Prison Break

Du forsvandt fra mig, da tremmerne blev lukket foran mig. Du er sikkert kommet videre i livet, og fundet lykken. Mens jeg sidder og skriver tons vis af breve til dig. Jeg håber at en dag for svar fra dig. Jeg kan kun håbe på det sker. Mit ønske er at jeg kommer til at se dig igen. Ansigt til ansigt. Se dine øjne og fortælle, hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde. Hvorfor jeg lavede et bankrøveri. -Zayn Zayn Malik. Manden der lavede bankrøveri, Ikke et almindeligt bankrøveri. Men et bankrøveri der gik over historien. Verdens tredje største bankrøveri, som forgik over flere uger før det blev opdaget. Zayn sidder nu i fængsel. Ingen ved hvorfor Zayn gjorde som han gjorde. Men kun ham ved hvorfor han gjorde det. Blev han presset? Var det for at få opmærksomhed? Hvorfor gjorde han det? Læs med i Prison Break. *Zayn / One Direction er ikke kendt* *Denne historie er færdig!*

55Likes
73Kommentarer
5292Visninger
AA

7. 5: Hvad er det nu?

16 APRIL KL. 12.23

 

”Jeg hørte ham der slog dig ned, fik sin dødsdom med det samme” sagde Harry og kiggede alvorligt på mig. Wow, det havde jeg ikke regnet med. ”Kan man få et fast arbejde?” spurgte jeg ham, han kiggede på mig. Hans ansigt udtryk ændrede dig voldsom. Fra glad til overrasket. ”Du er klar over det er dem, der får livs tid og dødstraf der får er det?” spurgte han og tog et stykke papir i hånden. ”Ja, det er jeg klar over.”  Sagde jeg og kiggede på ham. Jeg synes jeg har glemt noget. Noget der er vigtigt, jeg kan ikke lige sætte finger på hvad det er. Jeg løftede hovedpuden og der så jeg at der lagde en seddel, som var krøllet helt sammen.  Jeg føllede det ud og læste hvad der stod.

 

-Mød mig ved min celle 20153, hvis du ikke vil ha problemer.

 

Jeg tog mine hænder til hovedet ”Hvorfor har jeg glemt det?” råbte jeg. Harry fik et chok ”Hvad har du glemt?” spurgte han og kiggede alvorligt på mig. Jeg gav ham papiret. ”Jeg skulle give ham svar dagen efter jeg slog hovedet.-” sagde jeg. Jeg kiggede over på tremmerne ”Nu kommer de sikkert efter mig” sagde jeg. Jeg var seriøst bange for hvad der skulle ske mig. ”Zayn, de kommer ikke efter dig, bare rolig. Jeg kender dem, de er flinke. Men de skrev det til dig fordi du skulle vide hvem der bestemte her.” sagde han og kiggede alvorligt på mig. ”Du har sikkert ret.” sagde jeg og lukkede mine øjne kort. ”Jeg har ret” sagde Harry.

 

16 APRIL KL. 15:44

 

”Hvem har vi her?” sagde en stemme bag mig. Jeg ventede mig om og så Niall, Liam og Louis. ”Jeg kan sige det er Zayn Malik.” sagde jeg med en alvorlig stemme. ”Ja, den eneste ene…” Sagde Liam og holdte op med at snakke. Da Niall begyndte at snakke ”Har du tænkt, vi synes at du skulle ha mere tid, da du slog hovedet.” sagde Niall og kløede sig i nakken.

 

 Jeg kiggede overrasket på dem. Jeg havde ikke troet at de var venlige. ”Har du set et spøgelse?” spurgte Liam og grinede. ”Nej, det har jeg ikke. Men jeg troede i var nogle rigtige ’Bad Boys’ typer. ”svarede jeg dem og kiggede ned på jorden. ”Nej, bare rolige. Det er vi kun mod de ’nye’” sagde Louis og grinede.

 

Der blev en kort stilhed for Niall begyndte at snakke ”Har du tænkt over det?” spurgte han, og kiggede alvorligt på mig. ”Ja, jeg har. Måske lidt. Men nok til at jeg svare at jeg har brug for tre mere til min plan.” sagde jeg lavt, så andre ikke hørte mig.

 

Efter at havde snakket med drengene (Liam, Louis og Niall) bankede en politimand på hegnet ”Malik, sygeafdelingen nu!” sagde politimanden. ”Vi ses drenge.” sagde jeg og gik over mod udgangen af gården.

 

Jeg var kommet ud af udgangen og gik hen til politimanden. Han stoppede mig med sin stav og kiggede alvorligt på mig. ”Hvis du laver noget du ikke skal Malik, så siger du det nu!” sagde han og kiggede mere alvorligt på mig. ”Rolig nu-” sagde jeg og holdte en pause med at tale, mens jeg kiggede overrasket på ham. Jeg kiggede på hans navne skilt hvor der stod betjent Josh. ”Josh.” sagde jeg for at afslutte min sætning.

 

16 APRIL KL. 16.02

 

”Hejsa Malik.” sagde Sarah og fulgte med mig ind til rummet. Vi altid sad i. ”Jeg kan se at vi har fået det medicin du skal ha, så du skal her op hver anden dag. Hvad siger du til det?” spurgte hun og så lykkelig ud. ”Ja, det er fint.” sagde jeg og smilte svagt til hende. Vi kom ind i rummet og jeg satte mig på ’sengen’ ”Jeg begynder at give dig din medicin i dag” sagde hun og fandt sine ting frem.

 

”Hvordan går det med hovedet?” spurgte hun og kiggede lidt alvorligt og lykkelig på mig. ”Fint, stadig lidt ondt. Men det er fint.” sagde jeg og smilte måske lidt for meget. Hun smilte tilbage og kiggede over på sprøjterne. ”Super, lad os komme i gang.” sagde hun og begyndte at stikke nålen i huden på mig. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...