Adopted

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2014
  • Opdateret: 6 okt. 2014
  • Status: Igang
Hope er en pige på 14 år, hun bor i Danmark med hendes "forældre". Hope lever et helt normalt liv men hel normal hverdag men hvad sker der når hun får at vide at hun er adopteret og at hendes bror og bedste venner er på vej til Danmark for at hente hende? følg med i Adopted og find ud af det.

68Likes
32Kommentarer
4154Visninger
AA

5. kapitel 5

Kapitel 5

 

Hopes synsvinkel.

Jeg vågnede til en ny dag, sjovt nok HAHA eller noget, nå men klokken er omkring 8.30 og jeg er virkelig glad gæt hvorfor fordi det er FREDAG! elsker fredag det er min yndlings dag yaay! og jeg tror faktisk at drengene også er oppe hvilket vidst skulle være usædvanligt da de havde sagt at de langt fra var A-mennesker, men det gør det endnu bedre fordi så skal jeg ikke kede mig, jeg tror hellere at jeg skal begynde at rejse mig. 

Jeg tog mig et hurtigt bad og gik ind på værelset igen, satte noget 5 Seconds of summer på også begyndte jeg ellers at få noget tøj på, ligge Make up og sætte håret op i en hestehale, da jeg blev færdig gik jeg nedenunder og ud i køkkenet hvor drengene sad og snakkede og spiste morgenmad, jeg satte mig ved siden af Niall og begyndte også at spise ""så hvad har du lyst til at lave i dag Hope?"" spurgte Harry mig om ""det ved jeg ikke, hvad har i lyst til?"" svarede jeg ""altså vi har snakket om at vi kunne give dig en rundvisning i London, hvis du har lyst?"" sagde Harry og kiggede rundt på de andre drenge, som nikkede sig enige ""Okay, det kunne være fedt, hvornår tager vi af sted?"" spurgte jeg ""når vi har spist"" svarede Niall og sendte mig et af hans charmerende smil ""cool"" sagde jeg og smilte.

 

Vi var nu på vej ind mod London, drengene havde sagt at det ikke tog så lang tid, at komme der ind kun hvis der var meget trafik og det kunne der vidst være meget af tit, især på den her tid af dagen men indtil videre havde det ikke været så slemt. Da vi ankom var det sværeste nok at finde parkerings plads for der var seriøs mange mennesker, drengene havde godt sagt at der nok højest sandsynligt var mange mennesker, men jeg havde virkelig aldrig troet så mange det var ret vildt alligevel. lige nu var vi ved det der kæmpe hjul der lignede et pariserhjul det hed vidst London Eye, lidt havde jeg da alligevel hørt efter i skolen, men det var nok mest fordi det handlede om England og London og England = London = One Direction det er egentlig ret vildt at nogle af mine største idoler skulle være min storebror og hans bedste venner, men det må da også være ret fedt for Harry at hans lillesøster faktisk er fan af ham og hans band, en hånd kørte forbi mit hoved hvilket fik mig ud af min egen lille verden og kigge rundt på drengene der kiggede på mig imens de små grinede ""har du tit med at falde ind i din egen lille verden?"" spurgte Louis hvilket fik de andre drenge til at grine endnu mere, jeg undlod at svare på Louis spørgsmål og prøvede i stedet at gemme mine kinder der sikkert var tomat røde hvilket fik drengene til at knække sammen også bare så skide typisk at mange skal rødme foran andre også lige dem når det vil sige sig selv at de vil ligge flade af grin ""skal vi komme videre?"" spurgte jeg da folk begyndte at kigge ""ja"" sagde de heldigvis og prøvede at få styr på deres vejrtrækninger.

Jeg havde nu fået set det drengene mente var vigtigt at se når man var i London for første gang, efter det brugte jeg ca. 20 minutter på at overtale drengene til "lidt" shopping

vi havde eller jeg havde været inde halvdelen af de butikker der var her og drengene fulgte bare efter som nogle små hundehvalpe de er så søde, men efter at de havde klaget over alle de butikker i mega lang tid sagde jeg at jeg var færdig, det var faktisk også lidt synd for dem bare at slæbe dem med ind i en masse pigebutikker, men vi besluttede os for at tage hjem og se film og slappe af resten af dagen.

 

Nialls synsvinkel.

Hope lå lige nu og sov op af Harry og jeg, hendes hoved lå på en pude i Harrys skød og hendes fødder lå i mit, det kan godt være at vi kun har kendt Hope i nogle dage men det føles bare at vi har kendt hende i flere år, det snakkede vi om her i morges da hun sov. Hun er virkelig speciel, hun har verdens sødeste grin, hun er virkelig smuk, hun er nede på jorden, hun er sød jeg kunne blive ved sådan i evigheder. Da filmen sluttede kunne jeg mærke en svag prikken på min venstre skulder, det var Harry ""kan du ikke bære hende op i seng? jeg er bange for at vække hende hvis jeg rejser mig"" hviskede han ""jo"" svarede jeg stille og sendte ham et smil han kiggede smilende på Hope og kiggede så op på mig og mumlede et ""tak"" og smilede, jeg bar hende op på hendes værelse i brudeform, lagde hende stille på sengen og trak dynen over hende, jeg gik selv ind på det gæsteværelse jeg sov i når jeg var her.

gik ud på badeværelset, børstede tænder, gik ind på værelset igen tog tøjet af og lagde mig i sengen under dynen og der gik ikke lang tid før jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...