Actors Interest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
År er gået siden Bella forlod byen, sønderknust. Det er dog ikke hvad man kan beskrive hende som nu. Bella har nu ikke nogen kontakt med hverken forældre, Selena eller Justin. Hun har derimod prøvet kræfter som skuespiller og det er gået fantastisk. Hendes karriere som verdensberømt skuespiller går kun fremad. Justin er imellemtiden også blevet verdenskendt sanger og det samme med Selena. Bella har lige sagt ja til at spille hovedrollen i en film om utroskab, men da hun finder ud af at den mandlige skuespiller der har den anden hovedrolle er Justin, går hun i panik. Hun hader Justin og Selena som pesten, men da de begynder at skyde filmen i det indre hollywood er det pludselig legende let at spille rollen. Den omhandler nemlig præcis det hun selv var ude for og der bliver ikke brug for nogen teatertricks for at græde, grine eller elske. Hvad sker der når gamle forelskelser hjemsøger, brudte løfter og had gemmer sig bag kamerarene? Kan de overhovedet indspille filmen? Cheeting love 2er

36Likes
40Kommentarer
32399Visninger
AA

17. "As long as you love me."

Bella's P.O.V

 

Dagen var gået med at skyde nogle scener vi manglede. Vi var ved at nå filmens slutning, hvilket også betød sexscenen. Lige nu var det ikke en særlig opløftende tanke. Alt var så mærkeligt mellem Justin og jeg. I takt med at jeg opdagede flere og flere af de gamle følelser for ham, lod det til at han var ved at være godt og grundigt over mig. Vi havde brugt dagen på at ignorere hinanden og selvom at det i starten havde været det jeg ønskede, så irriterede det mig nu. Det irriterede mig også at det irriterede mig. Jeg havde jo ikke brug for Justin? Jeg havde brugt så mange år siden den dag, på at komme over ham og da det endelig var lykkedes gik det strålende. Det var som om at jeg nu var ved at falde tilbage i min gamle rolle. Jeg følte mig magtesløs omkring Justin og det hjalp ikke at vi så hele tiden blev presset til at ja, for eksempel at have fake sex foran vores crew. Men det der var mest frustrerende, var faktisk at Justin så ud til at være på den anden side. Han havde ikke lidt af kærestesorger, han havde stadigvæk kontakt med hans familie og han havde stadig hans bedste venner. Alt dette var blevet taget fra mig og det var alene hans skyld. Og nu.. nu begyndte jeg at falde for ham igen. Og det øjeblik jeg var ved at indse det, var han ved at komme videre.

Jeg var ved at give op på denne her film. Jeg anede ikke hvordan den faktisk ville ende med at blive. Personligt, syntes jeg selv jeg havde spillet elendigt og jeg havde da slet ikke tal på, hvor mange gange jeg havde fortrudt den underskrift jeg havde printet på kontrakten for mange måneder siden. Nu havde jeg intet fodfæste. Justin gled for alvor fra mig og jeg vidste ikke om jeg overhovedet ville have ham til at blive. Men hvad skulle jeg så gøre, når filmen engang var færdig og jeg ikke boede med ham mere?

Jeg sukkede. Som om tankerne ikke havde roteret i hovedet på mig hele dagen! Mit hoved ville stadigvæk ikke give mig fred, trods det faktum at jeg var til koncert. Ja, Justins koncert. Vi havde som sædvanlig front row pladser. Heldigvis var koncerten ved at være slut. Justins dance moves var faktisk ikke hvad jeg trængte til lige nu. Jeg så op da sangen sluttede. Man kunne høre Justin puste ind i mikrofonen og sveden på hans arme stod da også skarpt i lyset der fulgte ham. Han kunne ikke ligefrem prale af at stå stille på scenen.

"Og nu!.." startede han dramatisk. Han rettede kort på mikrofonen omkring hans hoved og så ud på de skrigende fans. "Aftenens MFH sang!" Hele stadionnet skreg - de var ret vilde med dette projekt. Det havde kørt til en masse af hans koncerter efterhånden og jeg havde hørt dem alle. Ikke allesammen live, men ellers fra youtube eller andre steder. Jeg vidste de var om os. Det havde stået klart for mig i lang tid, jeg havde bare nægtet at tro at han faktisk kunne finde på at skrive en sang om ugen omkring hvad der skete med os to. Men det havde han unægteligt gjort og han vidste at jeg vidste det.

