Prison Break

Du forsvandt fra mig, da tremmerne blev lukket foran mig. Du er sikkert kommet videre i livet, og fundet lykken. Mens jeg sidder og skriver tons vis af breve til dig. Jeg håber at en dag for svar fra dig. Jeg kan kun håbe på det sker. Mit ønske er at jeg kommer til at se dig igen. Ansigt til ansigt. Se dine øjne og fortælle, hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde. Hvorfor jeg lavede et bankrøveri. -Zayn Zayn Malik. Manden der lavede bankrøveri, Ikke et almindeligt bankrøveri. Men et bankrøveri der gik over historien. Verdens tredje største bankrøveri, som forgik over flere uger før det blev opdaget. Zayn sidder nu i fængsel. Ingen ved hvorfor Zayn gjorde som han gjorde. Men kun ham ved hvorfor han gjorde det. Blev han presset? Var det for at få opmærksomhed? Hvorfor gjorde han det? Læs med i Prison Break. *Zayn / One Direction er ikke kendt* *Denne historie er færdig!*

55Likes
73Kommentarer
5282Visninger
AA

13. 11: Sukker sød stemme.

 

23 APRIL KL. 17:02

 

Jeg vågnede ved at nogle talte til mig. En velkendt stemme snakkede med mig. "Zayn, du er virkelig uheldig. Det må jeg give dig" sagde en stemme der tilhørte Sarah Young. Hun kiggede på mig og gav mig en våd klud. "Tag den på din pande." sagde hun og gik over sit skab. Jeg lagde kluden på min pande. En smerte dukkede op da kluden ramte min pande. "Hvor lang tid har jeg været væk" sagde jeg og pressede kluden mod min pande. "ca. en time." svarede hun og roede sine kasser i gennem.

 

"Hvad leder du efter?" spurgte jeg og grinte lidt, da hun kiggede i alle kasserne igennem. "Dine papir, jeg ved ikke hvor jeg har lagt dem henne" svarede hun og smilede lidt. Jeg kiggede rundt omkring mig og så at en mappe lagde ved et bord, som var ved siden af mig. Jeg rakte ud efter den med min ene arm og åbnede den.

 

Der stod tydeligt på den første side "Zayn Malik" Jeg smilede svagt og viftede med hæftet "Er det den her, du leder efter?" spurgte jeg og stoppede med at viftede med hæftet. Hun kiggede over på mig og sukkede lettet. Hun gik over mod mig "Tak, skal du have." sagde hun med sin sukker søde stemme. 

 

"Hvordan har hovedet det?" spurgte hun og hentyd til min pande. "Smule ondt, men det er blevet lidt bedre ved at få en klud på det." sagde jeg og smilede svagt. Jeg kiggede hen over på hende og så hun smilede til mig. Hun var altid så glad når jeg var i nærheden. Ved ikke om hun er glad når de andre fanger er oppe ved hende. Men det tror jeg ikke. Det virker ikke sådan. 

 

"Hvorfor er du så glad? Er der sket noget godt" røg det ud af mig. Hendes smil voksede sig større og mere tydeligt. "Nej, der er ikke sket noget godt ligefrem, men jeg er bare glad hele tiden" sagde hun og grinede. "der må være nogle gange hvor du ikke er glad, for ellers tror folk da du er underlig" smågrinede jeg. Hvilket hun også grinede af. 

 

"Zayn, du skal først og fremmest få af vide hvad der sket med dig" sagde hun og skiftede emne. Hun skulle jo passe sit arbejde, ikke hyggesnakke med andre fanger og kollager. "Hvad er der så sket?" spurgte jeg og kiggede hende dybt i øjnene. "Der er ikke sket det store med dig, men du slog hovedet ligesom sidste gang. Men i morgen skal du komme og få din medicin til din sukkersyge, så kan du lige så godt få tjekket det en gang til." sagde hun og kiggede på mig. Jeg nikkede som svar og rejste mig op fra 'sengen'.

 

En smerte kom i ryggen. Jeg tog en hånd til ryggen og mimede et av. "Er du okay Zayn?" spurgte hun og bekymret på mig. "Ja ja, jeg har det fint. Det skal sikkert bare løbes væk eller lignede." svarede jeg og gik hen til døren og åbnede døren. "Vi ses i morgen Malik!" sagde hun, "Vi ses" svarede jeg og lukkede døren efter mig. En betjent kiggede på mig "Jeg skal ned til min celle" sagde jeg og betjenten begyndte at gå mod mig. Hver sekund talte jeg. Jo tættere vi kom til min celle jo længere tid ville de tage os at flygte.

 

23 APRIL KL. 17:53

 

"er du okay?" spurgte Harry, da han lige var kommet ind i vores celle. "Ja, jeg er okay." sagde jeg og kiggede ned i jorden. "Jeg ville have hjulpet dig, hvis de ikke havde skudt." sagde han på en undskylden måde. "Det er okay." svarede jeg. Det undre mig bare hvordan Gale og Ross vidste at jeg kan hacke ind i fængslet system.

 

"Hvordan kan Gale og Ross vide om hvordan jeg kan hacke ind på fængslet system" spurgte jeg Harry lavt. Han kiggede på mig og kiggede forvirret på mig. "Aner det ikke, de er jo spioner. De kan jo finde ud af det på 2 sekunder" svarede han og tog lidt vand i ansigtet. 

 

Jeg undre også over hvorfor betjent Josh kiggede på mig med et lumsk og tilfreds ansigt. Havde han noget med det at gøre? Jeg kunne stille mig flere spørgsmål, men jeg ville aldrig få svar på det.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...