Oneshots

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2014
  • Opdateret: 6 maj 2016
  • Status: Igang
Oneshots til Oneline Forfatter Games

3Likes
6Kommentarer
468Visninger
AA

1. Kronbladet

Jeg lå på skovbunden og kiggede op i trækronerne der var i de flotteste nuancer af grøn, gul, orange rød og brun. Det her sted var det sted jeg gik hen for at være alen og for at tænke. Og idag var jeg kommet her af en god grund. Det var på grund af Mikkel Ahonee og Niklas Bøgh. De var begge to så søde og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke var forelsket i dem begge. Jeg tænkte tilbage på det igen; 
 
Historie timen var så kedelig men Mikkel sad foran mig, så jeg brugte timen til at kigge på ham i skjul. Han var lige blevet klippet og det var bare så nuttet til ham. 
"Miss Hallin. Vil de være venlig at følge med i timen, tak. Kan du sige mig hvilken person der var kejser i Rom i 27 f.v.t.?" Historielæren Klaus så strengt på mig. Min mund var blevet helt tør og jeg tænkte slet ikke da jeg sagde;
"Mikkel....." Og da gik op for mig hvad jeg havde sagt kunne jeg nærke varmen stige op i mine kinder der sikkert var tomatrøde nu. Jeg rejste mig op mumlede et "undskyld mig" og gik så ud af klassen, pinligt berørt. Jeg skyndte mig ud på toilettet og blev der indtil timen sluttede. Da klokken ringe til frikvarter gik jeg ud fra toilettet og ned til kantinen for at købe lidt mad, mens jeg inderligt håbede på at jeg jeg ikke stødte ind i Mikkel. Men heldet var vidst ikke med mig for Mikkel stod og snakkede med nogle venner lige ud foran døren til kantinen. Min mave rumlede som tegn til at jeg skulle købe noget mad snart, så jeg måtte bare gå forbi Mikkel og håbe på ar han ikke så mig.
Jeg begyndte at gå hurtigt og nåede helt hen til døren da jeg hørte en stemme. 
"Hey Sara. Vendt lidt." Jeg vendte mig om og så Mikkel gøre tegn til sine venner om at gå i forvejen, mens han gik hen mod mig. 
"Det du sagde i historietimen...... Det var sødt." Mit hjerte bankede hurtigere, men jeg tog mig sammen og svarede ham.
"Mener du det?" Han nikkede. "Så du er altså cool med det." Han nikkede igen.
"Du skal ikke skamme dig over det. Det var sødt." Han smilte trådte et skridt tættere på og lænede sig fremad. Vores løber mødtes og man kunne høre et par 'nuuurgghh' lyde fra et par forbipasserende piger. Jeg overhørte dem og lagde mere følelse i kysset. Sommerfugle eksploderede i min mave og i mit hoved forsvandt alle andre. Der fandtes kun mig og Mikkel og kysset. 
 
Mikkel har hjemsøgt mine tanker lige siden. Han er bare så sød. Og jeg er forelsket i ham. Rigtigt forelsket i ham. Men så er der bare det med Niklas. Niklas Bøgh. jeg kiggede opgivende op i trækronerne. 
 
Det var to dage siden kysset og mit smil havde ikke forladt min mund siden. Mikkel havde smilt til mig når vi mødtes til timerne eller i gangene. Vi skulle være sammen i frikvarteret idag, men først skulle jeg have billedkunst mit ynglingsfag. Klokken ringede og Madame Monique kom ind af døren og begyndte at fortælle om det vi skulle lave idag. Vi skulle lave lerskulpturrer, der kunne sættes på smykker som vedhæng. Jeg hentede et stykke ler og gik igang, men jeg blev ikke tilfreds og startede forfra. Jeg ville lave et 'S', som jeg kunne sætte på en halskæde og tage på, til skoleballet på Fredag. 'S'et skulle stå for Sara og for Selvtillid, og skulle sørge for at jeg at jeg fik en date og ikke blev bænkevarmer. Jeg formede 'S'et igen og denne gang blev jeg tilfreds med mit resultat. Jeg lagde det forsigtigt op på pladen de skulle bages på og satte mig ned igen. Jeg kiggede over mod Mikkel, men han måtte være på toilet, for han sad ikke på sin plads. Til gengæld sad Niklas på pladsen til højre for Mikkels plads. Da vi var små havde Niklas og jeg leget meget sammen, men nu så vi ikke engang på hinanden. Tidens tand havde skilt os ad, men Niklas og Mikkel var blevet bedste venner i mellemtiden. Niklas sad og smilte for sig selv, mens han formede sin lerklump. Han var egentlig ret nuttet nu jeg tænkte over det. Jeg skrev mig bag øret, at han kunne bære min plan B, hvis Mikkel ikke valgte mig, som sin date til skoleballet. Jeg hørte døren åbne og kiggede derover. Det var Mikkel der kom tilbage og jeg smilte til ham.
 