"Så.. denne her er speciel," startede Justin og så et øjeblik ned i gulvet og foldede nervøst hænderne. Jeg kiggede interesseret på ham og håbede at han ikke kiggede ned på mig. Inderst inde var jeg jo nok ret spændt på hvad han havde denne gang, men det skræmte mig også en del.

"Fordi.. at jeg skrev denne her til en helt speciel person, for efterhånden rigtig lang tid siden.." fortsatte Justin. Stadion skreg, men Justin og jeg var stille. Jeg holdt vejret og håbede på at det ikke var hvad jeg troede det var.

"Så her er As Long As You Love Me," sagde han endelig og kiggede ud mod pigerne som skreg i vilden sky. Selv var jeg helt stille. Jeg følte at jeg blev sømmet fast til gulvet og at mit tale bånd blev klippet over. Jeg frøs.

Musikken begyndte. Dette var ikke den akustiske version jeg i tidernes morgen havde fået hjemme hos mig. Dette var en upbeat version, som desværre lød mindst ligeså godt. Det syntes pigerne vidst også, for de skreg mere end normalt. Selv var jeg helt stille og deltog ikke i den klappen der brød ud i takt til musikken. Jeg stirrede tomt frem for mig og genoplevede aftenen i mit hoved.

 

Han tog fat om mine hænder og flettede hans fingre ind i mine. Jeg kiggede ind i hans øjne og han kiggede ind i mine. Jeg smilede.

"Jeg har noget jeg gerne vil vise dig.." sagde han stille, mens vi begge fastholdt øjenkontakten.

Jeg nikkede stille og smilede sødt til ham. Jeg havde ingen idé om hvad det var han gerne vil vise mig. Men så længe det var fra Justin, ville det være godt uanset hvad. Han var fantastisk!

"Jeg har..." han holdt en lille pause, "arbejdet på det her.. lille... projekt i lidt tid.." sagde han og smilede skævt. Jeg smilede fortsat sødt til ham og ventede bare tålmodigt på at han var klar til at vise mig det, lige meget hvad det var. Jeg elskede ham.

Jeg nikkede stille, mens jeg stille svang vores sammenflettede hænder, lidt frem og tilbage.

"Og jeg vil gerne have at du skal være den første der ser det, fordi det er lavet specielt til dig," fortsatte han blødt.

Jeg havde aldrig set Justin så følsom før og det glimt i hans øjne, gjorde mig helt blød om hjertet.

Han slap pludselig mine hænder og jeg blev straks nervøs. Var det noget dårligt? Men han smilede bare, rakte hånden under sengen og fandt en guitar frem.

Jeg kiggede undrende på den akustiske guitar. Hvad hulen skulle han med den? Kunne han overhovedet spille på den? Altså, sådan rigtigt?

Han kiggede op på mig med et smil, satte sig så rigtigt på sengen og åbnede munden.

"Når du nu, efter jeg er gået igen begynder at få dårlig samvittighed.. så skal du bare lige vide.. at det ikke kun er dig," sagde han og kiggede ned i lagenet. Han rettede blikket op igen og tog mine hænder. 

"Og at så længe vi elsker hinanden, kan vi klare alt."

Jeg kiggede forbløffet på ham, mens jeg kunne mærke hvordan mit humør hele tiden skiftede.

Han smilede bare og svarede overhovedet ikke på mit spørgende blik. Tværtimod tog han de første akorder på sin guitar og begyndte at synge.

 

We're under pressure,
Seven billion people in the world trying to fit in
Keep it together,
Smile on your face even though your heart is frowning 
But hey now, you know, girl,
We both know it's a cruel world
But I will take my chances

As long as you love me
We could be starving, we could be homeless, we could be broke
As long as you love me
I'll be your platinum, I'll be your silver, I'll be your gold
As long as you lo-o-o-o-o-o love me
As long as you lo-o-o-o-o-o love me.

 

 

Justin var nået til andet vers da de første tårer trillede ned af mine kinder. Han dansede i takt til musikken sammen med hans dansehold, men hans stemme lød grødet - næsten som min.

 

I'll be your soldier,
Fighting every second of the day for your dreams, girl
I'll be your Hova
You could be my Destiny's Child on the scene girl
So don't stress, don't cry, we don't need no wings to fly
Just take my hand

As long as you love me
We could be starving, we could be homeless, we could be broke
As long as you love me
I'll be your platinum, I'll be your silver, I'll be your gold
As long as you lo-o-o-o-o-o love me.
As long as you lo-o-o-o-o-o love me.

