Prison Break

Du forsvandt fra mig, da tremmerne blev lukket foran mig. Du er sikkert kommet videre i livet, og fundet lykken. Mens jeg sidder og skriver tons vis af breve til dig. Jeg håber at en dag for svar fra dig. Jeg kan kun håbe på det sker. Mit ønske er at jeg kommer til at se dig igen. Ansigt til ansigt. Se dine øjne og fortælle, hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde. Hvorfor jeg lavede et bankrøveri. -Zayn Zayn Malik. Manden der lavede bankrøveri, Ikke et almindeligt bankrøveri. Men et bankrøveri der gik over historien. Verdens tredje største bankrøveri, som forgik over flere uger før det blev opdaget. Zayn sidder nu i fængsel. Ingen ved hvorfor Zayn gjorde som han gjorde. Men kun ham ved hvorfor han gjorde det. Blev han presset? Var det for at få opmærksomhed? Hvorfor gjorde han det? Læs med i Prison Break. *Zayn / One Direction er ikke kendt* *Denne historie er færdig!*

55Likes
73Kommentarer
5264Visninger
AA

8. 6: Wilfred Tran

 

17 APRIL KL. 02:23

 

Jeg slog øjnene op ved en pistol bliver skudt af. Jeg rejser mig hurtig op og sætter mig op i sengen. "hvad sker der?" spurgte Harry og kiggede ned på mig fra sin køje. Jeg rejste mig op fra sengen og stile mig ved tremmerne. De andre mænd fra fængslet skreg og råbte op. "aner det ikke." svarede jeg tilbage og prøvede at se ned på jorden. Det var alt for mørkt til at kunne se ned på det. 

 

"Åben celle 32096" blev der råbt højt. Celle 32096 er min celle... Jeg satte mig i sengen og kiggede på at cellen åbnede sig stille. En politimand kom ind i cellen og fik jeg og Harry op og stå på en række. "hvad sker der?" spurgte jeg og kiggede på politimanden. Politimanden kiggede på mig og sendte mig et svagt smil. Det var betjent Josh. "Malik og Styles følg med os." sagde han og smilede lumsk. Jeg tog min trøje på, da jeg sov uden trøje, da det godt kunne blive varmt. Jeg gik med dem. Der gik en betjent i omme bag mig og Harry og en foran os. Det var virkelig ubehageligt. 

 

Vi var kommet i et rum hvor der var et aflangt bord. Niall, Liam og Louis var her også. Hvad skulle vi? Jeg kiggede over på dem, de kiggede alvorligt på mig. Men jeg lavede et forivrede ansigt udtryk. Niall mimede noget men jeg forstod det ikke. Der var ingen der turde at sige noget, da det kunne blive vores død. Det ville vi ikke. Vi ville være frie.

 

Vi havde siddet her i noget tid, måske en time, vi halv sov måske lidt. Hvis vi sov så fik vi tæsk. Ja, politiet måtte gøre hvad de vil med os. Jeg forstod bare ikke hvorfor vi skulle sidde i dette rum og ingen ting få af vide hvad vi har gjort.  Døren blev åbnet og betjent Josh kom ind. Han smilede lumsk til mig. Hvad havde jeg gjort ham? Bagefter kom en lidt buttet mand. Hvem var det? Jeg kendte ham ikke, heller ikke hørt om ham. Jeg kiggede over på Harry, som så bange ud. Tro det eller lad vær. Han så bange ud.

 

"Nå, jeg har hørt meget om jer" sagde han og kiggede seriøst på os. Jeg sank en stor spyt klump. Jeg gik øjenkontakt med ham, hårene på mine arme og ben rejste sig. Jeg var virkelig bange, for hvad vi har gjort. Havde han fundet ud af vi ville flygte? Så ville min verden gå ned, så skulle vi sikkert flyttes på hvert sit fængsel. "Jeg har holdt meget øje med jer drenge." sagde han og kiggede på Josh. Da han hentyd til Josh havde holdt øje med os. "Vi tror i skjuler et eller andet, som vi tror der kunne få jer ud af daglige planer." sagde han og kiggede især på mig. Hvilke daglige planer? Jeg havde ikke hørt om de daglige planer. Jeg kiggede over på drengene. De så helt forvirrede ud, men lettet var de i hvert i fald. 

 

"hvilke daglige planer?" spurgte Liam med en bange stemme. Den buttede mand kiggede over på betjent Josh. "Josh, har de ikke hørt om de daglige planer?" spurgte han forvirret. Josh nikkede, så vi kunne blive skaffet på en eller anden måde. Den buttede mand kiggede over på mig og kiggede mig dybt i øjnene. "Zayn Malik, ham vi alle kender... Du burde gå hen og blive popsanger i stedet for at røve en bank." sagde han og kiggede mig dybt i øjnene. "popsanger? Jeg kan ikke synge." sagde jeg og kiggede ned i bordet. Josh kiggede på betjent Josh. "Før de andre hen til deres celler, så de kan få deres søvn." sagde han og satte sig på bordet. Josh nikkede og sendte mig et ondt blik. 

 

Hvad har jeg gjort ham?

 

De andre var nu gået ud af rummet, den buttede mand og jeg var alene. Helt alene. "Zayn, jeg ved du prøver at flygte." sagde han med en overbevisning stemme. "Hvad mener du?" spurgte jeg som et spørgsmålstegn. Han skulle intet vide om at drengene og jeg skulle flygte. "du ved hvad jeg mener." sagde han med en mindre overbievisne stemme. Jeg kiggede helt forvirret på ham. "Hvad snakker du om? Jeg har ingen planer om at flygte, hvis det er det du tror. Jeg har tænkt mig at når jeg kommer ud så vil jeg leve som en fri mand." sagde jeg og smilede svagt. Prøv at tænkt hvis han hoppede på den. 

 

Der blev helt stille, alt for stille. Men jeg afbrød stilheden "må jeg spørge om hvad du hedder?" spurgte jeg og kiggede bange ned i bordet. "Wilfred Tran " sagde han og kiggede på mig. Igen der blev alt for stille. Helt stille... 

 

"undskyld for jeg vækket dig, bare for en beskyldning jeg troede på." sagde han og gik hen til døren. Han fik en politibetjent till døren som skulle føre mig til min celle. Jeg gik hen til døren og blev stoppet ved at Wilfred lagde sin hånd på min skulder "Undskyld igen, jer 5 drenge for lov til at sove lidt længere på grund af min opførelse." sagde han og kiggede undskylden på mig. Jeg nikkede som tegn på tak.

 

Jeg blev fulgt ned i min celle, Harry lagde og sov. Hvilket jeg godt forstod. Jeg lagde mig ned og lukkede øjnene i. Der gik ikke lang tid før jeg var faldt i drømmeland. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...