Jeg hørte en lyd og satte mig op, for at tjekke at der ikke kom nogen og så mig. Det var bare en fugl der hoppede rundt i skovbunden lidt væk og jeg lagde mig ned igen, for at kigge på de smukke trækroner. 
Næste dag i frikvarteret var Mikkel, Niklas og jeg gået ud til skolens skaterbane, fordi de ville nå at skate lidt i frikvarteret. Jeg var bare gået med fordi Mikkel var der. 
 
For  at få det på det rene, Mikkel og jeg var ikke kærester, men bare lidt mere end bare venner, selvom jeg godt ville have at vi var kærester.

Mikkel begyndte at skate og jeg kigge fascineret på. Hver gang han lavede et hop, råbte min hjerne at jeg skulle få ham til at stoppe for han faldt og slog sig, men jeg vidste hvor god Mikkel var til at skate, han faldt aldrig. Mikkel stoppede med at skete og gik hen og satte dig ved siden af mig, for at holde en pause, mens Niklas rejste sig op og begyndte at lave tricks på sit board. Efter lidt tid sagde Mikkel at han skulke pisse og gik ud mellem nogle træer nær ved. Niklas stoppede forpustet med at skate og satte sig hen ved mig.  Og så kyssede han mig. Det var helt uventet og anderledes end mig og Mikkels kys. Jeg trak mig fra ham, men inden jeg nåede at sige nået begyndte han at tale;
"Undskyld. Jeg ved godt at det var forkert, og dig og Mikkel er jo kærester, men.." Han gik i stå, men der var noget ved den måde han sagde det på, der fik mig til at tro på at var ked af det han havde gjordt. "Men.. Men jeg har bare været forelsket i dig siden 4 klasse, men du har bare ikke lagt mærke til mig overhovedet." En halvdel af min hjerne sagde at jeg faktisk havde vidst det. Den andel halvdel gik i chok over nyheden. Så tog Niklas min hånd, puttede noget i den og lukket den sammen. Jeg åbnede hånden og så at det var et vedhæng lavet af ler. Det han havde lavet i billedkunst. Det var præcist og smukt formet som et hjerte. Og så sagde han nåede der gik bag på mig.
"Vil du være min date skoleballet?"  Jeg blev mundlam. Han skindet sig at fortsætte. "Inden du siger nej, vil du så ikke bare tænke over det. Vil du ikke være sød at love mig at du tænker over det." Han kiggede bedende på mig, og jeg nikkede. Det kunne ikke skade nogen at tænke over det. "Tak," Han rejste sig op og begyndte at skate igen. Mikkel kom tilbage og stemning blev lidt mindre akavet. 

Efter skole den dag var jeg sammen med Mikkel hjemme hos ham. Ham kom tilbage med en Ben og Jerry  is og to skeer, som ham lige havde hentet. Han satte sig ned og gav den ene ske til mig. Vi skulle spise is af den samme bøtte. Romantisk. Da vi havde spist isen, begyndte han at spørge.
"Nåe. Har du fået en date til skoleballet?" Jeg rystede på hovedet, han smilte og snakkede så viddere. "Joe kunne du ikke tænke dig at være min date til skoleballet." Spørgsmålet kom tøvende og han kiggede forventningsfuldt på mig. En tåre løb ned af min kind. Jeg måtte fortælle han at Niklas havde spurgt.
"Jeg vil rigtig gerne, men Niklas Bøgh har også spurgt mig. Jeg må tænke over det." Han kiggede lidt skuffet, men forstående på mig og nikkede. Så gav han mig en rigtig bamsekrammer og jeg smilte. Da jeg kom hjem gik jeg herud

En tåre gled ned af min kind. Hvem af dem skulle jeg vælge? Niklas var sød, men jeg var ikke forelsket i ham. Mikkel var jeg rigtig forelsket i, men det hele var bare gået så stærkt. Og Niklas havde trods alt spurgt først. Men Mikkel og jeg var næsten kærester. Tanker kørte igennem mit hoved og forvirrede mig. Jeg kunne simpelt hen ikke bestemme mig. Og så begyndte jeg at græde. Tunge tårer faldt fra mine øjne og tværede min mascare. Hvorfor var verden så kompliceret? Et egern hoppede hen over grene over mig og fik et blad til at falde af. Bladet dalede lige så langsomt jorden og landede i mit skød. Det var minynglingsfarve, bronze med et strejf af ildrød. Den farve var min kjole til skoleballet også. Jeg begyndte at græde igen, men tog mig så sammen. I stedet for at tude satte jeg mig til at stirre på bladet. Det var fra et ahorntræ. Et bronzefarvet efterårsblad fra et ahorntræ. Der gik det op for mig. Skæbnen havde talt. Bladet var samme farve som min kjole og fra et ahorntræ. Ahorn mindede om Mikkels efternavn. Mikkel Ahonee. Det var ham der blev min date til ballet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...