Adopted

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2014
  • Opdateret: 6 okt. 2014
  • Status: Igang
Hope er en pige på 14 år, hun bor i Danmark med hendes "forældre". Hope lever et helt normalt liv men hel normal hverdag men hvad sker der når hun får at vide at hun er adopteret og at hendes bror og bedste venner er på vej til Danmark for at hente hende? følg med i Adopted og find ud af det.

68Likes
32Kommentarer
4159Visninger
AA

4. Kapitel 4

Kapitel 4

 

Hopes synsvinkel.

Det var første dag i London i dag, jeg havde snakket i telefon med pigerne i bilen på vej til lufthavnen, de blev selvfølgelig triste over at jeg bare skulle rejse og ikke sagde ordentlig farvel, men jeg sagde at næste gang de fik ferie ville jeg prøve og se om jeg kunne komme til Danmark og besøge dem, indtil da har vi aftalt at skrive, snakke og Skype sammen hver dag.

Da vi kom til London tog vi direkte hjem til Harrys hus, hvilket så også vil sige at drengene har sovet her fordi vi alle var så trætte, tilbage til virkeligheden klokken er omkring 9 og drengene sover eller det går jeg ud fra eftersom at der er helt stille i huset, nå ja men om drengene sover eller ej så gider jeg i hvert fald ikke.

Jeg besluttede mig for at jeg vil tage et bad, også tag mig god til at gøre mig færdig, kender i ikke de dage hvor man bare har lyst til at tage sig god tid? det tænkte jeg nok og eftersom at jeg ikke skal i skole i dag eftersom det vil være komplet umulig, så har jeg tænkt mig at have sådan en dag i dag, jeg fandt noget tøj og fik lagt noget Make up og redt mit hår, da jeg blev færdig besluttede jeg mig for gå en tur bare for at komme ud og se lidt også fordi jeg ikke gider at sidde og røv kede mig indtil drengene vågner. Vejret udenfor var dejligt det var ikke fordi at det var super varmt men det var heller fordi at det var koldt, jeg kom til noget der lignede en skov så jeg valgte at gå derind da jeg var kommet et godt stykke ind var en stor sø og der var placeret en bænk så man kunne kigge ud over søen, jeg satte mig hen på bænken og satte noget musik til at spille i mine høretelefoner, jeg tænkte over alle tingene og lige pludselig kunne jeg smage saltvands smagen igen hvorfor fanden skal man også altid græde? det er virkelig irriterende.

 

Harrys synsvinkel.

Jeg var lige kommet ud fra badet og havde fået tøj på, jeg gik ind på Hopes værelse - eller det der skulle blive til hendes værelse hun vidste det bare ikke endnu - for at se om hun var vågnet og eftersom hun ikke var der gik jeg ud fra at hun var vågen og sad nede i stuen med de andre drenge for de var i hvert fald vågne det kunne man tydeligt høre så, jeg valgte at gå ned og joine dem men da jeg kom ned var det ligesom bare at der manglede en og ikke hvem som helst men min smukke lillesøster Hope som jeg lige har fået tilbage ""har i set Hope?"" spurgte jeg drengene om ""nej sover hun ikke?"" spurgte Liam om ""nej har lige været inde på hendes værelse hun er der ikke"" sagde jeg med en nok alt for bekymrende stemme, jeg havde ikke fået hendes nummer endnu så jeg kunne ikke ringe eller skrive til hende, tænk hvis hun er gået ud og er faret vild eller hvis hun er skredet fordi hun ikke gider være her eller værst af alle hvis der er sket hende noget, sådan nogle tanker køre rundt i mit hoved lige nu ""rolig nu Harry, hun kommer sikkert snart hun er sikkert bare ud for at se sig lidt omkring hun skal trodsalt bor her"" sagde Louis han havde en pointe det må jeg give ham, men alligevel kunne jeg ikke klare tanken om hvis der er sket hende noget ""ja men hun burde ikke gå alene rundt når hun ikke kender området eller tænk hvis der er sket hende noget, jeg har ansvaret for hende og hun har ikke gang været her en dag"" sagde jeg ""der er ikke sket hende noget bare rolig Harry hun kommer"" sagde Zayn ""hvis hun ikke er tilbage inden for en time leder vi efter hende okay?"" sagde Niall, jeg nikkede og sukkede så bagefter.

Da der var gået 20 minutter overvejede jeg virkelig at gå ud at lede efter hende, men drengene sagde at vi skulle give hende lidt mere tid.

 

Hopes synsvinkel.

Da jeg havde sat og tudet på den bænk i næsten 2 timer blev jeg enig med mig selv om at jeg nok hellere måtte se at komme tilbage inden drenge ville vågne, så jeg rejste mig fra bænken og begyndte at bevæge mig tilbage af.

Jeg kom til huset og åbnede døren man kunne høre lave drenge stemmer fra stuen af så jeg gik ind i stuen og straks blev alle øjne vent på mig og Harry begyndte straks en lang tale ""hvor har du været? er du okay? jeg har simpelthen været så bekymret det må du aldrig gøre igen næste gang lig en seddel og skriv at du går en tur eller noget jeg kunne slet ikke klare tanken hvis der nu var sket dig noget man ved jo aldrig vel?"" WOW han bekymret sig virkelig om mig og han kender mig ikke gang rigtigt ""rolig nu Harry, jeg var bare ude at gå også fandt jeg den her sø og jeg satte mig på bænken også gik tiden bare hurtigt, undskyld"" jeg undlod at fortælle parten med jeg faktisk sad og græd ""det gør ikke noget, så længe at du er tilbage og er okay"" sagde Harry roligt og smilede til mig.

de næste mange timer brugte vi alle sammen på at lære hinanden ordentligt at kende det var skam meget hyggeligt det er virkelig lang tid siden at jeg har grint så meget, men det var begyndt at nærme sig aftensmads tid og vi blev enige om at pizza var en virkelig god ide så vi havde lige fået bestilt pizza og drengene sad nu og spillede Fifa jeg gik ud i køkkenet for at tage noget vand da Niall kom ind ""hvad så, hvad synes du så om England?"" spurgte han og sendte mig et charmerende smil ""altså nu er det ikke ligefrem fordi at jeg har været ude og se noget sådan rigtig udover en skov, en sø og en bænk også selvfølgelig nogle huse og haver" sagde jeg og små grinte, han grinte også ""det må vi snart få lavet om på så"" sagde han og smilte.

Det ringede på døren og vi gik ind i stuen, lidt efter kom Harry og Louis ind med 2 store pizzaer

""har i inviteret nogle siden i har købt så meget pizza?"" spurgte jeg og grinte let ""nej men husk lige på at du faktisk er sammen med 5 drenge og en af dem har en meget stor appetit"" sagde Zayn og grinte.

Efter vi havde spist valgte vi at se en film og da den var færdig besluttede jeg mig for at gå i seng ""drenge jeg tror jeg går i seng nu, godnat"" ""godnat"" mumlede de i munden på hinanden, jeg gik op og børstede tænder, fik skiftet til nattøj og lagde mig i den gigantiske seng også lå jeg ellers bare og tænkte indtil jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...