Dark Hearts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 sep. 2014
  • Opdateret: 9 mar. 2016
  • Status: Igang
Skyler Merlotte. Sytten år og en pige af få ord. Marko Atkin. Også sytten år, men en dreng af mange ord. En snakker. En dag starter han på Skylers skole og de to bliver mod deres vilje forelskede. Men hvad gør hun når hun finder ud af romaens hemmelighed? *Btw jeg vil forsøge at opdatere så tit som muligt, men det kan godt blive lidt svært da jeg mange gange støder ind i en mur der hedder SKRIVEBLOKERING. Så jeg vil forsøge at finde en fast dag eller to at opdatere på*

1Likes
0Kommentarer
389Visninger
AA

5. Kapitel 5.

"Wow.... Det var....." Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige og trak derfor a´et ud i var. Marko smilede og skævede til mig. "Jeg ved hvad du mener," sagde han og lo. "Så... Hvor mange gange var det I havde flyttet?" spurgte jeg. "Den her gang er syvende gang. Mor har et mål. Hun vil gerne nå at bo i alle stater inden hun...." Han tøvede. "Går bort," sagde han endelig. Jeg nikkede. "Er hun da døende?" spurgte jeg helt naturlig nysgerrig. Han rystede på hovedet. "Nej, men hvem ved? En dag dør hun måske," svarede han. Marko var tit ret så kryptisk og da han sagde "går bort" lød det lidt som om det var en løgn. "Hvad er det du ikke fortæller mig Marko?" spurgte jeg og lød muligvis lidt irriteret. Han rystede på hovedet igen. Det var anden gang i dag. "Ikke noget..." svarede han lavt. Jeg sukkede. "Marko jeg kan helt vildt godt lide dig! Du er min ven! Den eneste jeg har haft i jeg ved ikke hvor lang tid! Jeg vil gerne kunne stole på dig!" Jeg udbrød lige pludselig da jeg kom i tanke om at han vidste meget mere om mig end jeg vidste om ham. Jeg gled ned af et træ langs stien i hans baghave. Jeg hulkede. Jeg kunne mærke tårene løbe ned af kinderne. Marko lagde armen rundt om mig og holdt mig tæt ind til ham. Jeg lagde mit hoved på hans skulder og sådan sad vi i en time eller to.

Da jeg var kommet hjem efter jeg havde været hjemme Marko lå jeg i min seng. Jeg tog en bog op fra gulvet. Det var en reportbog jeg havde fået af min far. Jeg havde interesse i vampyrerne og denne bog fra seksten -sytten eller -attenhundrede tallet skrev om vampyrer. Jeg vidste godt at det var bare overtro, men det var meget spændende. Det var startet med disse to brødre der pludselig døde. Om aftenen havde forskellige borgere set disse to brødre med noget der lignede kister på ryggen. Sådan fortsatte det i et par dage. Da der var gået en uge eller deromkring gravede man de to brødre op og åbnede deres kister. Det folk så chokerede dem. Bandagen over brødrenes mund var revet op og der var indtørret blod omkring. Det var dét der startede overtroen omkring vampyrer. De følgende år brugte man lang tid på at undersøge lig. Det gjorde man blandt andet ved at se på neglene. Men hvad de ikke vidste og som vi ved nu var at det var en naturlig del af nedbrydelsen. Jeg rystede på hovedet og smilede. Jeg kom med det samme til at tænke på Inkvisitionen. De havde bustet "hedninge" og "hekse". De havde også dræbt Tempelridderne. Og dræbt masser og masser af uskyldige mennesker. Midt i min tankestrøm bankede det på vinduet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...