Saved.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2014
  • Opdateret: 9 aug. 2015
  • Status: Igang
Da Luke Hemmings mister alt bare på en aften, begynder han at blive indelukket, mørk og mærkelig. Hans far og brødre døde i en bilulykke og hans mor ligger i koma. Hans kæreste forlod ham samme aften. Han føler sig tom. Drengene i hans band, prøver at hjælpe ham og blive den glade Luke igen. Det eneste Luke gør, er at kneppe en hel masse fans og drikke sig fuld konstant. Ja og sove. Han har ikke lyst til at sidde med den sorg. Men en dag, da ham og bandet sidder i et fly, sammen med en pige med flyskræk og hendes søster som er deres største fan, bliver ALTING ændret. Hvad sker der? Hvem er hun helt præcist? Og hvad er det hun gør ved Luke? Hvad vil drengene synes om hende? Find ud af det i; Saved.

21Likes
18Kommentarer
9921Visninger
AA

5. Chapter four.

 

LENDAYAS P.O.V

 

Og så er dagen kommet. Vi skal hjem. Det er faktisk ret trist. Stemningen er helt.. Hvad kan jeg sige? Nede? Trist? Dårlig? Jeg sidder sammen med Luke nu. Alene. ”Luke, lad vær med at være så stille..” siger jeg.
”Det kan jeg ikke bare.”
”Luke, du har kendt mig i to dage..”
”I to fucking dage, og de føles som to år. Jeg vil have, at du bliver her. Du er den eneste der gør mig glad.”
 ”Luke, hvordan kan jeg gøre dig glad? Se mig lige?”
”Jeg ved det ikke.. Du gør et eller andet ved mig. Noget der påvirker mig. På den positive måde..” Jeg sukker. Det var jo slet ikke det jeg ville. ALTSÅ JO. Det er godt Luke er glad. Men han skulle bare være GLAD. Ikke glad FOR MIG.. Og nu vil resten af verdenen hade mig, fordi jeg ikke er forelsket i Luke Hemmings. Yay. Og det var jo slet ikke sådan her, det skulle være. Vi skulle bare til den forbandede koncert. Michael og min søster skulle ikke have sex. JA. Det har de altså haft. Han tog hendes mødom, omfg. Jeg blev lidt sur, but.. Mest fordi jeg stadig er jomfru, oh God. Det er så flovt. Og drengene gjorde grin med det. ”Luke.. Du kommer til at glemme mig og Sarah.”
”Nej jeg gør ej..”

”Jo.. Jo du gør.”

”Lendaya, NEJ! Du er speciel. Forstå det!” jeg begynder at græde. Det har ingen, udover Sarah og Jakie sagt til mig før.

”Luke forhelvede..” jeg tørrer mine tårer væk. Han trækker mig ind til mig. ”Lad vær med at få mig til at græde.” siger han og snøfter.

”Du må bare ikke sige sådan noget til mig.” siger jeg.
”Hvorfor ikke?” spørger han stille.

”Der er ingen udover Sarah og min tvilling, der har sagt det. Folk ser mig ikke som DU ser mig.” Lendaya stop. Stop, stop, STOP. Hold kæft. Lidt følelser ja. Vent. Nej. Jeg tror ikke jeg føler noget for Luke. Det burde jeg ikke.

Jeg nusser hans kind. Han får mig til at føle mig helt speciel. Jeg modsiger mig selv. Jeg modsiger mine følelser. Jeg har følt så meget for ham uden at vide det. Jeg har bare haft travlt med at sige, at jeg ikke havde følelser for ham. LENDAYA STOP NU! Tag dig sammen, girl. Kan du huske sidste gang du havde en kæreste? Jaaaa. Det vil jeg opleve igen. I skal nok få historien på et tidspunkt. Bare ikke ligenu.

Sarah kommer ind. Og. Afbryder. Alt. Yay. Ugh! ”Oh, var I midt i noget?” spørger hun.
”Nejnej, bare kom ind.” siger Luke hurtigt. Jeg smiler stort. ”Skal vi køre?” spørger han. Hun nikker. Jeg sukker stille.

Vi går ud til den der bil ting, drengene har. Det er kun 5SOS drengene der skal med. ”Vi ses smukke.” siger Niall.
”Årh vi ses..” siger jeg og sukker. Vi siger farvel til dem alle og sætter os ind i bilen. Det er så trist. De her drenge, like dem alle 9, de er slet ikke som man ser i videoer and stuff. De er bedre og værre. De er pisse trælse, men pisse dejlige alle sammen.

 

 

 

***

 

 

Flyet er her først om en halv time. Luke og jeg sidder længere væk fra de andre. ”Luke, vi er ikke kærester.. Hvorfor er du så ked af det?”
”Det ved jeg, men undskyld Lendaya. Undskyld. Jeg er forelsket i dig. Jeg kan ikke gøre noget. Jeg prøver hele tiden at modsige mine følelser, men jeg kan ikke. Mine følelser er stærkere end mig. Jeg er forelsket i dig.” What the fuck. Hvordan kan han sige det? Ud i en køre? Mundfuckinglam, oh God! Hvad fanden skal jeg sige? Jeg sukker. ”Luke..”
”Nej, du behøver ikke at sige noget.” siger han stille og smiler.

”Luke, du ugh..”
 ”Du behøver ikke.” jeg sukker. Jeg vil sige noget. Jeg kan bare ikke. Michael råber; ”DET ER NU!” til mig. Jeg går hen til dem, og krammer dem farvel. Ikke vi ses. Men farvel. De vil ikke kunne huske os alligevel, men de gør så meget ud af det. De er så kede af det.. ”Husk og ring hvis I får brug for noget.” siger jeg til Calum.
”Det skal vi nok og det samme gør I.” vi smiler. Og så.. Er det Lukes tur. Goddammit. Det ville jeg gerne have undgået for at være ærlig. Men .. Jeg er alligevel ved at græde.

Jeg kaster mig over ham. Han begynder at græde. ”Jeg ved hvad du tænker. ’Når de har sagt farvel, vil de ikke kunne huske os.’ Jeg vil altid kunne huske jer. Vi vil altid kunne huske jer.” hvisker han. ”Jeg elsker dig.”  hvisker han igen. Ugh. Stop nu! Jeg kigger ned, og Sarah og jeg vender os om for at gå ombord på flyet. Jeg er ikke så bange, fordi Calum har hjulpet mig af med flyskrækken.

Flyet letter og vi er endelig på vej hjem igen. 

 

______________________________________________________________________________________

 

 

Kapitlet blev lidt kort, jeg ved det! Men synes I fortjente et kapitel, hæ. Hvad tror I der sker?

- xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...