Dark Hearts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 sep. 2014
  • Opdateret: 9 mar. 2016
  • Status: Igang
Skyler Merlotte. Sytten år og en pige af få ord. Marko Atkin. Også sytten år, men en dreng af mange ord. En snakker. En dag starter han på Skylers skole og de to bliver mod deres vilje forelskede. Men hvad gør hun når hun finder ud af romaens hemmelighed? *Btw jeg vil forsøge at opdatere så tit som muligt, men det kan godt blive lidt svært da jeg mange gange støder ind i en mur der hedder SKRIVEBLOKERING. Så jeg vil forsøge at finde en fast dag eller to at opdatere på*

1Likes
0Kommentarer
385Visninger
AA

4. Kapitel 4.

"Du svarede ikke på mine beskeder i nat!" Marko kom med et surt ansigtsudtryk og jeg kunne ikke lade være med at grine af det. "Jeg sov!" sagde jeg. "Jamen det kunne jeg ikke!" svarede han. Og sådan blev vi ved indtil frikvarteret. "Men du har ikke svaret mig. Vil du med hjem til mig i dag?" spurgte han. "Ja. Jeg kunne godt tænke mig at se hvordan dit hjem ser ud," svarede jeg. "Men du skal passe på min mor! Hun kan sagtens bide!" sagde han noget kryptisk, men også ret humoristisk. Hele dagen gik ret hurtigt efter den ene samtale.

Da skolen var slut gik både Marko og jeg hjem til ham. Det var et lille lyst hjem. "Kom indenfor!" sagde han noget optimistisk, "Jeg er hjemme! Og jeg har en gæst med!" Der gik ikke længe før Marko´s mor kom farende fra hvad der lignede en stue. "Hej! Jeg er Lalya! Waow. Marko tager ellers aldrig nogen med hjem!" sagde hun. Hvis det ikke havde været for grønne øjne og brunt hår havde hun slet ikke lignet at det var hans mor. Hun gik i stilletter, men jeg gætter på at det ikke gjorde noget for selve udseendet. Hun rakte mig hånden og jeg tog i mod den. "Som sagt jeg hedder Lalya! Og velkommen til Velitrae! Kom du bare ind og sæt dig!" sagde hun optimistisk, "Hov vent du har jo ikke sagt dit navn! Hvad hedder du?" Jeg så ned i gulvet og tog en dyb indånding. "Jeg hedder Skyler eller bare Sky," svarede jeg hende. Lalya var en høj kvinde, men det skyldtes nok - igen - stilletterne. Hendes hår var langt og glattet med et glattejern. Lalya vimsede først ind i stuen og Marko og jeg stod tilbage i gangen. Han trak på skuldrene og og rullede med øjnene. Så gik han ind i stuen og jeg fulgte med. Alle væggene var beige farvet. Der var et tv, et lille sofabord i træ, en sort hjørnesofa i stof og et spisebord i træ med tilhørende gammeldags stole i træ. Vindueskarmen var malet hvid og de havde en stor have. Gulvet var også i træ. Det lille bord tv´et stod på var sort træ. Marko satte sig i hjørnet på sofaen og jeg satte mig ved siden af. Jeg sad ikke afslappet i sofaen, det var der ingen der gjorde når de var på første besøg hjemme hos en anden. Mit problem var bare. Jeg følte mig alt for velkommen at jeg blev nervøs og begyndte at ryste lidt. Marko lagde mærke til dette og lagde en hånd på min arm for at berolige mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...