Saved.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2014
  • Opdateret: 9 aug. 2015
  • Status: Igang
Da Luke Hemmings mister alt bare på en aften, begynder han at blive indelukket, mørk og mærkelig. Hans far og brødre døde i en bilulykke og hans mor ligger i koma. Hans kæreste forlod ham samme aften. Han føler sig tom. Drengene i hans band, prøver at hjælpe ham og blive den glade Luke igen. Det eneste Luke gør, er at kneppe en hel masse fans og drikke sig fuld konstant. Ja og sove. Han har ikke lyst til at sidde med den sorg. Men en dag, da ham og bandet sidder i et fly, sammen med en pige med flyskræk og hendes søster som er deres største fan, bliver ALTING ændret. Hvad sker der? Hvem er hun helt præcist? Og hvad er det hun gør ved Luke? Hvad vil drengene synes om hende? Find ud af det i; Saved.

21Likes
18Kommentarer
9939Visninger
AA

11. Chapter nine.

 

Nu sidder vi i tourbussen. Og det var så den ferie.. Luke og jeg har hygget os SÅ meget i Paris. Altså, selvfølgelig har vi også været sammen med Michael, Ashton og Calum, men ja ya know what I mean! Vi er på vej til Amsterdam. Jeg har glædet mig sååå meget til Amsterdam! Har I set The Fault in Our Stars? Oh God! Jeg tvinger Luke med mig ud og se hele Amsterdam rundt! 

 

 

 

 "Det er dig!" siger Calum til mig. Vi sidder og leger en leg. Den kaldes for 'Morder'. Vi spiller det sådan her;

Vi har 4 kort, som blandes og deles ud. Det er bare normale spillekort, men en af dem er en joker. Den der får jokeren, er morderen i spillet og skal få de andre 'civile' ud.  Og man skal VIRKELIG kæmpe for sin sag. 
"DET ER IKKE MIG, PLEASE FORSTÅ DET!" siger jeg. 
"Jeg tror det er Cal." siger Michael. "TAK MICHAEL!" råber jeg. 
"Len, det er så meget dig." griner Luke. 

"Jeg tror også det er Len." kommer det fra Ashton af. 
"Please, trust me. Det er ikke mig!" 
"Leeen, vis dit kort!" griner Cal. 
"DET ER IKKE MIG! DET ER SÅ MEGET LUKE! FUCK JER!" jeg viser mit kort. Det var ikke jokeren. Drengene går i chok. Vi har spillet det her i en eller to timer. Jeg orker ikke mere, så jeg rejser mig op for at tage noget vand. Man bliver så tørstig af at råbe sådan af hinanden, ahahah. Luke kommer grinende ud. "Jeg vandt! I was the murder!" irriterende so han er. Han lægger armene på hver side af mig og op ad køkkendisken. 

"Skrid." siger jeg og drikker noget vand. Han kysser mig på kinden og griner. Jeg griner lavt. "Cal, du er så snu." siger jeg, da han kommer forbi. 
"Hvorfor?" griner han. 
"Fordi da du fik mig ud, i 2. runde, der var du selv morderen! Den havde jeg sgu ikke set komme." han griner. 
"Du er så kær." jeg rødmer svagt og griner. "Jeg går i bad." siger jeg og vender mig om imod Luke. 
"God ide." siger Luke. 
"Fuck dig." siger jeg. Han griner. Jeg smutter hurtigt ind i bad. 

 

Da jeg kommer ud af badet, går jeg ind i 'seng'. Luke kommer op til mig. "Tykke dyr." siger jeg til ham. Han griner og kysser min pande. "Jeg vil faktisk gerne møde dine forældre." Hvisker Luke. 
"Jeg kender dem knap nok selv. De er altid ude at rejse." 

"Og dine rigtige forældre?" han nusser forsigtigt min kind med sin tommelfinger. 
"Jeg har ikke snakket med andre end Jake og Sarah om det her før, men okay." 
"Det er okay hvis du ikke vil." 
"Luke, du er min kæreste og du skal vide alt om mig. Plus, det er ikke noget specielt." jeg tager en dyb indånding. "Jeg blev født ved en fejl. Min mor og far var slet ikke klar til at have børn overhovedet. De var ikke mere end 18 år gamle, eller faktisk på vores alder, da min mam fødte mig. De ville selvfølgelig ikke have en abort overhovedet, så ja. Jeg blev sendt væk. Jeg ved de lever, men jeg ved ikke lige hvor de er henne i verdenen. Men deres valg er deres valg, jeg kan godt forstå dem på en eller anden måde. Altså, de kunne bare have bollet med kondom, tænker jeg lidt." Luke smiler svagt, hvilket får mig til at smile. 

