Prison Break

Du forsvandt fra mig, da tremmerne blev lukket foran mig. Du er sikkert kommet videre i livet, og fundet lykken. Mens jeg sidder og skriver tons vis af breve til dig. Jeg håber at en dag for svar fra dig. Jeg kan kun håbe på det sker. Mit ønske er at jeg kommer til at se dig igen. Ansigt til ansigt. Se dine øjne og fortælle, hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde. Hvorfor jeg lavede et bankrøveri. -Zayn Zayn Malik. Manden der lavede bankrøveri, Ikke et almindeligt bankrøveri. Men et bankrøveri der gik over historien. Verdens tredje største bankrøveri, som forgik over flere uger før det blev opdaget. Zayn sidder nu i fængsel. Ingen ved hvorfor Zayn gjorde som han gjorde. Men kun ham ved hvorfor han gjorde det. Blev han presset? Var det for at få opmærksomhed? Hvorfor gjorde han det? Læs med i Prison Break. *Zayn / One Direction er ikke kendt* *Denne historie er færdig!*

55Likes
73Kommentarer
5290Visninger
AA

5. 3: Fjender?

 

17 APRIL KL. 8:04

 

Lyset der rammer mine øjne, det skarpe lys der mine øjne, som blinder mig. Jeg tog min hånd op til hovedet for at fjerne smerten væk. Hvilket ikke lykkes, det gjorde bare værre.

”Jeg tror han er vågnet!” hørte jeg en kvindelig stemme lidt langt væk fra mig.

 

Mit syn begyndte at komme igen. Det var lidt slørret og men det begyndte at blive mere normalt efter nogle få sekunder. Jeg satte mig op i sengen. Jeg begyndte at mærke en stor smerte i hovedet. De små dunk i hovedet føles som at blive slået med en kølle. Jeg var blevet slået med en kølle da jeg var mindre. Det skal siges det var et uheld, da jeg løb ind på baseball bane for at når til time. Ja, så kan i godt gætte resten slev.

 

”Hvordan har du det Malik?” spurgte den samme kvindelig stemme som før talte til mig. Jeg kiggede der hen hvor stemmen var. Det var Sarah Young. Hendes røde hår og hendes blå øjne var smukke. ”Hvordan har du det?” spurgte hun mig engang til. Jeg åbnede munden for at svare hende men jeg fik en stor smerte i hovedet. Jeg tog mig til hovedet for at holde mit hoved i ro. Mit hoved føles som om at en har stukket en kniv i hovedet og bagefter drejet den rundt.

 

”Hvordan har du det Malik?” spurgte hun en gang til. Jeg kiggede over på hende og sendte hende et smil. ”Jeg har det fint, tak.” sagde jeg og sendte igen et smil til hende. ”Godt, hvordan har hovedet det?” spurgte hun og sendte et smil. ”Jeg har en anelse ondt i hovedet.” sagde jeg og forklarede hvor jeg havde ondt.

 

Efter lidt tid, hvor vi havde snakket begyndte der at være stilhed. Stilheden gjorde helt ondt, det var ligesom dengang jeg slog op med Agnes.

 

Jeg hørte døren smække og fodtrin begyndte at komme tættere på mig. ”Hej skat.” sagde en stemme jeg ment kunne genkende. Det var Agnes. ”Hey,” svarede jeg koldt og så at Agnes kom ind i stuen. Mit blik fangede hendes forvirrede øjne der kiggede på mig. ”Hvad er der galt?” spurgte hun med en bekymrende stemme. Hun kom tættere på mig og lagde sine hænder på mine overarme. Jeg kiggede ned på dem og lidt efter fjernede dem. ”Hvad er det galt Zayn?” spurgte hun, og hendes forvirrede blik blev mere forivret. ”Agnes, der er noget jeg må fortælle dig.” sagde jeg og kiggede hende dybt i øjnene.  ”Er du mig utro?” spurgte hun og kiggede oprevet på mig. ”Nej, det kunne jeg aldrig finde på, sagen er bare…” sagde jeg men jeg blev afbrudt. ”Elsker du mig ikke?” spurgte hun mig. ”Jo, jeg elsker dig, men lad mig nu forklare” sagde jeg og begyndte gå frem og tilbage i rummet. Jeg blev stoppet med nogle arme. Jeg kiggede over på Agnes som havde stoppet mig. ”Hvad er der?” spurgte hun og kiggede omsorgsfuld på mig. Jeg kiggede hende dybt i øjnene, hendes flotte blå øjne ”Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, men jeg synes vi ikke passer sammen mere.” sagde jeg og kiggede på hende. Små tårer begyndte at krille ned af hendes smukke kind. ”Undskyld, jeg gør det kun for at beskytte dig” sagde jeg og gik ind i gangen, hvor jeg tog min jakke og sko på.

 

Jeg tog fat i døren og kiggede tilbage og så Agnes med tårer der strømmede ned af sine kinder. ”Hvorfor gør du det her?” spurgte hun og kiggede seriøst på mig. ”Jeg elsker dig” sagde jeg og åbnede døren. Lidt tid efter kunne der høres en dør smækkes hele vejen ned af opgangen.

 

”Malik, er du okay?” spurgte Sarah og viftede sin hånd foran mig. ”Ja, jeg faldt bare i staver.” sagde jeg som en undskyldning. ”Du falder i staver mens du græder?” spurgte hun meget forvirret. ”Jeg tænker bare.” sagde jeg og kiggede ud af vinduet. ”Hvor langt tid har jeg været her?” spurgte jeg for at skifte emne. Hvilket hun godt forstod. ”Du har været her i tre dage” sagde hun og sendte mig et smil. ”Tre dage?” spurgte jeg for at sikre mig hun ikke tog gas på mig. Hun nikkede ”Du fik også et stort slag” svarede hun. Slag? Blev jeg slået? ”Hvad skete der siden jeg har været her i 3 dage?” spurgte jeg og lignede et stort spørgsmål tegn. ”Du blev vidst slået i hovedet, hvor du bagefter faldt om og var helt væk. Det fik jeg af vide” sagde hun og kiggede seriøst på mig. Det seriøse blik mindede mig om Agnes på en eller anden måde. Men samtidigt mindede det ikke om Agnes.

 

Det forvirrede mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...