Snowflakes - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2014
  • Opdateret: 21 sep. 2014
  • Status: Igang
17 årige Tes er blevet svigtet af sin bedste veninde, Stella, frem for popularitet.

2Likes
0Kommentarer
65Visninger

1. 1.

Sneen var kommet tidligt i år, så der lå allerede et godt lag sne udenfor. Jeg havde altid elsket julen, og julestemningen i gaderne, men i år var det noget andet. For bare mindre end en uge siden, havde Stella valg popularitet frem for mig. Hun kunne bare ikke se det negative i det, alt hvad hun så var, at hun endelig havde fået chancen for at date Gabe, og at hun nu kunne sidde ved deres bor og få alt den opmærksomhed hun nu havde brug for. Det gav mig kvalme.

"Justin, stop!" det skingre skrig var ikke til at tage fejl af, og at hun så også skreg Justin, gjorde det ikke ligefrem bedre, at jeg nu skulle se på deres ansigter, og ikke engang kan få lov til at nyde min varme kakao, som faktisk var den eneste gode ting i dag. Varm kakao gav mig altid en dejlig følelse indeni, men nu var alt ødelagt. Mange tak til Gabe, Justin, Valerie, Celeb og ikke mindst Stella, som så fint havde brændt vores venskab af for en uge siden. Idet jeg havde rejst mig fra bænken for derefter at gå min vej, hørte jeg Stellas stemme bag mig kalde på mig.

"Tess! kan vi lige snakke?" jeg vendte mig om. Stella stod lige foran mig med et lille uskyldigt smil på læben, hvilket jeg gengældte. "Du er ikke sur eller noget, vel? jeg ved godt ville ikke har snakket sammen i et par dage, men jeg har bare så travlt, og..."

"Travlt med at få opmærksomhed, fordi du nu er sammen med Gabe? Jeg ville også droppe mit venskab med min bedste veninde hvis jeg 'datede' en populære dreng!" afbrød jeg hende. Hun skulle ikke komme her og komme med sådan en latterlig undskyldning for ikke at have snakket til mig i en hel uge. Hun kunne lige tro ja at jeg var sur. Og hun skulle forestille at være min bedste veninde.

"Tess, undskyld,"-

"Bare lad mig være, Stella," jeg vendte hurtigt om på hældende og satte kursen hjemad.

*

Stella havde haft ringet til mig utallige gange inden for de sidste fem timer, og for ikke at glemme at hun også havde haft ringet til min mor, for at spørger efter mig, men som gode veninde hun var mod mig, ignorerede jeg hende. Hun kunne lige tro nej, at jeg ville snakke til hende i et godt stykke tid. I så fald, sad jeg i dette øjeblik og så Pretty Little Liars. Normalt ville jeg se det med min lillesøster, men eftersom hun ikke var hjemme i dette øjeblik, da hun var hos min tante i et stykke tid, måtte jeg jo se det alene.

Klokken blev hurtigt mange, og fordi der var skole i morgen, blev jeg desværre nødt til at gå i seng. Jeg bevægede mig ud af døren til mit værelse, hvorefter jeg bevægede mig ned ad gangen, hvor jeg til sidst endte foran døren til badeværelset. Jeg fik hurtigt børstet mine tænder og hvad jeg nu ellers gjorde inden jeg lagde mig til at sove. Igen bevægede jeg mig ned ad gangen, for at nå ind på mit værelse og komme i seng. To stemmer lød udenfor. Jeg gik hen til mit vindue og fik øje på Justin og Valerie stå ude foran hendes hoveddør og råbe af hinanden. Hvad det gik ud på, vidste jeg ikke, og jeg var også pænt ligeglad. Justin var nok en ligeså stor nar som Gabe, men lige for tiden må jeg altså indrømme at Gabe var smule værre, eftersom han var skyld i at Stella havde droppet vores venskab, som skulle betyde åh så meget for hende.

