Det var et heldigt uheld

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2014
  • Status: Igang
Inspireret af et billede

2Likes
0Kommentarer
106Visninger
AA

3. Dem

Jeg hørte ikke andet end en bil. Den havde meget fart på, og ville se os før det ville være for sent. Jeg så kort væk fra ham. Jeg så lyset og vidste hvad der ville ske. Jeg så på ham. Han smilede. Et lykkeligt smil. Hvad, prøvede jeg at sige, men bilen var kommet tættere og larmede mere. Hans mund var lige udenfor mit øre. Han sagde, jeg ville dø i dine arme. Jeg vidst nu hvad der ville ske. Vi skulle dø. På grund af tåbeligheden ved et forelsket par. Vi var begge stukket af. Stukket af fra dem der ikke troede. Dem er ikke havde kærlighed.

 

Vi har hinanden, og jeg er glad for at når jeg dør, at det så bliver med dig, fik jeg ud af det han sagde. Bilen var nu lige rundt om hjørnet. Jeg gjorde mig klar. Tog mine fingre, flettede dem i hans. Jeg kiggede ind i hans øjne. Hans var rettet direkte i mine øjne. Jeg elsker dig, jeg fremanede ordene med munden, men kunne intet høre. Nu var det nu. Jeg hørte bilen komme om hjørnet. Mærkede den i siden. Den stoppede op lige efter. Jeg blev vendt på ryggen, det samme blev han. Der var masser af smerte. Men det gjorde ikke noget. Jeg ville bare have ham. Hvis det ikke kunne lade sig gøre. Ville jeg dø med ham.

 

Jeg tvang mit hoved til siden. Han lå og kiggede på mig. Han havde et fjernt blik i øjnene, men han smilede. Han smilede indtil det sidste. Han var død. Jeg var ikke. Jeg havde smerter, men ikke nok. Jeg mærkede hvordan mit hjerte blev knust. Jeg havde ikke længere min kærlighed. Tårerne trillede ud af mine øjne. Han var blevet til en sløret smuk fyr. Jeg tvang smerterne væk fra min arm. Jeg tog den op til hans kind og agede den, som han agede min. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...