"Vil du ikke finde dem?" 
"Jeg er lidt ligeglade med dem. Jeg har Jake og Sarah, mere har jeg ikke brug for. Jeg ved, at de ville prøve og finde mig engang i fremtiden, når jeg blev ældre, for at få den fulde forklaring. Det fortalte mine plejeforældre mig da jeg var like 15. Men igen, jeg har Jake og Sarah. Mere familie har jeg ikke brug for." Han trækker mig ind til sig. "Og jeg ved godt, at jeg nok kommer til at møde dem en dag og måske skal forlade Jake og Sarah. Men den dag sker ikke lige foreløbigt." 

"Jeg har det sådan med dig. Altså jeg mener.. Jeg har ikke brug for min familie så meget som jeg havde for 8 måneder siden. Jeg har dig, og jeg ved, at du altid vil være der." siger han. 
"Årh min skat." jeg kysser ham, "Jeg ville så gerne have mødt dem." 

"You will. In heaven." siger han. Jeg smiler. Min mus. Jeg putter mig godt ind til ham og falder i søvn. 

 

 

 

NÆSTE DAG 
 


"Kom nu skat." siger Luke og sukker. 
"Nej, vent lidt!" siger jeg. "Luke, det er her et sted." Jeg har mistet mit armbånd, som jeg fik af Jake, da jeg fyldte 14. 
"Du er så dum." siger Luke. 
"Nej jeg er ej, Luke det var altså her!" 
"Det ligger lige her skat." griner han og tager det op af en lille skuffe. Hvad fanden.. Hvordan er det havnet der? 
"Jeg ved VIRKELIG ikke hvordan det er havnet det, jeg sværger!" han giver mig det på mit højre håndled og vi går. Drengene skal spille koncert om en time, Luke skulle bare skifte tøj. Dumbass Luke. 

 

"Niall, jeg slår dig." siger jeg. Niall bliver ved med at prikke til mig, fordi han keder sig. 5SOS skal på scenen om fem minutter. Uha uha uha! Det bliver spændende! Det er jo Amsterdam. "Vi ses min skat, jeg eeeelsker dig." siger Luke og kysser mig. 
"HEJHEEEEJ!" griner jeg. Han lægger sin telefon på bordet og blinker en gang til mig. 
"Huh, han er sgu forelsket." siger Harry. 
"Åh ja, det er han!" siger Liam. Jeg smågriner og rødmer. Lukes telefon ringer. "Fuck et mærkeligt nummer." siger Louis. "Hvem tør' at tage den?" griner han. 
"Her, jeg skal nok." siger jeg. 

"Kæresten kommer rigtigt til undsætning." griner de. Jeg griner. 

Koncerten går igang om 2 minutter. De er ude på scenen og fansene kan sagtens se dem, og det hele. Jeg tager telefonen op til øret. "Det er Lendaya." 
"Hej, det er Dr. Annie, fra Los Angeles Universitets Hospital." mit hjerter går i stå. Please, lad det ikke være det jeg tror det er. 
"H-Hej." stammer jeg. 
"Er Mr. Hemmings tilstede eller har jeg ringet forkert?" jeg fælder nogle tårer, som drengene ser. 
"Len, hvad sker der?" mimer Harry med munden. 
"Åh nejnej, det er skam det rigtige nummer. Luke skal til at spille en koncert. Er der sket noget da? Er hans mor okay?" Hans mor lå jo stadig i koma. 
"Nej, eller jo." 
"De kan bare fortælle mig det, så kan jeg sende meddelelsen videre til ham." 
"Fortæl ham, at hans mor er vågnet. Hun ligger ikke i koma længere. Hun vågnede til morges."

 


_________________________________________________________________________________________________________

 

 

SÅ FORHELVEDE!! Så vågnede Lukes mor endelig! Må sige, at det her kapitel faktisk gjorde mig syyygt emotional og sad og græd lidt mens jeg skrev det, haha! 
Men håber I kunne lide det. Jeg vil rigtig gerne vide hvad I synes om Movellaen, såååå vil I ikke komme med kritik omkring den? 

Kys, have a nice day! - xx. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...