Prison Break

Du forsvandt fra mig, da tremmerne blev lukket foran mig. Du er sikkert kommet videre i livet, og fundet lykken. Mens jeg sidder og skriver tons vis af breve til dig. Jeg håber at en dag for svar fra dig. Jeg kan kun håbe på det sker. Mit ønske er at jeg kommer til at se dig igen. Ansigt til ansigt. Se dine øjne og fortælle, hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde. Hvorfor jeg lavede et bankrøveri. -Zayn Zayn Malik. Manden der lavede bankrøveri, Ikke et almindeligt bankrøveri. Men et bankrøveri der gik over historien. Verdens tredje største bankrøveri, som forgik over flere uger før det blev opdaget. Zayn sidder nu i fængsel. Ingen ved hvorfor Zayn gjorde som han gjorde. Men kun ham ved hvorfor han gjorde det. Blev han presset? Var det for at få opmærksomhed? Hvorfor gjorde han det? Læs med i Prison Break. *Zayn / One Direction er ikke kendt* *Denne historie er færdig!*

55Likes
73Kommentarer
5292Visninger
AA

12. 10: Hvad vis jeg ikke vil?

 

23 APRIL KL. 15:34

 

Jeg havde fået skaffet et par forskellige ting, mens jeg har arbejdet. Drengene arbejder der stadig. Ingen har fået problemer, vi har bare holdt lav profil. Planen går perfekt. Jeg mangler en mobil, til at vide hvilke vej vi skal gå for at komme til syge afdelingen.

 

"Zayn Malik, verdens tredje største bankrøveri, jeg kunne havde godt det bedre." sagde en ukendt stemme bag mig. Jeg vendte mig om, og så at to fyre stod sammen og ventede på det rigtige tidspunkt. "Ross, synes du ikke at Zayn skal se hvem der bestemmer her på River Fox?" sagde en mand der snakkede til den anden fyr som hed Ross. "Jo, det synes jeg Gale." sagde Ross og kiggede lumsk på mig. Noget sagde mig at de ville tæske mig, på en eller anden måde, hvis jeg ikke gjorde det som de sagde. 

 

De gik et skridt tættere på mig. Jeg blev bare stående. De skulle ikke tro at de var noget særligt. 
"Lille Zayn er ikke bange for os, skal vi bruge vores metoder på ham nu?" spurgte Gale med en pige stemme, og kiggede over på Ross. "Lad os gøre det." sagde Ross og knækkede sine fingere. Knæk lydene var hæslige og fik mine hår på arme til at rejse sig. Men hvad ville de med mig? Ville de være med i planen, for det kunne de godt glemme! 

 

De gik et skridt tættere på mig så der var ca. 30 cm mellem vores hoveder. "Hvad vil i med mig?" kom ordene ud af min mund. Jeg lød måske lidt bange, men hvad vil du have gjort jeg hvis to maskuline fyre kom hen til dig. Deres navne lød bekendt. Jeg havde hørt det et sted for. Jeg har hørt det fra Harry...

 

Det var Ross Smith og Gale Jackson, men hvad ville de med mig? 

 

"Vi vil ha dig til at løslade os, ved at du hacker dig ind på systemet." sagde Gale og kiggede lumsk på mig. Hans øjne brændte af vrede. "og hvad vis jeg ikke vil?" sagde jeg flabet og kiggede flabet på ham. "Så bliver det din undergang." sagde Ross og bankede sin hånd ind i den anden hånd.

 

"Så lad det være min undergang" sagde jeg, og kiggede ind i Gale øjne. De lyste mere af vrede end de gjorde før. Det var kun One Direction der skulle ud her fra, ingen andre. 

 

Der gik ikke et sekund for jeg mærkede en stor smerte i maven. Jeg bukkede mig forover for at få luften. Hvilket gjorde jeg lagde på jorden. Jeg mærkede endnu en smerte i ryggen. Smerten blev værre. og værre for hvert et spark.  Jeg tvang mig til at kigge op og så at Ross sparkede mig i maven og Gale sparkede mig i ryggen.

 

Smerten var ikke til at holde ud, så jeg skreg af mine lungers kraft. Smerten var ligesom en kniv der bliver stukket dybt i huden og bagefter drejer kniven rundt. 

 

Lige pludseligt var der en høj lyd, som fik Gale og Ross til at stoppe. De lagde sig hurtigt ned på jorden. Det gjorde alle i gården. Jeg lukkede øjnene af ren smerte. Smerten var ikke til at holde ud! Jeg begyndte at mærke en varm væske rende ned af mit hoved. Det røg ned til min mund, hvor jeg kunne smage den ulækker smag af blod.

 

Betjente strømmede hen til mig og prøvede at få mig op og stå. De prøvede at få konkakt med mig, men jeg havde mange smerter til at kunne snakke. "Hallo!" "Kan du høre mig" sagde en ukendt stemme, som jeg aldrig havde hørt før. Jeg prøvede at åbnene øjnene, jeg kunne se lidt og så at betjent Josh  var et pat meter væk, og smilede tilfreds og så ned på mig. Det var ham der havde planlagt det her. Men hvad havde jeg gjort ham? Havde Dalton fået ham over på sin side? Spørgsmålene strømmede ind i mit hoved.

 

Der varede ikke længe for det blev sort for mig, og lukkede at ude. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...