"Det er slut!" kom det ophidset fra Valerie som hurtigt fik stampet en fod hårdt ned i jorden. Ligemeget hvor dårligt et humør jeg var i, kunne synet af Valerie og hendes stamppen i jorden altid få mig til at grine. Hun så så utrolig sjov ud. Justin fik hurtigt vendt ryggen til Valerie, han var tydeligvis ligeglad med de ord der kom ud af Valeries mund, hvilket var ret sjovt at både høre og se på. "Du skal ikke bare gå når jeg taler til dig!"

"Jeg gør hvad der passer mig!" råbte Justin tilbage uden at give hende et eneste blik. Jeg bevægede mig hen til min seng, da det begyndte at blive uinteressant at stå i vinduet og glo på Valerie og Justin som var godt igang med at skændes.

*

Jeg hadede Tirsdag. Tirsdag var nok den kedeligste dag på ugen. Tirsdag havde de kedeligste lektioner og det dårligste kantinemad, ikke at det var godt de andre dag, men der kunne det da spises. De to første lektioner var forbi og alle eleverne var allerede i kantinen lige bortset fra mig, jeg gik rundt på gangen i spisefrikvarterene, netop fordi jeg ikke orkede at se på Stella og de andre eller værre, at høre på Stellas latterlige løgne som åbenbart skulle forestille at være undskyldninger. Jeg fik trykket på en random sang som lå i min playliste, og musikken gav sig til at spille højt i mine høretelefoner, eller faktisk var det ikke så højt. Jeg gik rundt om hjørnet og stød ind i en person, og med den dårlige balance som jeg nu havde, faldt jeg til jorden.

"Se dig for!" hvæsede en lidt for bekendt stemme. Justin. Hvad fanden var han så muggen over? det var da ikke min skyld at han gik ind i mig. Hvad lavede han overhovedet på gangen?

"Hvad med at sige undskyld?!" hvæsede jeg igen. Mit humør var lige så godt,og så bare fordi Justin skulle være så fandens sur, skulle han absolut også lige ødelægge mit humør. Nar. Jeg fik rejst mig op, og mine øjne mødte Justins. Han havde faktisk ret flotte øjne.

"Kommer ikke til at ske, sveske," svarede han med et kækt smil på læben. Han er noget af en humørskifter, først er han skide sur og pludselig står han med et kækt smil på klistret fast på læben. Hvorfor stod jeg overhovedet og snakkede med en af skolens største idioter. Men typisk mig, lyttede jeg ikke til min gode samtidighed, og jeg blev stående. Du er så dum, Tess!

"Hvad laver du egentlig på gangen?" hvad ragede det overhovedet mig, jeg kunne jo ikke være mere end ligeglad! Justin lod sin højre hånd glide igennem sit hår idet han kiggede kort ned i jorden. Altså af hvad jeg ved, plejede Justin at sidde med de andre populærere elever i kantinen. Men i dag gik han alene rundt på gangen. ALENE! det er ikke noget mr. Bieber bare sådan lige gør.

"Jeg magter bare ikke Valerie," svarede han ærligt. Selvfølgelig var det Valerie, der var problemet. Så vidt som jeg husker, stod de og råbte af hinanden i går aftes. Tænk at jeg ikke selv kunne regne det ud, det beviser jo så bare hvor vågen jeg var. Nogle stemmer lød længere nede af gangen, og der var ingen tvivl om at det var Gabe, Celeb, Valerie og Stella, og så hurtigt som du kan sige humørskifter, var Justins humør det samme som da vi stødte ind i hinanden. Velkommen tilbage nar.

