Dark Hearts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 sep. 2014
  • Opdateret: 9 mar. 2016
  • Status: Igang
Skyler Merlotte. Sytten år og en pige af få ord. Marko Atkin. Også sytten år, men en dreng af mange ord. En snakker. En dag starter han på Skylers skole og de to bliver mod deres vilje forelskede. Men hvad gør hun når hun finder ud af romaens hemmelighed? *Btw jeg vil forsøge at opdatere så tit som muligt, men det kan godt blive lidt svært da jeg mange gange støder ind i en mur der hedder SKRIVEBLOKERING. Så jeg vil forsøge at finde en fast dag eller to at opdatere på*

1Likes
0Kommentarer
386Visninger
AA

3. Kapitel 3.

Der var gået en måned siden Marko startede i min klasse. Jeg havde set ham et par gange siden uden for skolen. Det var sjældent. Hver gang han fik øje på mig - og det var som regel på Starbucks - kaldte han mig for Mus. Ikke på grund af at han kunne lide mig, - hvilket jeg i hvert fald håbede han ikke kunne - men fordi jeg en måned forinden havde sagt til ham at jeg foretrak at være lige så stille som en mus. Jeg havde ikke langt mærke til hvor jeg var gået hen. Det var blevet til en vane at tage til Starbucks. Jeg trådte ind af døren og ind i den lysende forretning. "Hej Mus!" lød det ovre fra højre hjørne. Jeg satte mig over i hjørnet til Marko. "Det er blevet til en vane for dig ikke også?" spurgte han. "Jo. En lidt irriterende vane, men sådan er det jo bare," svarede jeg. Han nikkede. Marko havde stadig pjusket hår. Det så bare ikke ud til at forandre sig. Det blev aldrig længere. Han fastholdt mit blik i et par minutters tid. Efter to minutter så han væk. "Jeg synes du er sød Mus," sagde han. Jeg tog en tår af min kaffe. Den varmede dejligt her i september. Jeg kunne ikke lade være med at komme med et lille smil. Hvor typisk. Jeg faldt for lige præcis den jeg absolut ikke havde lyst til at falde for. Jeg mener -han er ny. Han er næsten lige startet. Jeg kender ham ikke. "Hvad så?" Jeg så brat op fra bordet. "Ikke så meget... Tænker," svarede jeg. "På hvad?" Hold kæft hvor var han nysgerrig. Jeg så på uret. "Undskyld Marko jeg ville gerne blive, men jeg har lovet min far at jeg ville være hjemme før vi skulle spise," sagde jeg og tog en sidste tår af min kaffe før jeg trak i min jakke og efterlod Marko med et mærkeligt udtryk. Da jeg kom udenfor gik det op for mig at jeg lige havde løjet. Det gjorde jeg ikke særligt tit medmindre det var en nødsituation. Og den her så jeg lidt som en nødsituation. Jeg er også helt vildt dårlig til det så det undrede mig at han ikke kom rendene efter mig mig på gaden. Pludselig kunne jeg mærke min mobil brumme i min lomme. "Hej det er Skyler... Hej far! Jeg har det fint... Ja jeg er på vej hjem nu... Jeg er lige ved siden af stadion... Ja jeg er næsten hjemme... Vi ses lige omelet... Hej!" Jeg lagde på og gik raskt hjem.

Lidt senere om aftenen da jeg lå i min kom der et lille blip! Jeg tog min mobil og kiggede på displayet. Det var marko der havde skrevet til mig. Han havde skrevet: Hej Mus hvordan går det??? Jeg tænkte på om du gad være sammen i morgen efter skole?? Jeg vil gerne have lov til at vise dig mit "ydmyg" hjem;) Hvad siger du?? Marko for helvede jeg sov. Vent lige et øjeblik. Jeg svarede ham hurtigt efter det. Marko det er midt om natten jeg sover... Godnat. (insert snoring here) Hihihi. Det var det bedste svar jeg nogensinde havde givet en. Svaret kom hurtigt igen. Det gør du jo ikke du skriver jo med mig! :´D Jaja meget flot Marko, meget flot. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt af den. Men fem minutter senere kom der en ny en. Miss Merlotte? Er du stadig vågen? Og sådan blev han ved hele natten igennem. Og utroligt nok fik jeg noget søvn på trods af at beskeder bippede ind på min mobil hvert femte minut.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...