Livet er hårdt *

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 sep. 2014
  • Opdateret: 19 okt. 2014
  • Status: Igang
Alyssa bor til dagligt i et børnehjem. Hendes forældre døde i en bilulykke for mange år siden, da Alyssa var 1 år gammel. Hun blev fundet, forladt i hendes hjem af en vicevært, og blev derefter taget til børnehjemmet. Nu er hun 14 år gammel, og venter på at blive adopteret. Læs med og find ud af, om Alyssa finder en kærlig familie, som hun aldrig rigtigt nåde at få. - 1D.Specials 'oversættelse af den rigtige Life is hard'.. Min anden movella. <3

35Likes
23Kommentarer
1301Visninger
AA

3. Kapitel 2.

 

 

Alyssa's Synsvinkel

 

''Vågn op, vågn op, vågn op !!!!'' Hørte jeg en velkendt stemme råbte i mit hovede, Cherrie. Og hun hoppede på min seng. Jeg elsker virkelig sådan nogle morgener ! Hørte du min sarkastiske tanke ? Fordi jeg kunne virkelig ikke lide sådan nogle morgener. Cherrie som hopper på min hårde madras af en seng. God start på dagen........

 

''Okay, okay ! Jeg er vågnen nu ! Takket være dig Cherrie.'' Sagde jeg og satte mig op i sengen og strækkede min krop så meget som muligt, mens jeg gabte virkelig højt. 

 

''Er du ikke bare en lille smule begejstret for idag ?'' Spurgte Cherrie, imens hun trådte ned fra min seng. 

 

''Nej, jeg har aldrig været, og kommer aldrig til det.'' Sagde jeg og trådte ud fra min seng, og fik fat i et par jeans og en sort, basic crop top. 

 

''Årh kom nu ! Det er en stor dag idag !'' Sagde hun og hoppede op og nej på trægulvet. 

 

''Nej det er bare en helt normal dag, ligesom de andre dage. Denne dag er ikke anderledes end de andre. Ja der er en lille chance for at blive adopteret, men hvorfor denne gang, når vi aldrig har været det de andre gange ?'' Sagde jeg og trak mine jeans op ad mine lår. 

 

''Ikke opfør dig sådan ! Vær positiv og måske bliver du adopteret !? Bare giv det en chance, og lad os se, hvad der sker.'' Sagde hun og gav min skulder et lille puf. Men jeg kunne virkelig ikke se meningen i det hele. Der var alligevel aldrig nogen der ville ha' os, hvis man kan sige det sådan. 

 

''Godmorgen piger !'' Lad mig gætte, det er Nick...... 

 

''Hvad vil du nu ?!'' Sukkede jeg og himlede med mine øjne af ham. Han var bare så irriterende ! Han ville aldrig lade mig eller os alene..... Nogle gange kunne det godt pirre mig lidt. 

 

''Hey Aly ! Stop det..... Han er bare venlig imod os.'' Sagde Cherrie og gav mig et puf med hendes albue på min arm. Det gjorde faktisk ret ondt, mere end det så ud til. Men måske kunne jeg godt forstå hendes handling. 

 

''Avvv !! Hvad skulle det til for ?'' Råbte jeg, imens jeg gned min hånd op ad min arm. 

 

''Årh come on !... Jeg slog dig ikke så hårdt...'' Sagde hun, mens hun rullede med sine øjne af mig, som om jeg var åndsvag eller mærkelig. Det gjorde hun forresten meget tit, når jeg siger det, men jeg næsten hver dag !

 

''Hvorfor beskytter du ham ?'' Spurgte jeg og kiggede på Cherrie til Nick, og så tilbage til Cherrie. Hun sagde ikke noget, man kunne bare se hendes kinder blive mere og mere røde, og jeg vidste ligepræcis hvorfor.... 

 

''Please ikke fortæl mig at du er forelsket i det her kryb......'' Sagde jeg og krydsede mine arme over min brystkasse. Jeg kunne ikke lade være med at løfte mit ene øjenbryn i forvirrelse af dem. Og hvad angår Cherrie, havde jeg ikke regnet med, at hun måske havde små følelser for ham. 

