Online forfatter games one shots

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2014
  • Opdateret: 3 okt. 2014
  • Status: Igang
Jeg deltager i Ohana//´s aka Writegodness's (synes du skifter lidt navne xD) online forfatter games. Det her er mine oneshots.

4Likes
35Kommentarer
304Visninger
AA

3. Uge 3: Dystopia korthus

   


   Mine tunge, lange og rungende skridt giver ekko i gangen. Ellers er der mussestille. Dødstille. Jeg finder hotelværelset nummer 47. Jeg lukker mig selv ind, og finder den unge mand liggende på gulvet i smerte og sorg. På bordet ser jeg resterne af hans hvide pulver og tomme øl dåser. På gulvet ligger der knuste flasker og smadrede møbler.

Jeg bliver egentlig lidt trist af at se på, hvad mennesker kan gøre ved sig selv. De fleste frygter mig, men alligevel banker de nærmest på min dør. Jeg væmmes ved det. 
Alt det de ødelægger for sig selv, mens de halvtfordrukkent prøver at stable det på benene igen. Men det er som et korthus, det vælter nemt igen. 

Jeg går hen til vinduet, som står på klem, mens gardinet blafrer blidt i vinden. Solen skinner. Sikke en skøn dag. Jeg kigger tilbage på manden. Han har sikkert ikke set den smukke dag. 

Langsomt løfter han hovedet. Han kigger næsten bedene på mig med sine blodforskudte øjne. Tag mig med... Nu... Fortæller han mig. Kort har vi øjenkontakt. Jeg ved godt at han ikke kan se mig, men han fornemmer mig, og derfor løber det mig koldt ned af ryggen.
Svagt og tungt dumper hans hoved tilbage på gulvet. Jeg forlader min vindueskarm. 

 "Hvad har du dog gjordt ved dig selv? Du har skabt en frygtelig tilværelse. Med misbrug og pengemangel. Og se hvor du ender? Det rene dystopia." Siger jeg, kold som jeg er, og løfter ham væk. En lethed og nydelse bryder frem under facaden i hans blege ansigt. Jeg kan ikke lade vær med at smile en smule. Jeg har befriet ham fra sit helvede. 

Vi hopper ud gennem vinduet og ud i den skønne morgen. Jeg ser hvordan han nyder den friske luft, og snærten af frihed. Han siger farvel til sin familie og nærmeste, inden vi hånd i hånd går til mit land. Jeg har pustet hans dystopia korthus omkuld.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...