Pigen

Da Linda finder ud af at der er børn i det gamle forladte hus, går hun derhen for at få dem ud derfra, men det går ikke som forventet.

1Likes
1Kommentarer
152Visninger

1. Pigen

Linda var i sit hjem, og sad på sin bløde og mørkegrå sofa, og nulrede hendes kulsorte kat. Dens gyldne øjne med et rødt flammeskær kiggede på hende, og Lindas gamle isblå øjne, kiggede tilbage på den. Der var helt stille i huset, den store klokke som stod på gulvet formede et helt tårn, som steg op til loftet. Så gongede klokken, og Linda rejste sig fra stolen. Hun gik ud i sit køkken og tog et glas fra hendes skab. Hun så sit gamle ansigt i glasset, og startede hendes vandhane. Da hun havde fyldt glasset så hun ud af vinduet foran køkkenet. Der var det… huset med det underlige træ. Dets rødder gravede engang i jorden under den, og nogle steder kunne man se dens rødder, som stak et lille stykke over haven ved huset. Den oldgamle bygning var forfalden, og dens ruder var mystisk tågede. Som om noget… eller nogen ikke gad folkene som kiggede ind. Oppe ved det gamle tag, var der en skorsten. Men der var noget helt galt… for der steg røg op af den. Kulsort røg som skilte sig stykke for stykke under den mørke himmel. Linda kiggede på røgen, lige indtil at røgen forsvandt, og bag røgen var fuldmånen.
”Satans møgunger… kan de ikke lade huset være i fred… alle de spøgelser og ånder som de udfordre hinanden med.” sagde hun vredt, og gik ud fra køkkenet, og ud i stuen. Derefter rundede hun et hjørne og gik hen til gangen. Så tog hun sin jakke på og gik ud af døren.
Da hun gik ud på gaden, og gik over vejen. Hørte hun hvordan en gøende hund havde opdaget hende, og den gik helt amok. Hun gik over til det gamle hus, og stod foran en lille havelåge, som vippede i vinden. Den var helt rådden, og det var resten af hegnet også. Hun så et bundt roser foran hegnet til højre. Men de var visne for længst. Hun åbnede havelågen og gik op af den gamle sti. Da slog hun hårdt på døren, og råbte efter ungerne i huset. ”Kan i så se at komme ud fra det hus!” Der var helt stille, og Linda stod lidt længere. En kølig men hård brise, slog sig om hende og døren gik op. Med et langt og… dødt knirken åbnede den langsomt indgangen til huset.
Linda gik derind og kiggede rundt. Der var helt stille og hun så en stue, med en lænestol et bord og en pejs. Men pejsen var kold og død, og støvet lå i tykke lag overalt. Spindelvævede hængte sig i tykke lag imellem loft og møbler, og store edderkopper sad i dem. ”Kom her møgunger! I kan ikke tillade jer at være herinde!” råbte hun i huset, men der var helt stille. Pludselig begyndte døren at knirke, og Linda så forskrækket bagud. Den lukkede sig, og der blev helt mørkt. Kun et dunkelt lys steg fra månen og ind igennem de duggede vinduer. Lindas gamle øjne vænnede sig hurtigt til mørket, og hun kunne til sidst se hendes mørke omgivelser. En pludselig lyd gled sig over det støvede gulv, og Linda kiggede forskrækket derhen imod. ”Umuligt…” sagde hun bange, og gik hen mod det sted hvor at lyden kom fra, og hun så ned på gulvet. Et fodtrin, men ikke en fod med en sko på, det var mere… en bar barnefod. ”Hold op med dette…” udbrød hun bange, og hun gik langsomt bagud hen mod døren. Så med et hurtigt tag tog hun fat i håndtaget, men det var låst. ”Stop det!” skreg hun, og stirrede skrækslagent rundt i stuen. Der så hun. Lige over pejsen hang der noget. 3 små drenge lå slappe, kolde og døde i hver sin galge over pejsen. Linda skreg, og hun hørte endnu en gang nogle fødder gå på gulvet, og hun så det. Støvet blev hurtigt trådt ned i støvet og formede en barnefod. De styrtede imod hende, og det sidst hun så var en piges ansigt. Blegt… koldt og dødt.
Ved de 3 visne roser ved hegnet, stod der lidt længere væk, en lille rose som stak op af den visne jord. En bloddråbe gled ned fra rosens blad, ned langs stilken, og hvilede sig på rosens torn.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...