 

''Shhhhh !!! Vær stille !'' Råbte hum, mens hun holdte hendes hånd foran min mund, så jeg hverken kunne snakker, eller sige et pip.

 

''Mhhhhh Mhhhhh'' Mumlede jeg ind i hendes hånd, mens jeg prøvede at få hendes hånd af min mund. Hun tog den nu ikke væk, så jeg slikkede på den. Jeg vidste, at det var vildt klamt, men det virkede hver eneste gang !Så det blev lidt en metode for mig, at gøre hvis en holdte mig for munden.

 

''Addddd ! Det der var SÅ ulækker !!!''Råbte hun, mens hun prøvede at tørre hendes hånd i hendes lyseblå slidte jeans. De klædte hende faktisk vildt godt ! Og der kom en lille våd plet, efter hendes 'håndtørring'. Unyttig viden, jeg ved det. 

 

Mig og Nick begyndte begge at fnise og bryde ud i en kæmpe latter. Hun var så sjov, med hendes reaktion, at jeg ikke kunne holde latteren inde, samme med Nick. Jeg bøjede mig forover og holdte mig selv oppe, ved at placere mine hænder på mine lår. Til sidst fik jeg virkelig ondt i min mave, at jeg tænke, at jeg snart burde stoppe.

 

''Jaaa virkelig sjov ! Bare grin..... ''Sagde hun og krydsede stædigt time arme. Det gjorde hun altid, og hver gang lignede hun en lille pige, som ikke havde fået din vilje med noget legetøj eller noget lignende. 

 

''Alle sammen hør godt efter !'' Råbte en af de gamle medarbejdere ud i den store soverum. Alle rettede deres opmærksomhed på hende, og slog voldsomt deres lyt-lapper ud.

 

''Der er allerede kommet nogle flittige og interesserede voksne, som leder efter en eller flere at adoptere, så gør jeg klar og gå ned til forhallen. Der skal i så stille jer op på rækker, og så kan de voksne vælge. Gå i gang !'' Råbte hun, og alle sammen fik travlt og var virkelig larmende. En efter en var de hurtige ude af sovesalen og nede ad gangen til forhallen. 

 

''Yay ! Tiden er inde, kom nu !'' Sagde Cherrie og tog fat i min hånd, mens hun slæbte mig med hende. 

 

''Okay okay !....'' Sagde jeg, mens jeg prøvede at få styr på min balance. 

 

Da vi kom til forhallen, var der nogle voksne men ikke mange. Jeg der var omkring 10-13 voksne, måske mere eller mindre, jeg er faktisk ligeglad.... 

 

''Rækker alle sammen !'' Råbte den gamle medarbejder fra før, og hun var virkelig høj ! Jeg tror, jeg næsten skadede mine ører, de dunkede så forfærdeligt ! Men alle sammen fulgte hendes ord. Vi stod i en pige rækker og en drenge række, hvor alle piger var ligesom, ''Omg måske bliver jeg adopteret !''. Jeg tror, jeg var den eneste, som ikke flippede ud over denne dag, eller i det hele taget situationen og muligheden eller hederne'. 

 

Jeg så nogle voksne, som var på deres vej over mod pigerne, som de fleste af dem gjorde hver gang, hvorfor ? Det ved jeg virkelig ikke. 

 

Der var et middelalderligt pat, som så ud til at være i de sidste af 30'verne. De var på vej over mod de lidt ældre piger, og det var noget, jeg ikke havde regnet med, at der skulle ske. At de bare var på vej her over til os, overraskede mig. 

 

Alle sammen blev stille, og kiggede omhyggeligt på parret. Jeg tror de var lige så overraskede som mig. Jeg mener ingen har vovet sig hen til de ældre piger før, kun nogle gange, altså virkelig sjældent. 