"Flyt dig!" begyndte Justin at råbe og skubbede mig til siden. Og tro det eller lad være, men Justin lavede den bedste timing ever. Idet han skubbede mig til siden, kom de andre rundt om hjørnet. Fedt. Stella og jeg fik øjenkontakt, og hun sendte mig ikke et eneste smil, endnu et bevis på at hun skider på vores venskab. En høj ringen lød i gangene, hvilket betød at spisefrikvarteret var ovre og vi skulle til time, og i mit tilfælde var det så idræt. Jeg hadede idræt, ikke fordi det var et lorte fag som sådan, det der gjorde idræt til et af mine hade fag, var lige netop det faktum at jeg havde det med idioterne. Jeg gik med faste skridt mod udgangen, for så derefter at nå hen til en anden bygning, som var omklædningsrummene. Jeg gik hen til mit skab i omklædningsrummet, og tog mit tøj. Jeg skiftede aldrig tøj med de andre, ikke efter Stella forlod mig, hvilket vil sige at jeg havde skiftet på toilettet de sidste to gange. Hvis ikke jeg allerede har sagt det, så har vi idræt Tirsdag OG Fredag. Skolen havde denne dumme ide, om at vi også skulle have idræt om fredagen, fordi vi ville sidde der hjemme hele weekenden eller gå til fester, så pointen i at vi også havde idræt om fredagen, var at vi ville få motion til weekenden. Jeg ved hvad du tænker, jeg synes også selv at det er latterligt, men sådan var det altså. Alle var kommet ind i salen, hvor vi sjovt nok havde idræt, og vi skulle spille volleyball. Som altid stod jeg bare i mine egne tanker og gloede på hvad mit blik nu fangede, indtil timen var forbi. Et hårdt stød gik igennem min krop idet jeg ramte gulvet, og jeg blev revet ud af mine tanker.

"Hvad fanden har du gang i!" råbte jeg så snart jeg fik øje på Valerie der stod med et hånende smil på læben, og det skulle ikke undre mig hvis hun var personen der havde skubbet mig, med vilje! Hvad fanden var hendes problem? Hun irriterede mig så grænseløst meget!

"Woops," hendes skingre stemme gav mig kvalme, og synet af hendes hånende smil gjorde ikke ligefrem situationen meget bedre, det gjorde faktisk det hele meget værre.

"Allesammen spil videre! Tess, du kommer lige med mig," sagde mr. Newmann bestemt. Fedt, selvfølgelig skulle han snakke med pigen som blev skubbet, og lade den anden slippe. Jeg sukkede lydløst og fulgte med mr. Newmann ud af døren.

"Hvorfor skal du snakke med mig, når det var Valerie der skubbede mig og ikke omvendt?" spurgte jeg irriteret og lagde mine armene over kors. Det gav slet ikke mening i mit hovedet, at han skulle snakke med mig, som var den uskyldige i det her.

"Jeg giver dig ikke skylden for noget," forsvarede han sig selv.

"Hvorfor vil du så snakke med mig?" spurgte jeg en smule irriteret. Ærligt, havde jeg bare lyst til at gå min vej, alt jeg ville lige nu var at komme hjem og stene tv.

"Du bliver nød til at droppe din dårlige attitude. Det kan være, at dig og Valerie kunne bygge et rigtig godt venskab op, hvis bare i begynder at behandle hinanden pænt," jeg kunne ikke andet end at grine over hans ord. Valerie og jeg ville aldrig blive venner, om jeg så ønskede det eller ej, så ville det aldrig ske! og det var ikke nogen hemmelighed at jeg langtfra ønskede det. Valerie var så selvoptaget og alt for piget til at jeg overhovedet ville kunne klare en time med hende alene. Jeg hadede hende.

"Det kommer ikke til at ske!" svarede jeg ham bestemt, vendte om på hælende og bevægede mig ud i omklædningsrummet. Timen ville snart være forbi, og så var jeg skredet. Jeg ved godt, at vi stadig havde tre lektioner tilbage, men jeg magtede ærligtalt ikke at blive på skolen, så hvorfor ikke bare tage hjem.

 

-------------------------

Denne movella startede jeg på i slutningen af 2014, så jeg tænkte at jeg ligeså godt kunne publicere den nu.

Den er dog ikke rettet eller læst igennem, så jeg aner ikke om der er nogle fejl, hvilket der 100% er, men altså jeg håber i kunne lide det og vil læse med fremover.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...