Vi har for længst tabt vores fornuft et sted på Allévej

Et digt om at gå.

27Likes
15Kommentarer
433Visninger
AA

1. Vi har for længst tabt vores fornuft et sted på Allévej

vi har for længst tabt vores fornuft et sted på Allévej

vi har ledt efter den i fortovssprækkerne

til langt ud på natten

vi slutter altid eftersøgningen af med at drikke pulverkakao

på kantstenen fra tekopper så store som møllehjul

og med øjne så store som rundetårn

kigger vi ud på byen der sover

du har lagt dit øre ind mod min kind

vi snakker lidt om vejret

om ham drengen du kysser på af kedsomhed

vi sidder der i striksokker

og drikker den sidste tår kakao

der som altid er den der smager bedst

så rejser vi os og går

og vi snakker så godt

at ingen af os har tid til at spørge hvor vi skal hen

der er glasskår på vejen

og silhuetter bag gardinerne

og jeg kan ikke lade være med at skæve mod dine læber

hver eneste gang vi passerer en lygtepæl

og lytte til lyden din stemme laver

mens du snakker om måske at droppe ud af gymnasiet

jeg holder dig i hånden

for jeg ved du er bange for mørket

selvom du altid får sagt at du elsker det

når du børster tænder i vindueskarmen

så tandpastaskummet glider ned fra din mundvig

da vi når hjem til dig klokken 03:14 er lyset i stuen tændt

og jeg kan høre støvsugerens åndedræt gennem døren

fra garagelampen kan jeg se du bider dig i læben

og dine øjne er blanke

jeg holder din hånd lidt endnu

indtil du synes det bliver for mærkeligt

så giver vi hinanden et kram

og aftaler:

”i morgen”

i morgen må vi rydde askeskår igennem,

lede under sten

og tyggegummiklatter

for den må da være derude et sted

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...