Vivid Creatures

Fem teenager's møder hinanden. Sammen oplever de noget, utrolig og uvirkeligt som giver dem nye og spændene muligheder. Mød Zania, Saggo, Nira, Rubie og Zhane. I serien: " Vivid creatures "

6Likes
5Kommentarer
491Visninger

1. Nira

                                                                         - [Drømmen] -

Verden stod stille, i det der føltes som en evighed. Og alligevel  et øjeblik som jeg ville huske resten af mit liv. Det ville aldrig forsvinde ud af mit hoved. Det jeg så. Mit hjerte slog hurtigere – eller langsommere, jeg kunne ikke tænke klart. Selvom jeg kunne mærke hjertets rytmer mod mit bryst og føle det blive tungt, føltes det som om det ligeså stille forsvandt. Hvorfor skulle jeg altid, vide alt? Det var min skyld.. min skyld..  og kun min skyld...

Jeg vågnede og følte mig rundt på gulvet, jeg lå på gulvet men det var jeg jo også vant til. Jeg havde haft den samme drøm. Det virker så virkeligt, mystisk og sørgeligt. Men det mærkelige ved drømmen er at hver gang jeg vågnede kunne jeg ikke huske hvad den handlede om.

Jeg klædte mig på, flettede de lyse lokker og smilte træt til mit spejlbillede Tog mit yndlings smykke på jeg havde fået af min bedste ven, Zack. Det var et lille sølv armbånd med et egern i enden, han havde givet mig den fordi han syntes jeg mindede om hyperaktive egern. Han kendte mig alt for godt. Men han var også min eneste ven på min nye skole. Jeg havde været så genert at jeg ville ønske jeg havde evnen til at blive usynlig. Men han henvendte sig til mig, og så holdte jeg mig bare til ham. Vi har været venner siden.

Jeg går hen mod klasseværelset ser på skiltet ” 7 c ” nedenunder hænger et nyt klasse billede, alle smiler op mod kameraet.

Hovedet dunker, og jeg føler mig træt og drænet for energi tanken om en lang og kedsomlig skole dag hjælper ikke på det. Indtil mine øjne møder Zacks, og min dag er blevet reddet.

Men Zack var heller ikke helt  frisk i dag han så ud til at have sovet rigtig dårligt. Og noget plagede ham. Jeg prøvede at komme i kontakt med ham hele dagen, men af en grund jeg ikke kendte undgik han mig. Jeg havde selv en dårlig dag, og kunne ikke rigtig stoppe det der skete da vi fik fri. Jeg gik hen til ham i skolegården da vi var alene, og han var på vej hjem.

”hvad er dit problem?” sagde  jeg. Og han vendte sig rundt og gav mig blikket der betød han ikke gad lige nu. ”ZACK!” råbte jeg. Jeg trak vejret dybt, forsøgte ikke at sige noget jeg ville fortryde. ”Hør, jeg har også en dårlig dag, men derfor ignorere jeg ikke dig” sagde jeg. Han trak bare på skuldrene, og det gjorde mig så vred. Han havde aldrig været sådan før. Så død, ligeglad og grå. Lå der mon noget andet bag? Han vendte sig om og gik.

Jeg fulgte efter ham, prøvede at snakke til ham få ham til at forklare. Men han opførte sig som om, jeg var usynlig. Vi var nået helt ned mod havnen, da han vendte sig om og råbte: ”Hvorfor skal du vide alt Nira? Du er der altid hver eneste gang jeg vender mig rundt så står du der bare. Jeg kan aldrig få lidt fred!” sagde han. Tårende pressede på, det havde han aldrig sagt før. Men der var noget forkert ved hans øjne, som om han ikke mente det han sagde men bare skulle slippe af med mig. Men det fik han ikke lov til, hvis det stod til mig.

Jeg blev ved med at spørge ham, hvad der var galt. Prikkede til ham med ord, spydige bemærkninger. Og så vendte han sig om og vidste mig Mærket der snoede sig som ranker langt op af hans arm. Mit blik fangede hans, og jeg kunne ikke længere holde tårende tilbage. ” Du har fået mærket” sagde jeg mens jeg febrilsk prøvede at tørre mine øjne. ”Forstår du det så, var Nira? Vi kan aldrig mere ses. Og hvis de finder ud af det så ved du hvad der sker! Jeg bliver…”

Mere nåede han heller ikke at sige før de var kommet frem, de var kommet helt uden varsel. Nu var han afsløret og jeg frøs til stedet. De havde alle sammen tatoveringen, og onde gule øjne som mindede mig om bundløse hul. Undtagen fyren til venstre som havde kolde gyselige røde øjne, der fik det til at løbe koldt ned af ryggen. De hviskede på et sprog jeg ikke kendte, men Zack forstod det. Men hvis jeg kiggede efter ham i ansigtet så han ud som en der ville ønske han ikke vidste hvad det betød. Han var bleg, som et spøgelse og hans øjne blev store. Og jeg vidste hvad klokken var slået.

Verden stod nu stille, og jeg ville ønske jeg kunne forsvinde ud af den og glemme det jeg lige havde set, kniven der havde boret sig ind i hans krop, med det særlige gift så sjælen skiltes fra kroppen i smerter. Kroppen der livløst faldt til jorden. Hvorfor skulle jeg have alt at vide? Det var min skyld. Mit hjerte føltes knust og ødelagt. Og nu kiggede de efter mig, de sneg sig hen mod mig som slanger, der jager efter sit bytte. Smerten var ulidelig da de stak knivende i mig men giften virkede ikke på samme måde på mennesker, som på folk med mærket. Men jeg kunne godt forbløde. De lod mig ligge til at lide og forhåbentlig tage deres hemmlighed med mig i graven.

Jeg havde udsyn til Zacks krop, hans krøllede hår dækkede for hans øjne. Smerten i hjertet, overskred smerten fra knivendes dybe flænser i mit kød.

Det var det jeg havde drømt om, nu huskede jeg. Smerten fra drømmende følelsen af skyld og sorg. Men.. forskellen var at jeg ikke vågnede op i min seng om lidt.

Det her var virkelighed…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...