Livet er hårdt *

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 sep. 2014
  • Opdateret: 19 okt. 2014
  • Status: Igang
Alyssa bor til dagligt i et børnehjem. Hendes forældre døde i en bilulykke for mange år siden, da Alyssa var 1 år gammel. Hun blev fundet, forladt i hendes hjem af en vicevært, og blev derefter taget til børnehjemmet. Nu er hun 14 år gammel, og venter på at blive adopteret. Læs med og find ud af, om Alyssa finder en kærlig familie, som hun aldrig rigtigt nåde at få. - 1D.Specials 'oversættelse af den rigtige Life is hard'.. Min anden movella. <3

35Likes
23Kommentarer
1301Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Alyssa's Synsvinkel. 

 

''Jeg kan ikke vente til i morgen !'' Cherrie råbte mig lige ind i ansigtet. Jeg kan dog forklare hvorfor.... 

 

I morgen skulle der være adoption's - dag, hvor nogle heldige børn ville blive adopteret og få en ny familie. Vi var 58 børn, som bode på børnehjemmet, og det betød, jeg aldrig ville blive adopteret. Chancerne var simpelthen for små. Ingen ville alligevel adoptere en pige som mig, som næsten fyldte 15. 

 

Det var altid de mindste, som blev adopteret, bare fordi de var sødere og mere nuttet end os ældre. De adopterende lagde næsten ikke engang mærke til os ældre. I det mindste, når jeg ville fylde 18, kunne jeg flytte væk fra dette fængsel. Så jeg kunne da vente..... Tror jeg..... 

 

Bare den tanke gjorde mig glad, at forlade det her...... det her.... Det ved jeg ikke. Men når jeg engang flytter ud, få et job, hvis det er muligt for en pige, som aldrig har gået i skole. Ja jeg har aldrig gået i skole. Børnehjemmet havde ikke penge nok til at betale det. Så her er jeg, den dumme, gamle (ikke nuttet) og usynlige pige. 

 

Det bedste ved at bo her, var at jeg mødte min bedste veninde Cherrie. Hendes forælde forlod hende og flyttede om på den anden side af jorden. Jeg ved det lyder skørt, men Cherrie fortalte det selv. Og hun sagde, at hun var omkring 8 år. Og hendes far var fra Syrien, så han forlod for at komme i krig, og han tog hans kone med sig. Jeg ved, hvad du tænker, han var virkelig skør oven i hovedet, men dog har du ret !

 

Jeg har altid tænkt og fortalt Cherrie, at vi holder sammen lige meget hvad. Og at hendes far var en idiot, for at efterlade hende helt selv. Så da jeg var omkring 9 år, kom Cherrie til børnehjemmet. Vi var ligesom tvillinger ( på indersiden ), fordi på ydresiden lignede vi overhovedet ikke hinanden. 

 

Hun havde næsten helt sort hår, og meget mørke brune chokolade øjne, med virkelig søde fregner på hendes kinder. Hn var ligesom solen selv, så skindende. Og jeg elskede hende fra månen og tilbage. Ingen ville kunne tage hende væk fra mig, hvis det ville ha' sket, ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle gøre. 

 

''Tja.........'' Sukkede jeg og kiggede ned på mine fingre, som legede med hinanden. Jeg kunne ikke rigtigt lide de adoptions - dage, de var altid så irriterende.... Fordi jeg kunne ikke klare, at se på alle de små børn, som sikkert blev adopteret og fik en kærlig, lykkelig og omsorgsfuld familie, når man selv ikke kunne eller blev. De dage var mine officielle græde dage, hvor jeg sad på min lille smalle seng, hvor jeg gravede min egen grav i mine knæ'er. Den day var virkelig ikke en fantastisk, glædesfuld, overraskende eller sjov overhovedet......

 

''Hvorfor så nede ?'' Spurgte Cherrie med et forvirret udtryk printet i hendes smukke ansigt. Hun kendte mig nu alt for godt. På nogle punkter hadede jeg det virkeligt meget..... 

 

''Ingenting...... Jeg er bare ikke så interreseret i det, eller jeg glæder mig ikke engang til i morgen.  Du ved jeg hader dage som dem.'' Sagde jeg og viftede med min venstre hånd i luften for at lave en pointe. Jeg ville virkelig ikke være der i morgen, på grund af alle de grinende, skrigende af glæde børn. Det er bare ikke fair, at de bliver adopteret, når os ældre børn her inde ikke gør, eller jov men det er meget sjældent. Bare på grund af vores alder, så meget bullsh*t...

