Oneshots

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2014
  • Opdateret: 6 maj 2016
  • Status: Igang
Oneshots til Oneline Forfatter Games

3Likes
6Kommentarer
471Visninger
AA

3. Såret

Stemningen er trykket, og solen står op fra bakken i horisonten. Jeg ligger på sofaen og tænker på sidste nats skænderi. Det var frygteligt, men det er slut nu. Indtil næste nat, så vil han begynde igen. Og jeg vil give igen. Sådan har det været den sidste måned.

Det havde startet som ingenting. Han havde været i byen. Igen. Jeg husker tydeligt lyden af døren, der endelig gik op. Lyden af de store støvler på gulvet i gangen. Da han kom ind og kiggede på mig med store uforstående øjne. Stemmen, hans stemme, der sagde "Hvad laver du? Hvorfor sidder du der og græder?". Det var kærligt ment, han elsker mig jo, men det var hans skyld!

"Hvorfor tog du ikke telefonen? Jeg har ringet og ringet i en evighed!". Mit spørgsmål laver ekko i stilheden. Jeg kan se i hans blik, at han ikke forstår det. At han har glemt aftalen. Han har glemt, at han skulle komme hjem inden kl. 3, så jeg kunne vide mig sikker på, at han ikke er taget hjem til en anden pige.

"Men min telefon er gået ud søde." Det for tårnene til at trille hurtigere ned af mine kinder. Han har husket det nu, han prøver at rede sig selv ud af det. Skænderier blev værre og værre. Da solen viste sine første stråler, tog han bare sin jakke og gik. Smækkede med døren. Trampede ned af trappen udenfor. Startede bilen og kørte ud af indkørslen. Jeg lagde mig på sofaen og lod tårerne trille viddere. Der er næsten ikke flere tåre tilbage nu, men de sidste laver lange kløfter i mit ansigt og lander på det røde stof under mig.

Solen er efterhånden nået så højt op, at den ikke længere kan ses gennem vinduet fra min plads i sofaen. Han er ikke kommet tilbage endnu.

➖➗➕➗➖

Jeg smækker med døren, tramper ned af trappen, sætter mig ind i bilen og tænder den. Så kører jeg væk fra vores hus. Jeg skal bare væk fra det her. Hun forstår det ikke. Jeg er jo bare i byen med mine venner.

Det kan godt være, at de andre er ude efter pigerne, men jeg er der kun for hyggens skyld. Hvad skal jeg med en tilfældig pige, når min dejlige kæreste er hjemme i vores hus? Jeg behøver ikke andet. Men festen var så god, og musikken så høj, at jeg ikke gad hjem. Ikke med det samme. Og måske var det drinksene, der overtalte min samvittighed. Jeg vidste jo godt, at hun ville blive lidt bekymret, bare ikke så meget, som hun blev.

Hendes ansigt står klart i mine tanker. Scenen kører på replay i mit hovedet. Hendes uendelige strøm af tårer, der hver og en skar sig ind i mit hjerte. Jeg ville have trøstet hende, hold om hende og forklaret det, men jeg viste det var min skyld, at hun græd på grund af mig, og det blev for meget. Jeg hader at se hende sådan, sårbar, lige så meget som hun hader, at jeg ser hende sådan, såret.

Jeg vil have hende tilbage. Holde om hende og se hende igen. Mit hjerte fungerer ikke uden hende i min nærhed. Derfor kører jeg op til hendes vendinde. Hendes bedste vendinde, hende hun altid betror sig til. Maya. For jeg ved at hun vil komme herop for at søge tryghed og medfølelse. Men jeg har lidt tid inden hun kommer.

Jeg banker på døren og bliver budt ind. Maya er venlig og hun kender mig. Og hun har nok regnet det ud allerede. Jeg forklarer det hele af ligevel. Det er svært at tale om skænderiet, for det gør stadig væk ondt. Maya kan godt se at skærer i mit hjerte.

"Vil du have en kop te?" spørger hun.

"Ja." Ordet hænger og svæver i luften, som et ekko af en samtale, og det bliver hængende over teen. Vi snakker ikke sammen. En summen starter ude i min bevidsthed og bliver snart til en brummen uden for huset. Så en bildør der smækker, og en anden der åbner. Hun snakker med chaufføren og giver ham penge. Jeg kan se det ud af vinduet. Hun har måtte tage en taxa, jeg tog vores bil.

"Hvad vil du have, at jeg skal gøre?" Jeg havde ikke ventet, at hun ville hjælpe.

"Bare hold hende væk. Tag i byen, ud at shoppe, bare væk herfra. Kom igen når det er mørkt." Hun nikker, hun har forstået planen. Så banker det på døren, og hun går ud for at åbne. Deres stemmer når mig.

"Hvad er der sket? Er det nu ham igen? Lad os tage ud og kigge på tøj og glemme ham." Jeg går ud fra at hun nikker, for snart smækker døren, og bilen brummer væk fra landevejen.

Så går jeg igang. Maya bor hos sind forældre på en gård. På vejen her ud købte jeg noget nær en kilometer lyskæder og ekstra ledninger. Og jeg har Mayas tilladelse, til at låne den mark der ligger på bakkeskråningen.

➖➗➕➗➖

Jeg stiger ud af bilen og går om til føresædet for at betale chaufføren. Mine tåre sidder stadig i mine øjenkroge og lurer. Venter på næste chance for at trille ned af mine kinder. Så går jeg om og ringer på døren. Maya åbner. Hun er min bedste veninde, og jeg betroer hende alt. Hun kigger bare på mig og ved med det samme hvad der sket. Hun tager mig med ud at shoppe, for at glemme ham.

Det virker. Vi bliver der længe og kommer først sent hjem. Det er mørkt. Vi kører op ad den lange indkørsel og jeg kigger op. Et smil formes på min mund. Marken glimter, soler og fryder sig i alt sin pragt. Midt på er der et hjerte. Et hjerte lavet af lyskæder. Det er på størelse med et hus. Jeg ved at han står bag.

Jeg åbner bildøren og løber det sidste stykke. Så flår jeg døren op og rigtigt nok står han lige bag den. Hans mund formes i et lille, forsigtigt smil. Jeg kysser ham. Så slår jeg ham. Vrede og tilgivelse. Begge vil frem. Jeg råber og skriger af ham. Græder og tigger om tilgivelse. Han står bare stille og tager i mod det hele, slagene og kærtegnene.

"Hvorfor tog du afsted?"

"Det hele blev for meget. Jeg jeg vidste at du ikke ville have at jeg så dig i den tilstand." Jeg skriger, men indser så at han har ret. Jeg ønskede at han ville gå igen. Men jeg ønskede også at han ville blive og trøste mig.

Jeg kysser ham igen og tager hans hånd. Han kender mine tanker bedre end jeg gør. Maya smiler. Så går vi ned af vejen, ligemeget hvorhen. Bare Han er med.

➖➗➕➗➖

Hun er min eneste ene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...