Dark Hearts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 sep. 2014
  • Opdateret: 9 mar. 2016
  • Status: Igang
Skyler Merlotte. Sytten år og en pige af få ord. Marko Atkin. Også sytten år, men en dreng af mange ord. En snakker. En dag starter han på Skylers skole og de to bliver mod deres vilje forelskede. Men hvad gør hun når hun finder ud af romaens hemmelighed? *Btw jeg vil forsøge at opdatere så tit som muligt, men det kan godt blive lidt svært da jeg mange gange støder ind i en mur der hedder SKRIVEBLOKERING. Så jeg vil forsøge at finde en fast dag eller to at opdatere på*

1Likes
0Kommentarer
391Visninger
AA

2. Kapitel 2.

"Hej. Marko," sagde den nye og rakte mig hånden. "Det ved jeg. Skyler Merlotte, men du kan bare kalde mig Sky," svarede jeg og gengældte hans håndtryk. Jeg så lige ind i hans græsgrønne øjne. "Det vil jeg gøre miss Sky," svarede han formelt og smilede. "Du er ikke særlig snaksaglig vel?" spurgte han. Jeg rystede på hovedet. "Nej. Jeg mener -jeg kan sagtens snakke hvis det skal være, men jeg foretrækker at være en mus," svarede jeg stille. Marko lo lidt af mit svar. "At være en mus... Jeg har aldrig hørt noget lignende," sagde han grinende. Jeg så blot ned i bordet.

"Hej!" sagde jeg højt da jeg var kommet hjem igen. "Hej," lød svaret fra stuen. Jeg smed min taske på mit værelse der indeholdt en seng, et hvidt bord, et par lilla gardiner, et tv, to hvide dog beskidte hylder og en bogreol. Der lå beskidt tøj hist og her på gulvet og ting lå og flød på mit bord. Jeg gik ud i stuen og satte mig i den lille sofa. "Vi har fået en ny i klassen i dag. En dreng," sagde jeg. "Nå..! Hvad hedder han? Hvordan ser han ud?" spurgte far. Han er godt nok en mand, men når det er mig er han ligesom en mor der spørger om sådan nogle ting."Han hedder Marko og har brunt hår og grønne øjne," svarede jeg. "Uhu en du godt kan lide?" spurgte han og brød ud i latter. "Nej!" udbrød jeg, "Han er vil fin nok. Men det er ikke en jeg kan lide." Far nikkede. "Jeg går mig en tur," sagde jeg efter et par minutters tavshed. "Okay. Du skal være hjemme igen klokken fire -senest," sagde han. Jeg rejste mig fra sofaen og gik op i gangen med reolen i mørkebrunt træ.

Da jeg havde gået i et kvarters tid hørte jeg en gå bag mig. "Hej Sky." Den pludselige lyd fik mig til at fare sammen på stien. "Hihi undskyld," sagde hun. Jeg vendte mig om. "Izabel!" sagde jeg og smilede, "Det må du aldrig gøre igen!" Hun grinede. Izabel Salik var en køn pige med brasiliansk/muslimsk oprindelise. Hun havde så mørkebrunt hår at det næsten var sort. Izabel havde smukke nøddebrune øjne med en chokoladefarvet hud. "Hehe rundstyk. Det var ikke med vanilje," sagde hun og blinkede, "Jeg høre at I har fået en ny dreng i klassen?" Jeg nikkede. "Hvad hedder han?" spurgte hun med en pludselig interesse. "Marko Atkin," svarede jeg. "Hm... Hvordan ser han ud?" spurgte Izabel og jeg gav hende blikket, "Undskyld, men du ved hvordan jeg er omkring nye drenge!" Vi grinede højt og glemte helt hvor vi gik hen. "Han har grønne øjne og brunt hår. Han så vel okay ud tror jeg," sagde jeg. "Tror du det er en jeg ville kunne lide?" sagde hun med en vis hentydning i stemmen. "Mhm," sagde jeg bare. "Og det betyder..?" spurgte hun. "Mhm betyder ja," svarede jeg og lo. "Undskyld, men jeg bliver nødt til at gå hjem. Du ved..." Jeg nikkede kort. "Selvfølgelig," sagde jeg, "Vi ses." "Ja vi ses," sagde hun over skulderen. Religion og tradition.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...