Short Stories  Sounds Great

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 sep. 2014
  • Opdateret: 23 nov. 2014
  • Status: Igang
Dette var oprindeligt lektier til Writegoddess//'s Online Forfatter Game, men pga. mangel på tid bliver det her en novellesamling, hvor jeg vil skrive lidt forskelligt.

5Likes
25Kommentarer
551Visninger
AA

1. Regitze


Regitze

Det var midt i oktober, den syttende for at være helt præcis, og Aske var altid helt præcis. Han havde den mørkeorange hue på, den hans lillesøster Maiken havde strikket til ham, og hans fars brugte hansker. Hold op hvor han elskede de hansker og den hue. Der lugtede lidt af brænderøg fra en af haverne i nærheden, han kunne godt lide brænderøg. Fortovet var fyldt med visne blade, der raslede og knitrede når hans grønne Converse sko strøg i gennem dem. Aske kunne godt lide lyden. En bil drønede forbi ham. Lugten af benzin ramte hans næse. Han kunne også godt lide lugten af benzin. Den gule Fjällräven rygsæk dunkede taktfast mod hans ryg. Aske tilpassede sine skridt, så det dannede en rytme når han gik. Rasle rasle dunk rasle ralse dunk dunk. Aske begyndte at nynne, først så stille at kun han kunne høre det.

     Det begyndte at regne, først dryppede det bare, men så tog det til i styrke, det samme gjorde Askes sang. Den steg i styrke og Aske lukkede øjnene. Han forstillede sig at han gik i en margeritmark, solen skinnede og alt var klart og lyst. Han nynnede stadig, højere og højere. En stemme blandede sig med hans, den var lysere, en piges. Han kunne se hende nu, hun var lyshåret og klædt i en hvid kjole, med bare fødder. Hun dansede hen til ham. Sangen formede uforståelige ord, som alligevel gav mening. Aske gik frem mod pigen. De greb hinandens hænder og valsede rundt i margeritmarken. Syngene og dansende til de faldt om. Hun smilede til ham og han til hende. Det var godt og rigtigt. Hun lænede sig frem og kyssede ham på kinden. Han rødmede og hun grinte, hendes grin lød som de fineste glasklokkers klang. Jo de passede for hinanden.

     Et hårdt dunk ramte Askes skulder, og slog ham ud af drømmen.

     ”Går du og sover? Hvad med at se dig for?” Sagde en pige vredt. Hun havde en turkis hue på og hendes lyse hår hang ned i en fletning på ryggen. Hendes kinder og næse var røde af kulde.

     ”Undskyld. Det øh skal jeg  nok.” Pigen gik videre og det gjorde Aske også, men han kunne alligevel ikke lade vær med at tænke på hende, hun virkede bekendt.

     Resten af hjemturen foregik i tavshed, og hast. Det blæste også nu. Han ønskede bare at komme hjem. Hans jakke var allerede gennemblødt og han frøs. Han havde også tabt sin hue.

     Nu kunne han se havelågen, den var flaskegrøn og hængslerne rustne. Han løb det sidste stykke hen til den og skubbede den med besvær op. Den bandt altid, men i dag ligesom mere end sædvanligt. Han tørrede grundigt fødderne på gulvmåtten før han gik ind i entréen. Der hang han sirligt sin gule Fjällräven rygsæk på knagen og satte sine grønne Converse i skostativet. Han lagde pænt handskerne på deres plads og hængte jakken på stumtjeneren. Aske var våd også under tøjet, han trængte bare til et varmt bad.

     ”Jeg tager lige et bad.” Råbte Aske ind i stuen.

     Bruserens varme vand skyllede ned over ham og oplivede hver eneste lille celle i hans krop. Det hvide håndklæde kradsede lidt da han efter badet tørrede sig. Han bandt det om livet og gik ind på værelset , hvor han fandt et par rene underbukser og en T-shirt. Håndklædet landede på gulvet, men kun for en kort tid, for ligeså snart han havde fået T-shirt, underbukser og sokker på gik han ud og hang det pænt på håndklædestativet.

     ”Jeg har lavet dig en kop varm kakao, jeg tror det er lige det du mangler.” Askes mor smilede til ham. Aske nikkede.

     ”Tak, mor.”

     Han tog koppen og gik ind i stuen og direkte hen til sit ynglings hjørne, det store vindue. Der satte han sig i vindueskarmen, der var indrettet til formålet. Han fandt et Anders And blad fra bunken og startede på at læse det blad han allerede havde læst en halv million gange før igen. Han lagde bladet fra sig igen og kiggede ud af vinduet og ud på haven. Under fuglebrættet sad to gråspurve og spiste nogle af de nedfaldne frø, en han og en hun. De gik rundt og ledte efter mad sammen, men det virkede ikke som om at de så hinanden. På himmelen var der en stor flok råger. De fløj ind og ud mellem hinanden, han havde en gang læst at de levede i par, hvordan mon de kunne finde deres mage i den kæmpe flok? De lignede jo alle sammen hinanden. Så tænkte han på pigen igen, hvem mon hun var? Hvor mon hun skulle hen? Hvem havde flettet hendes hår? Hvem havde mon strikket hendes turkis hue? Han fandt nok aldrig ud ad det. En forsigtig banken fra hoveddøren forstyrrede hans tanker. Hvem mon det var? Han rejste sig og stillede koppen fra sig på den lille skammel, så gik han ud for at se hvem det var.

     Han kiggede ud gennem dørspionen. Udenfor stod pigen med den turkis hue. Han åbnede døren.

     ”Hvad vil du?” Spurgte han. Hun kiggede på ham og smilte så. Han rødmede og kom i tanke om at han stod kun i underbukser.

     ”Give dig den her.” Hun rakte ham genert hans mørkeorange hue som Maiken havde strikket til ham.

     ”Øhm tak.” Han tog ligeså genert i mod den.

     ”Og det her..” Hun lænede sig frem mod ham og plantede et kys på hans kind, hendes læber strejfede næsten ikke engang hans kind alligevel sendte det varme vibrationer hele vejen gennem hans krop, og det var godt og rigtigt. Han blev mere rød i hovedet og hun grinede sin perlende latter.

     ”Så ses vi?” Spurgte han kejtet. Hun havde lige kysset ham og han vidste ikke engang hvad hun hed.

     ”Selvfølgelig, Aske.” Han kiggede overrasket på hende, hvordan kendte hun hans navn? ”Det står i din hue, sammen med din adresse.” Det var også rigtigt, hans mor havde selv skrevet det juleaften da han havde fået huen af Maiken.

     ”Okay, vi ses…”

     ”Regitze, jeg hedder Regitze.” Så vendte hun sig om og gik hendes fletning svingede på ryggen af hende. Han stod lidt og så efter hende. Så gik han ind igen. Da han ville lægge huen på plads faldt noget ud af den. Han samlede det op, det var en lille mørkeorange kuvert. Han lagde huen på plads, og gik ind i stuen igen.

     ”Hvem var det?” Spurgte hans mor.

     ”Regitze.” Hendes navn smagte godt på tungen. Det var rigtigt og godt.

     Han satte sig i vinduet og åbnede konvolutten. Inden i stod der med en smuk pige håndskrift: Undskyld jeg råbte ad dig. Det var bare mærkeligt at se dig, fordi det er sådan at jeg har haft en drøm om dig. Vi dansede i en margeritmark. – Regitze

Ikke mere kun det. Han knugede brevet ind til sig og så ud ad vinduet. De to gråspurve sad sammen på foderbrættet og kiggede på hinanden og et på råger sad på en gren og kælede. I lige måde, Regitze. Tænkte Aske.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...