Prison Break

Du forsvandt fra mig, da tremmerne blev lukket foran mig. Du er sikkert kommet videre i livet, og fundet lykken. Mens jeg sidder og skriver tons vis af breve til dig. Jeg håber at en dag for svar fra dig. Jeg kan kun håbe på det sker. Mit ønske er at jeg kommer til at se dig igen. Ansigt til ansigt. Se dine øjne og fortælle, hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde. Hvorfor jeg lavede et bankrøveri. -Zayn Zayn Malik. Manden der lavede bankrøveri, Ikke et almindeligt bankrøveri. Men et bankrøveri der gik over historien. Verdens tredje største bankrøveri, som forgik over flere uger før det blev opdaget. Zayn sidder nu i fængsel. Ingen ved hvorfor Zayn gjorde som han gjorde. Men kun ham ved hvorfor han gjorde det. Blev han presset? Var det for at få opmærksomhed? Hvorfor gjorde han det? Læs med i Prison Break. *Zayn / One Direction er ikke kendt* *Denne historie er færdig!*

55Likes
73Kommentarer
5268Visninger
AA

3. 1: Den Zayn Malik?

 

12 APRIL 2014  KL.13:07

 

”Velkommen til River Fox Fængsel Hr. Malik” sagde Politibetjenten og lukkede tremmerne foran mig. Jeg kigger tilbage og en mand på min alder, med krøllet hår som sidder på en seng og læser et blad. Jeg kigger tilbage og ser mellem tremmerne at det kommer to politibetjente og fem fanger på en lige lang række.

 

En af mænd begynder at gå hurtig og placer sin hånd på siden af en anden mands mave. Lige pludseligt skriger han af smerte, og falder ned på gulvet. De to politibetjente skynder sig over til manden som skriger af smerte. Manden holder sig for maven og de to politibetjente prøver at fjerne hånden fra hans mave. Det lykkes at få fjernet hans hånd fra maven, og tydeligt kan se, alt det blod der var på tøjet og hånden.

 

”Pas på, det ikke bliver dig næste gang” sagde en stemme bag mig. Jeg kiggede bag mig og så den manden med det krøllede hår der talte til mig. Han rakte en hånd imod mig, jeg kiggede på hans hånd og satte stort spørgsmålstegn. Tænkt hvis han var ude på at dræbe mig. Han tog hånden til sig ”Du kan stole på mig, jeg har ikke tænkt mig at dræbe dig.” sagde han og tog sine hænder ned i sine lommer. ”Jeg er Harry Styles” Sagde han og kiggede på mig. ”Zayn-” sagde jeg og sukkede ”Zayn Malik.” Alle kendte mit navn, uanset hvor jeg var henne. Hvilket kunne pisse mig af. Harry øjne blev store. ”Det mener du ikke vel?” Spurgte han, og kiggede seriøst på mig. ”Jo jeg gør.” sagde jeg en smule irriteret, og satte mig på sengen som var i rummet.

 

Der var to senge som var en køjeseng. Et lille bord med en stol, en håndvask og et toilet.

 

Jeg kiggede over til Harry som kiggede overrasket på mig. ”Hvordan er du kommet her ind?” spurgte jeg Harry. De fleste der er kommet her ind er nogle der har dræbt nogle eller har lavet et bankrøveri. Men jeg har nok lavet det største bankrøveri er i fængslet…

 

Han kiggede på mig og fik svagt et smil på læben. ”Bankrøveri” sagde han og satte sig på stolen bag sig. Han kiggede ud igennem tremmerne ”Bevæbnet, 5 år.” sagde han og kiggede derefter på mig. ”Hvor langt tid fik du?” spurgte han mig. ”7 år.” sagde jeg og sukkede. ”Min advokat prøver at sænke det til 5 år.” sagde jeg og kiggede over på muren.

 

Der er rødt. Små og store røde pletter af blod. Enten har der været slåskamp ellers har der blevet dræbt en.

 

”Hvor langt tid har du været her?” spurgte jeg og kiggede over på Harry. ”to måneder. ”sagde han og vente sig på stolen, så han sad mod det lille bord. Han fandt en kuglepen og noget papir. Der forblev ikke stilhed i cellen. Da folk skreg i deres egne celler. Men der forblev stille over Harry og jeg.

