Stoler du på mig?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2014
  • Opdateret: 9 okt. 2014
  • Status: Igang
Bjanca er 17 år og har fået tæv af hendes far så længe hun kan huske. hendes mor er alkoholiker så når hun får tæv forsøger hendes mor at spille klaver så lyden af skrig bliver overdøvet. en dag hvor faren er på arbejde sender moren Bjanca til england for at komme væk fra faren. I england møder hun Boybandet One Direction som hun ikke kender noget til, men de tager hende til sig, og et af bandmedlemmerne bliver måske lidt for glad for hende, men Bjanca har svært ved at lukke nogen ind i hendes liv når hun kun har oplevet at folk hun elsker bare gør hende fortræd. (drengene er kendte)

6Likes
4Kommentarer
229Visninger
AA

4. Gaden

Bjancas synsvinkel
jeg gik op af trapperne, og mødte en menneske mængde jeg aldrig havde set i så store tal. Det var alt for overvældende for mig. Jeg tog fat i en lygtepæl for ikke at miste balancen på grund af min svimmelhed over de mange mennesker. De drenge der havde siddet ved siden af mig i toget gå forbi, den sorthårede kiggede tilbage på mig da de gik forbi og smilte til mig, han kunne åbenbart genkende mig i den kæmpe menneske mængde. Jeg så en pige på omkring min alder få øje på drengende og trak vejret dybt og så kom der et højt skrig. Jeg fattede ikke hvad der foregik og jeg blev så forskrækket over hendes udbrud at jeg for sammen. Og jeg var i det øjeblik sikker på at jeg havde haft ret i min mistanke om at de kunne finde på at tage mine tasker og stikke af, men jeg forstod det ikke… de havde ikke rørt hende… hun gik på den anden side af vejen. En anden pige kiggede på hende og så på drengende og begyndte også at skrige… Jeg forstod intet. Pludselig var der et hav af skrigende piger omkring mig og jeg forstod intet, jeg kunne kun tænke på at komme væk. En pige bag mig kom løbende ind i mig og jeg faldt bagover og det sidste jeg nå at se var den lyshåret dreng se på mig med rynkede bryn og let åben mund, hvorefter jeg mærkede et hårdt slag mod baghovedet, og alt blev sort.

Harrys synsvinkel:
”Harry... så du det?” spurgte Niall mig om. ”Ja skal vi gå hen og tjekke… det så ikke ud som om hun kom på benene igen…” Niall nikkede til mig. Vi møvede os igennem masse mængden af piger, der skreg og forsøgte at tage billeder med dem selv og os på. Vi nåede hen til hende, og så at hun var bevidst løs. Zayn skubbede sig vej frem bag mig og tog pigen op i sine arme. Louis havde i imidlertid fået ringet efter vores limousine chauffør og fortalt ham hvor vi var. Vi banede os igennem pigerne og kom hen til kanten af fortovet og så en spejlblank sort limousine komme kørende. Liam steg først ind og rakte så armene ud som tegn til Zayn at han bare skulle overlade den bevidstløse pige til ham, så de kunne få hende ind i bilen. Han overrakte hende langsomt til Liam så hun ikke skulle slå hovet ind i døren eller komme til skade på anden vis. Vi andre kom ind i bilen og jeg som den sidste. Jeg åbnede vinduet på klem, så jeg lige kunne få min arm ud af det, og vinke farvel. Da jeg vinkede kom der et endnu højere øredøvende skrig fra alle fansne. Jeg rullede vinduet op, og bad vores chauffør køre os hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...