Adopted

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2014
  • Opdateret: 6 okt. 2014
  • Status: Igang
Hope er en pige på 14 år, hun bor i Danmark med hendes "forældre". Hope lever et helt normalt liv men hel normal hverdag men hvad sker der når hun får at vide at hun er adopteret og at hendes bror og bedste venner er på vej til Danmark for at hente hende? følg med i Adopted og find ud af det.

68Likes
32Kommentarer
4143Visninger
AA

3. kapitel 3

Kapitel 3

 

Harrys synsvinkel.

Hun stod i døren og kiggede på os, med store øjne og åben mund det så virkelig sjovt ud, jeg kunne ikke lade være med at grine og det tror jeg heller ikke de andre drenge kunne, fordi de var mindst lige så flade af grin som mig.

Sarah hendes adoptivmor sagde et eller andet, og Hope satte sig ned over i den anden sofa ved siden af Liam, hun tog sin iPhone frem og begyndte at kigge på den.

""Hope du kender jo til drengene"" ""ja"" sagde Hope bare og kiggede videre på sin mobil, Steffen hendes adoptivfar sagde ""Hope vil du ikke være sød at ligge din mobil væk, vi har noget vi skal fortælle dig"" Hope gjorde som Steffen sagde, og kiggede op på ham som tegn til at han skulle fortsætte ""Hope du har vel efterhånden lagt mærke til at, vi ikke har samme efternavn som dig og at du har samme efter navn som Harry her"" sagde Steffen og pegede over på mig hun kiggede lidt forvirret på ham først men sagde så ""jo det har jeg vel, men det er ikke ligefrem fordi at jeg har gået og tænkt over det hver dag"" sagde hun ligegyldigt Sarah sukkede og kiggede på Steffen, Steffen sagde ""Hope du er adopteret du kommer fra England, og Harry er din bror"" Hope kiggede med store øjne på Steffen og Sarah, og hvis jeg ikke tog fejl var der tåre der var begyndt at, finde frem til hendes øjne.

 

Hopes synsvinkel.

""Hope du er adopteret du kommer fra England, og Harry er din bror"" det kørte om og om igen i mit hoved det, eneste jeg kunne få ud af min mund var ""hvad?"" jeg sad bare og stirrede på min mor og far eller Sarah og Steffen, de var jo ikke mine forældre jeg kunne begynde at smage smagen af saltvand, og det gik op for mig at jeg græd lige pludselig sagde Sarah ""Harry og drengene er kommet for at hente dig, du skal med tilbage til England og bo ved Harry, din rigtige mor er på ferie med hendes mand og din rigtige far er også ude at rejse, så dem kan du først møde når de kommer hjem"" jeg kunne ikke klare at være her være i nærheden af dem som jeg hele mit liv har troet var mine forældre, dem som har løjet for mig hele mit liv eller; siden jeg kom til Danmark; jeg rejste mig hurtigt op og tog min mobil og, begyndte at gå hen mod trappen, jeg skulle væk herfra og det skulle være nu, jeg skulle ikke med til England, mine veninder var her, jeg kunne høre at Steffen og Sarah kaldte på mig, men jeg blev ved med at gå jeg gik op af trappen og ind på mit værelse låste døren og smed mig grædende i sengen, jeg tog min iPhone frem og fandt Danielles nummer jeg trykkede på ring og satte den på højtaler; jeg vidste at hun var sammen med Hannah så jeg behøvede ik at ringe 2 gange "hey hvad så smukke" sagde Danielle ind mobilen "hey" mumlede jeg "er der noget galt, hvorfor græder du?" spurgte hun "fucking One Direction sidder nede i min stue ""OMG HVOR FUCKING VILDT" afbrød hun mig "nej, fordi jeg har lige fået at vide at jeg er fucking adopteret og Harry fucking Styles er min storebror og de vil have mig med til FUCKING England" sagde jeg "seriøst!?! jeg synes også altid at der har været en lighed mellem jer også har i jo også samme efternavn" sagde Hannah "jeg kan ikke klare det" sagde jeg bare, der bankede på døren og jeg sagde til pigerne "jeg bliver nød til smutte piger" "okay snakkes smukke, skriv eller ring hvis der bliver noget" sagde de "ja ses" sagde jeg, jeg gik hen til døren låste den op og åbnede den det var drengene ""må vi komme ind?" spurgte Liam ""ja ja"" sagde jeg bare og flyttede mig så de kunne komme ind, de kom ind og lukkede døren efter dem ""HEY er du fan?"" spurgte Louis og grinede en smule ""ja"" sagde jeg og rødmede en smule ""det forklare jo bedre din reaktion da du så os"" sagde Harry eller rettere sagt min storebror ""hvad så vil du med til England?"" spurgte Zayn om ""hellere det end og være her, men hvad med mine veninder så får jeg dem jo aldrig og se igen"" ""jo du gør vi kan få dem fløjet over til England og du kan komme til Danmark og, besøge dem"" sagde Niall og de andre drenge nikkede sig enige "okay" sagde jeg og smilede stort "skal vi hjælpe dig med at pakke, du skal bare have dit tøj med de andre ting får vi over på et andet tidspunkt"" sagde Harry ""det må i gerne"" sagde jeg og smilede til dem.

 

Vi fik hurtigt pakket og nu skulle vi bare af sted, de andre drenge sagde pænt farvel til Sarah og Steffen, jeg var bare gået ud til bilen jeg gad ikke og kig på dem jeg hadede dem, drengene kom ud og vi satte os ind i bilen og kørte.

 

GODBYE DENMARK AND HALLO ENGLAND!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...