 

De kom gående langsomt forbi nogle af os, og stoppede direkte foran mig og Cherrie. Jeg tror enda, jeg hørte Cherrie synke en klump af nervøsitet, og jeg tror lige, jeg gjorde det samme.

 

Hvad nu hvis Cherrie havde ret, hvad nu hvis jeg bliver adopteret i dag ? Det ville gøre denne dag til den bedste i hele mit liv !

 

En af de ansatte blev vinket over til parret, som om de havde taget en beslutning. Bare nu blev jeg mere nervøs. Hvad nu hvis de vælger mig ? De så nu også søde og rare ud. Mit hjerte begyndte stille at banke hurtigere og hurtigere , mens nogle få øjeblikke gik forbi. 

 

''Jeg tror det bliver hende her !'' Sagde manden smilende til den kvindlige ansatte. Glemte jeg at fortælle, han pegede på Cherrie... 

 

Nej vent et øjeblik, de kan ikke tage hende, det må de bare ikke. Jeg kan ikke overleve uden hende, hun gør det her sted meget bedre end det ville være uden hende. Og det måtte bare ikke ske. 

 

''Jamen okay så, lad os udfylde papirene på kontoret.'' Sagde den ansatte, mens hun sendte parret et venligt, varmt og velkommen smil. 

 

Jeg kunne se i hjørnet af min højre øje, at Cherrie smilede over hele hendes smukke ansigt, og hendes øjne var så store og skinnede af glæde. Man kunne også sense en det håb i dem. Jeg kunne virkelig ikke tro det, at hun bliver adopteret. Hvad skulle jeg gøre uden hende ? Ligge ned og give mig til at dø ? God ide !

 

''Cherrie vil du komme med os ? Eller vil du heller pakke dine ting, og sige farvel til dine venner ?'' Spurgte den venlige ansatte, som altid var åben og imødekommende, mens hun smilte guddommeligt til Cherrie. 

 

Cherrie's smukke smil falmede stille, og så kiggede hun på mig, da hun hørte den ansattes ord. Jeg tror, hun lige fik det ordenligt ind i hendes hovede, hvad konsekvenserne var. Så som at miste sin bedste ven, det var en konsekvens for at forlade mig, eller hun ville jo ikke forlade mig, men det kunne godt føltes sådan. 

 

''Jeg pakker bare mine ting og alt det andet, bare gå så kommer jeg.'' Sagde Cherrie, mens hun fakede et smil til dem alle. 

 

Og så forlod parret forhallen med den ansatte til kontoret nede af gangen. Det var faktisk ret hårdt, at få det hele ind i mit hovede, hvad der lige var sket. Det her var ikke meningen, at der skulle ske, ikke hende blive adopteret, og mig som bliver. Jeg håbede på, at det kunne være som alle de andre gange, hvor ingen af os blev adopteret, og så kunne vi stadivæk have hinanden, uden nogen ville forlade stedet. 

 

''Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.'' Sagde Cherrie, mens hun vænnede sig mod mig, med en virkelig forvirret og bekymrende udtryk. Det fik mit hjerte til at falde et hak længere ned, at se hende så forvirret og bekymret, over hvad der nu kunne ske, gjorde til at min hjerte gav efter sig. Hun er jo trods alt den eneste, som jeg nogensinde har betroet mig med.

 

''Du behøver ikke at sige noget.... Lad os... Lad os bare få dine ting, og nyde vores sidste minutter sammen.'' Sagde jeg og prøvede at holde mine tårefyldte øjne tørre og ikke græde. Jeg ville ikke græde, ikke nu hvor jeg kun har få minutter, før Cherrie ville forlade stede med hendes nye velfungerende familie. 

 

______________________________________________________________________________________________________

Hej ! 

Først vil jeg lige sige undskyld, fordi jeg ikke har opdateret i lang tid nu.

Men jeg har været syg og haft det virkelig dårligt. 

Så jeg håber i kan bære over med mig. 

Men håber i kunne lide kapitlet !
Jeg vil til næste gang opdatere hurtigere ! :)

 

-1D.Specials <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...