 

''Jeg ved, hvad du tænker ! Men hvad nu, hvis vi er heldige denne gang ?'' Skyndte Cherrie sig at sige, at hendes læber næsten ikke kunne følge med. Jeg troede lige et sekund, hvad nu hvis hun havde ret ? Måske var vi heldige i morgen ! okay jeg håbede, jeg ikke fik for store forventninger. 

 

''Så lad være med at hænge Aly.... Alt skal nok gå godt !'' Sagde Cherrie og nussede min håndryg med hendes tommeltot. Hun var nu altid så på passende, og hun kunne altid, få mig til at smile. 

 

''Jeg håber, du har ret.'' Sagde jeg og sukkede dybt men højt. Jeg vidste, der ville være en lille bitte chance med i morgen, men det var aldrig sket før, så hvorfor denne gang ? Det ville ikke give nogen mening overhovedet. 

 

''Alle sammen gå i seng, det er en stor dag i morgen !'' Råbte en af de kvindelige ansatte ud i sovesalen. I sovesalen var der over 20 senge i hele rummet, i hjørner, i midten og overalt. Min seng var ikke ved siden af Cherrie's, hendes seng var i venstre side, i midten. Min var i en af de fire hjørner. 

 

Der var en dreng, som hed Nick, som sov ved siden af mig, selvfølgelig i hver sin seng ( enkeltmands senge ). Han var altid så irriterende, han kiggede enda på mig, når jeg sov. Og hvis du spørger mig, så syntes jeg, det var creepy ! Men hans personlighed var ok, altså ikke alt for god, men heller ikke for dårlig, så der i midten..... På en måde. 

 

Han prøvede også altid at kommunikere med mig, selvom jeg ignorerede ham fuldstændigt. Han var der altid, hvor end jeg var. Okay ikke overalt, men det føltes sådan. 

 

''Godnat Aly, vi ses i morgen !'' Sagde Cherrie, imens hun løftede hendes krop fra min smalle seng. 

 

''Godnat.'' Jeg kiggede på hende en sidste gang, inden hun vendte sig om på vej til hendes seng.

 

Jeg sukkede for mig selv, inden jeg tog min sweatshirt over mit hovede, så jeg havde en helt almindelig sort top på og nogle short. Det var, hvad jeg sov i hver eneste aften. Jeg ville aldrig sove i undertøj, det ville være pinlig, og forresten ville Nick kigge på mig, som altid. Så ingen undertøj... 

 

Jeg tog stille dynen fra lagnet, og lagde min slappe krop på den hårde madras. Dynen kom over min kolde krop, og jeg lukkede svagt mine trætte øjne. 

 

''Søde drømme baby...'' Hørte jeg en sige ikke langt væk fra mig. Jeg vidste lige præcis, hvem det var..... Nick. Og jeg hadede, at han kaldte mig ''baby'', fordi jeg er ikke hans baby ! Han kendte mig ikke engang særlig godt. Jeg tror han kun kunne lide, hvad han så. Og hvis det er det 17 årige drenge kan lide, har jeg virkelig taget fejl omkring mine synsvinkler på drenge.

 

''Hold din kæft Nick ! Jeg er virkelig træt, så lad mig være !'' Mumlede jeg og vendte min ryg til ham. Jeg ville ikke tage mig af ham lige nu, ikke i aften. 

 

''Kom nu.... Må jeg ikke være venlig mod dig, og du være mod mig ? Du har aldrig været venlig mod mig, so hvorfor ikke prøve ?'' Sagde han men en irriterende og dum stemme, og han gjorde det med vilje ! Det vidste jeg med det samme. 

 

''Bare hold din kæft please ?!..... Du bed, hvorfor jeg ikke er venlig mod dig, og det er en virkelig god undskyldning.'' Sagde jeg, og lukkede mine øjne i en gang til, og håbede på han ikke ville add'e en ekstra kommentar.

 

Jeg var virkelig overrasket, da han ikke sagde noget, som han plejer at gøre. Men gudskelov blev han stille, og jeg kunne forhåbenligt få noget søvn.... 

 

______________________________________________________________________________________

Hej alle sammen !

Det her var den første rigtige kapitel i Livet er hårdt. 

I starten var jeg dog imod at lave Life is hard på dansk, men i fik mig på en måde overtalt. 

Men en ting skal i dog vide, for nu er der jo to movellaer igang på samme tid, så der kommer ikke kapitler så tit, som der gjorde med de andre movella'er, og det må i acceptere. 

Jeg regner med, at der mindst vil komme 1 kapitel hver uge (MINDST) Men i skal ikke blive sure eller utilfredse, for jeg har virkelig mange lektier og travlt til hverdag, så jeg prøver at finde tid til så meget som muligt !

Håber i er glade, nu hvor jeg laver den her på dansk for jeres skyld ! XD <3 

 

-1D.Specials <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...