeg bedende. Jeg kunne ikke klare at høre på det. Han løj. Han fucking løj!

“Nej jeg gider sgu ej! Meget kan du sige Bella, men at jeg ikke kender dig, det er fandme en underdrivelse. Om du vil det eller ej!” udbrød han. Han stod et øjeblik og betragtede mig med hårde øjne, før han rystede på hovedet og ligegyldigt slog ud med armene. Så gik han lige forbi mig og hen mod døren. Det gav et sæt i mig da han smækkede døren efter sig. Jeg satte mig ned på sengen med en tom følelse i maven. Jeg langede ud efter min dyne og knugede den indtil mig. Jeg opdagede dog hurtigt at det var Justins og smed den fra mig. Bare duften. Det var i sandhed uudholdeligt det hele.

 

_________________________________________________

Det ser sort ud hva'? Mon nogen af dem bliver gode igen?

Vi ses i næste kapitel babes:*

~ Anna M.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...