Saved.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2014
  • Opdateret: 9 aug. 2015
  • Status: Igang
Da Luke Hemmings mister alt bare på en aften, begynder han at blive indelukket, mørk og mærkelig. Hans far og brødre døde i en bilulykke og hans mor ligger i koma. Hans kæreste forlod ham samme aften. Han føler sig tom. Drengene i hans band, prøver at hjælpe ham og blive den glade Luke igen. Det eneste Luke gør, er at kneppe en hel masse fans og drikke sig fuld konstant. Ja og sove. Han har ikke lyst til at sidde med den sorg. Men en dag, da ham og bandet sidder i et fly, sammen med en pige med flyskræk og hendes søster som er deres største fan, bliver ALTING ændret. Hvad sker der? Hvem er hun helt præcist? Og hvad er det hun gør ved Luke? Hvad vil drengene synes om hende? Find ud af det i; Saved.

21Likes
18Kommentarer
9943Visninger
AA

8. Chapter six.

 

”Hey.” siger Luke og trækker mig tilbage til ham. ”Er der noget du vil snakke om?” Jeg sukker.
”Nej Luke. Jeg er okay.” siger jeg og smiler. Han godkender  ikke rigtigt ”Jeg er okay” ´- undskyldningen for ikke at snakke helt, men han lader det ligge. Jeg smiler taknemmeligt til ham og vi går sammen nedenunder, for at tage noget morgenmad.

 

I LUFTHAVNEN 

 

Vi går bare lidt rundt, mens de andre sidder og venter på flyet. Vi skal tage flyet til Paris. Hvorfor Paris, ved jeg ikke. Drengene vil gerne holde ferie der, såååe ja. Det gør vi sgu bare. 

 

 Luke tager min hånd. Jeg kigger op på ham. Han smiler bare. "Jeg troede der var noget." Siger jeg.

"Jamen, det er der også." Siger han og smågriner.

"Nej der var ej." Fniser jeg.

"Jooo." Han lægger armen om mig.

"Nu skal jeg gøre klar til hate. Yes manner!" Siger jeg.
“Du skal ikke tage dig af det. Det kan være hårdt i starten, men du kommer til at blive lidt vant til det.” Jeg sukker og fletter mine fingre i hans. Han kysser mig  i håret. "GUYS?" råber Ashton. 
"Yeah?" svarer Luke. 
"Vi skal hen stige ombord på flyet nu." Jeg spærrer øjnene op. Jeg står i en lufthavn og skal til Paris med drengene, men jeg havde fandme glemt ALT om, at vi skulle FLYVE til Paris. "Nå jamen. Ha' en god tur Luke." siger jeg og krammer ham. 
"Hey du skal med." siger han. "Der sker ikke noget." 
"Luke, jeg kan ikke, no. I'm sorry." 
"Vi bestiller en psykolog til dig, så du kan vænne dig af med din angst." siger han dybt seriøst. "Jeg undskylder rigtig meget for det her, okay." 
"Hvad?" siger jeg. Han løfter mig op i sine arme. "LUKE NEJ!" 

"Du kommer til at fortryde, at du ikke tager med! Jeg sværger på det!" han går hen imod udgangen og ud til flyet. De har heldigvis fået deres eget fly. 

Luke stiger ombord på flyet og piloten lukker og låser døren. Han får mig ned og stå på mine egne ben, men hurtigt ned og sidde. "Luke, hvis jeg dør, så bliver du fucking ikke invitereret til min begravelse!" han griner. 
"Det er okay. Hvis du dør, så dør jeg med dig." han bider mig i kinden og spænder mig fast. Han sætter sig ved siden af mig og fletter sine fingre i min. "Så letter vi." siger piloterne i højtalerne. Luke kigger på mig og smiler. 


_________________________________________________________________________________________________________

 

Undskylder maaange gange for, at kapitlet blev lidt kort. Men de næste kapitler bliver sikkert heller' ikke så lange. 

- xx. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...