 

Tårene strømmede ned af mine kinder og lagde sig på min kjole. Minderne strøg gennem mig som en film i mit hoved og alle de usagte ord sprang ud af den æske vi normalt holdt lukket. Alle følelserne indeni mig sprang i luften og Justin blev sløret af tårer. Han sang den så inderligt og med så meget passion, at det føltes som om at væggene indeni mig blev revet ned. Den konstante klump i min hals blev forstørret tusind gange og jeg følte mig fanget i min egen krop, i sangen. Justin og sangen holdt mig fast og jeg stod ret op og ned og stirrede ud i luften, mens alt indeni mig var alt andet end roligt. Helt nede i tæerne og fingerspidserne var der uro og til sidst kunne jeg ikke klare det mere. Jeg løsrev mig fra rødderne der holdt fast om mine fødder og tvang dem til blive på gulvet. Nu maste jeg mig hastigt forbi tilskuerne i takt med at sangen var ved at slutte. Flere fra crewet så mine tårer og forsøgte at stoppe mig, men jeg fortsatte. Hjertesorger var der ingen der kunne fikse. Ingen udover ham.

Jeg kom ud til en bagindgang og løb op af nogle trapper om bag scenen hvor jeg vidste at der var toiletter. Da jeg fandt det lyserøde skilt med damen løb jeg febrilsk derind og smækkede døren. Min vejrtrækning var ustyrlig og alt sad bare fast. Jeg trådte hen til spejlet og forsøgte at stoppe tårene, men det nyttede ikke. Udenfor var sangen slut. Herinde ventede jeg på at blive druknet i mine egne tårer med hjertekvalerne som kvæler.

 

Justin's P.O.V.

 

Jeg afsluttede sangen lige før jeg brød sammen. En tåre havde samlet sig i øjenkrogen og jeg takkede alverden for at jeg bar solbriller. Jeg sagde hurtigt tak for nu - jeg skulle lige ud og skifte. Jeg gik om bag scenen, drak noget vand og skiftede mikrofon, mens jeg prøvede at komme mig over sangen. Jeg stod og spiste et par vindruer da jeg kom i tanke om Bella. Hvordan kunne jeg glemme at hun var løbet ud!? Under koncerten var hun flygtet ud og hvis jeg kendte hende ret - hvilket hun ikke mente jeg gjorde - så var hun på toiletterne. Og jeg måtte ud og lede efter hende. Jeg vidste det, men vidste ikke om det var nogen god idé overhovedet. Hvad skulle jeg sige? Hun havde forleden dag sagt at hun elskede mig, det var som dengang. Nu sang jeg denne sang, det var som dengang. Jeg havde indtil nu syntes det var en god idé, men havde ærligtalt ikke regnet med at det ville gøre så ondt. Savnet eksploderede indeni mig da jeg sang og da jeg vovede at kigge ned på Bella, da gik det da først helt galt.

Jeg smuttede ud på gangen og kiggede kort rundt for at se om nogen var i nærheden. Specielt Scooter gik så meget op i, at jeg skulle klæde hurtigt om. Men det her var altså vigtigt. Da jeg ikke kunne se nogen, løb jeg ned af gangen og drejede til venstre. Ikke et øje. Jeg fulgte betonvæggene og de store stativer med grej, indtil jeg endelig kom til toiletterne som egentlig var tilegnet folk backstage, crewet og kunstneren. Jeg skævede til det blå skilt med manden, men fastholdt derefter mit blik på det lyserøde skilt. Så tog jeg de sidste store skridt løbende og nåede hen til døren. Jeg havde brug for at se hende. Jeg åbnede hurtigt døren på vid gab og trådte med et sus ind i rummet. Her var stille. Mit blik gled med det samme over på kroppen som stod i den anden ende af rummet, lænet op af håndvasken og med hænderne ved øjnene. Det eneste der kunne høres var hendes snøften, som allerede nu skar mig i hjertet. Hun vendte lynhurtigt blikket mod mig og så et øjeblik overrasket ud. I et par sekunder fastholdt vi øjenkontakten. Kiggede bare på hinanden, mens jeg febrilsk forsøgte at komme ud med alle de ord jeg gerne ville sige.

"Undskyld," røg det ud af mig, men det blev til en hvisken. Jeg havde forberedt så mange ting i mit hoved. Så mange ting jeg kunne sige til hende, for at gøre hende glad igen, for at få hende til at elske mig igen, for at bryde den konstante is som var i mellem os. Nu var det alt sammen væk og jeg var igen tom for ord, som jeg oplevede så tit når vi stod ansigt til ansigt.