 

”Et andet ord for kærlighed?” spurgte Harry efter lidt tids stilhed. Jeg rejste mig og gik hen til tremmerne og kiggede ud på de andre celler. ”I hvilken sammenhæng.” sagde jeg og fik øje på en politibetjent som gik ved cellerne. ”Jeg elsker dig så højt, at jeg aldrig røver en bank igen. Eller bare mere elegant. Da jeg frier til min kæreste” sagde han og kiggede på mig. ”Passion.” sagde jeg og fulgte betjentens bevægelser.

 

12 APRIL KL. 16:36

 

Den friske luft der strømmer ned i mine lunger. Lige nu går vi ude i gården. Harry har vist mig de forskellige grupper, dem der træner, dyrker sport og mange andre. 

”Harry!” hørte jeg en råbe bag os. Harry og jeg vente os om og så at en mand som kiggede på Harry. ”Hvem er det du har her Harry?” spurgte han og hentyd til mig. ”Min cellekammerat. Zayn Malik.” sagde han og kiggede på mig. ”Er du den Zayn Malik?” spurgte han og kiggede overrasket på mig. ”Ja, det er jeg.” sagde jeg og kiggede ned i jorden.

Vi havde snakket i lidt tid nu og jeg havde ikke rigtigt hørt så meget efter men jeg kiggede rundt og mit blik fangede en mand som sad med en kniv og kiggede ondsindet på mig. Kunne ikke se hvem det var, så jeg prikkede til Harry ”Hvem er den fyr?” spurgte jeg og hentyd til manden med kniven. ”Det er Kelvin Jones, han har dræbt flere her på River Fox. Men han har dræbt flere udenfor fængsel.” sagde han og kiggede på Kelvin. Harry begyndte og gå, så jeg gik efter ham. Han stoppede op ved en mørk mand. ”Zayn, det her er James Swann. James det her er Zayn Malik.” præsenterede Harry. ”Han kan skaffe alt hvad du vil have.” Sagde Harry.

 

12 APRIL KL. 19:47

”Hvorfor gjorde du som du gjorde?” spurgte Harry som sad med sit stykke papir. ”Min verden var truet” sagde jeg og kiggede alvorligt på ham. ”Hvem fra du truet af?” spurgte han og lagde sit stykke papir fra sig, som han havde læst op til flere gange. ”Det er lige meget, hvem der gjorde det.  De fik deres hævn.” sagde jeg og trampede hårdt ned i gulvet.  Min vrede begyndte at komme frem fra mørket. Vreden havde jeg altid lagt fra mig, når den kom men. Men denne gang kunne jeg ikke ligge den fra mig.

 

Harry kiggede på mig ”Rolig nu, det var ikke meningen at gøre dig sur.” sagde han og virkede afslappet. Hvilket fik mig til at ligge vreden væk. ”Hvornår skal der være ro?” spurgte jeg og lagde mig ned i sengen. ”Ro, som i sove?” spurgte han forvirret. ”Ja.” svarede jeg ham koldt. Og kiggede op på den øverste seng. Ja, jeg var blevet placeret i den nederste køje. Da Harry havde taget den øverste da jeg kom. ”Der bliver aldrig ro. Men lyset bliver slukket klokken 22.” sagde han og tog papiret og læste det igen.

 

”Hvor mange gange skal du læse det papir?” spurgte jeg og grinte lidt. ”mange gange. Det hele skal være perfekt.” sagde han og lavede nogle bevægelser med sine arme. ”Hvem er så den heldige pige?” spurgte jeg og satte mig i sengen. ”En pige der hedder Aura.” sagde han og smillede stort. ”Har du dame på?” spurgte han mig om. Jeg rystede på hovedet og tænkte på det kærester jeg havde haft. Selvfølgelig havde jeg også haft ’nogle’ engangsknald. Men de var lige meget. Ligesom de andre kærester jeg havde haft. De var ingenting.

 

Udover Agnes Anderson.

 

Jeg rejste mig op fra sengen og kiggede ud i mellem tremmerne. Mænd som råbte og skreg, slog mod tremmerne. Det var et frygteligt sted.

 

En ting er sikkert.

 

Jeg skal nok finde en vej ud af dette fængsel

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...