Prison Break

Du forsvandt fra mig, da tremmerne blev lukket foran mig. Du er sikkert kommet videre i livet, og fundet lykken. Mens jeg sidder og skriver tons vis af breve til dig. Jeg håber at en dag for svar fra dig. Jeg kan kun håbe på det sker. Mit ønske er at jeg kommer til at se dig igen. Ansigt til ansigt. Se dine øjne og fortælle, hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde. Hvorfor jeg lavede et bankrøveri. -Zayn Zayn Malik. Manden der lavede bankrøveri, Ikke et almindeligt bankrøveri. Men et bankrøveri der gik over historien. Verdens tredje største bankrøveri, som forgik over flere uger før det blev opdaget. Zayn sidder nu i fængsel. Ingen ved hvorfor Zayn gjorde som han gjorde. Men kun ham ved hvorfor han gjorde det. Blev han presset? Var det for at få opmærksomhed? Hvorfor gjorde han det? Læs med i Prison Break. *Zayn / One Direction er ikke kendt* *Denne historie er færdig!*

55Likes
73Kommentarer
5274Visninger
AA

19. 17: Systemet til en Iphone

 

18 APRIL KL: 24:02

 

Jeg tænder Iphone og kigger på strømmen, 84% procent. Jeg gik ind i appen som jeg havde omdøbt nummer 34, normalt kan man ikke gøre det, men nu er jeg jo klog. Bare glem det. 

 

Jeg gik ind i appen og begyndte at taste fængslet navn ind. Der kom masser af foreslag, jeg tog den rigtige og begyndte at hacke mig ind i systemet. 

 

'Du er nu hacket dig ind i River Fox System' poppede en tekst boks op. Jeg smilede svagt og startede med at slukke alle kameraene og dørene på de gange, som vi skulle 'flygte' på. Efter jeg havde gjort det låste jeg cellerne op for Liam, Louis, Niall og for mig slev. Jeg låste dem op på man kunne skubbe dem til siden. 

 

Jeg gik over til tremmerne og kiggede for betjente. Slevfølgelig var der ingen betjente, de var altid ude i gården. Spørg mig ikke hvorfor de gør det. Det er der ingen der ved...

 

Jeg kiggede over på Harry som havde det største smil klistret fast i ansigtet. Jeg lavede et vift med min hånd og begyndte at skubbe til celle-døren forsigtigt. Jeg skubbede forsigtigt, men ikke forsigtigt nok da celle-døren sagde en lyd. En lyd som kunne få alle fangere til at vågne. Jeg fik et stød i mig og kiggede på Harry som så forskrækket ud. Jeg nikkede til ham og skubbede lidt mere til døren. Da jeg havde skubbet døren så vi lige kunne komme ud af den. Gik vi hen til de andre og hjalp dem med at skubbe dørene. 

 

Efter vi havde hjulpet de andre med at komme ud samlede vi os i en klump og begyndte at hviske. "Følg med mig, nu!" hviskede jeg og gik mod en dør som førte os ud af rummene med cellerne.

 

Vi gik ned af gangen og holdet godt øje med hvert bevægelse vi tog. Jeg stoppede op og åbnede en dør. Jeg tjekkede om der skulle være nogle betjente, men det var der ikke. Jeg viftede med min hånd og begyndte at løbe. Vi løb forbi et stort skilt hvor der stod 'syge afdelingen' med en pil der pegede til højre. 

 

Vi løb ned af hjørnet og var kommet til syge afdelingen, da Harry stoppede. "Hvad laver du Harry?" spurgte Liam og kiggede forvirret på ham. "Jeg tabte noget" sagde han og begyndte at gå tilbage. "Vil du af dette fængsel? For så er det nu!" hviskede jeg så højt at man kunne høre det 100 m væk. Han vente sig om og hans øjne lyste af skuffelse. "Kom så" hviskede jeg og gik ind i rummet hvor jeg plejede at få medicin. Minder poppede op i mit hoved. Hendes læber, forståelse. 

 

Zayn! Glem hende nu! 

 

Jeg gik hen til vinduet og åbnede det. Jeg kiggede ned på gården, der var ingen vagter der lige nu. Så det skal gå stærkt. "Vi skal klatrer over det, nu! " hviskede jeg og hentydede til at vi skulle klatrer over snoren. 

 

Louis, Liam, Harry og Niall, var halvejs over. Så jeg kravlede ud af vinduet og lukkede det efter mig. Jeg lagde hænderne på snoren og tog mine ben over snoren, så det  blev nemmere for mig. 

 

Da jeg var over halvvejs, begyndte mine arme og stikke. Hvilket kun betød det ikke skulle gå langsommere! Jeg satte farten op. 

 

Jeg var der næsten, der var nok kun 4-5 meter til muren. Da jeg ikke kunne mærke mine arme. Hvilket gjorde jeg slag snoren med mine arme, så det var kun mine ben der hang der. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...