Nu kiggede hun ned i gulvet og tørrede endnu en tåre væk fra kinden. Noget indeni mig brændte og uden at være sikker på hvad jeg lavede eller hvorfor, gjorde jeg det. Mit undskyld lød som små ekkoer i mit hoved da jeg med tre lange skridt bevægede mig over mod hende. Hun kiggede op, mine øjne mødte hendes som var blanke og jeg forsøgte ikke engang at stoppe mig selv. Det skulle ud. Jeg kiggede hende længselsfuldt ind i øjnene, som om jeg ville have at hun skulle læse mine tanker. Jeg pustede hårdt ud, pludselig frustreret over min egen opførsel.

"Undskyld," gentog jeg. Hun svarede stadig ikke. Ikke at jeg havde forventet det. Hårdt sugede jeg underlæben ind i munden, fordi jeg følte mig magtesløs som jeg her stod foran hende. Jeg havde lyst til at holde om hende. Jeg havde lyst. Jeg kiggede frustreret på hende, da hun igen vendte hovedet og helt tydeligt forsøgte at lade være med at græde. "Undskyld," sagde jeg igen og mærkede alle følelserne i min krop gå amok. Lige fra flammende forelskelse til iskoldt had og lunken frustration. Alt.

"Undskyld," Jeg trak vejret dybt ned i maven.

"Forsatan Bella, undskyld."

Jeg lagde en pegefinger mod hendes kind, drejede hendes ansigt mod mit og pressede så voldsomt mine læber mod hendes. 

En befriende følelse uden lige strøg gennem min krop, mens Bellas krop spændtes af overraskelse og chok. Langsomt sænkede hendes skuldre sig og det helt fantastiske skete, da hun langsomt lagde sine arme om min nakke og kyssede med.

Jeg lagde mine arme omkring hendes lænd og trak hende tæt ind til mig, helt ude af kontrol. Selvkontrol var ikke et begreb jeg brugte lige nu. Sommerfuglene fløj viltert rundt i min mave mens vores læber langsomt bevægede sig i takt med hindanden. Den kildrende følelse gik gennem hele min krop. Helt ned til tæerne og ud i fingerspidserne, som nærmest summede af lykke over dette øjeblik. Det var bare et par læber. Bare et par læber, som kunne gøre dette ved mig. Udvaske al form for negativitet i min krop og erstatte det med noget så dyrebart og forsigtigt, så jeg nærmest splintredes. Dette var bare et par læber ja, men det var hendes læber.

På en og samme tid trak vi os langsomt ud. Jeg hev efter vejret og hadede allerede nu den prikkende følelse på mine læber. Jeg ville have mere.

Jeg løsnede langsomt grebet om hendes liv da hendes øjne mødte mine - stadig blanke, stadig lige forvirrede, men med en ny ro over sig. Jeg lod mine arme glide ned langs siden af min t-shirt idet hun langsomt fjernede sine hænder fra min nakke. Pludselig stod vi igen foran hinanden. Det føltes som om jeg var nøgen som jeg stod foran hende, helt igennem klar i hovedet. Pludselig tikkede mit indre ur og uden overhovedet at tænke over det, tog jeg et skridt til siden og løsrev dermed blikket fra hendes øjne. Jeg løb mod døren og ud på gangen og fortsatte hele vejen hen til scenen hvor jeg stoppede op, stakåndet.

"Hvor har du været Justin!? Vi blev nødt til at sige at du var forsink-" Scooters stemme var som en summen for mig, da jeg igen trådte ud på scenen til alle skrigene, med en følelse i kroppen som ikke var til at beskrive. Så klart og så grumset på samme tid. Helt fantastisk.

"I får en mere!" hørte jeg mig selv råbe ind i mikrofonen og uden at vente på hverken band eller lyd, begyndte jeg at synge 'Thought Of You', velvidene om, at Bella helt sikkert kunne høre det ude på toilettet.

 

_______________________________________________________________

Okay, det var en masse følelser Justin gik rundt med! Og nu kyssede de igen!

Men, hvordan har Bella det i forhold til Justin? Og har Justin det i virkeligheden så godt?

Vi ses i næste kapitel :*

 

LIKE OG KOMMENTER GERNE JERES MENING, VILLE BLIVE SÅ GLAD! <3

 

~ Anna M.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...