Dark Hearts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 sep. 2014
  • Opdateret: 9 mar. 2016
  • Status: Igang
Skyler Merlotte. Sytten år og en pige af få ord. Marko Atkin. Også sytten år, men en dreng af mange ord. En snakker. En dag starter han på Skylers skole og de to bliver mod deres vilje forelskede. Men hvad gør hun når hun finder ud af romaens hemmelighed? *Btw jeg vil forsøge at opdatere så tit som muligt, men det kan godt blive lidt svært da jeg mange gange støder ind i en mur der hedder SKRIVEBLOKERING. Så jeg vil forsøge at finde en fast dag eller to at opdatere på*

1Likes
0Kommentarer
391Visninger
AA

1. Kapitel 1.

"Sky! Du skal op nu!" Der lød et råb inde fra stuen. Jeg kastede dynen af mig og rejste mig søvnigt fra min dobbeltseng med lilla sengetøj. Nu tror I sikkert det er ligesom på en film hvor skuespilleren rejser sig smilende fra en god nats søvn. Men sådan er det ikke. Jeg slæbte mine fødder hen til døren og trådte ud i stuen. På den ene væg var der to vinduer hvoraf det ene kunne åbnes. I det modsatte hjørne stod der to sandfarvede sofaer. En trepersoners og en topersoners. Ved siden af min dør var der et sort fladskærms-tv.  Imellem vinduerne og sofaerne stod der et mørkebrunt spisebord med plads til seks personer. Hele væggen var hvid på et stort maleri af en nøgen kvinde, med sort-grønt hår. "Godmorgen Sky," sagde min far. Han havde lidt skæg og lidt gråt hår. "Morgen," svarede jeg mumlende. Jeg gik op af trappen og ind i køkkenet. Jeg besluttede mig for at jeg skulle have frugtsalat til morgenmad, så jeg tog nogle vindruer, et halvt æble og en halv banan. De tre ting skar jeg i stykker og smed det hele ned i den dybe tallerken. Så tog jeg den bøtte med græsk yoghurt vi havde stående i køleskabet.

Efter jeg havde spist gik jeg ind på mit værelse og tog det tøj der lige lå øverst på mine hylder. Det blev til en beige T-shirt og et part sorte højtaljede shorts. Bagefter gik jeg op på badeværelset, børstede tænder og lagde et tyndt lag sort øjenskygge, mascara og en svag pink lipgloss. Derefter børstede jeg mit stride lyse hår og satte det i en høj hestehale. Jeg øjenede mit spejlbillede og stirrede ind i mine mørkeblå øjne. Jeg havde svage fregner hen over næsen. Jeg så okay ud. Mit udseende var anderledes end hvordan jeg egentlig var. Jeg sagde ikke meget og holdt mig så meget i baggrunden som overhovedet muligt.

Jeg hørte en svag mumlen et sted i klassen, men vidste ikke hvorfra. Jeg sad med hovedet hvilende på min hånd. "Og endelig kan jeg introducere vores nye elev. Han begynder først rigtig på mandag, men han har fået lov til at komme og besøge os i dag," sagde mrs. Quimby. Jeg fjernede straks mit hoved fra hånden. Havde jeg hørt forkert? Han? Jeg måtte have hørt forkert. Det var sikkert bare endnu en pige. Der var kun fire drenge i min klasse. Men jeg havde ikke hørt forkert. Tværtimod. Den dreng der trådte ind ad døren havde pjusket brunt hår og skinnende grønne øjne. Han så også ret sød ud. "Alle sammen det her er Marko Atkin," sagde mrs. Quimby. Jeg kiggede rundt i klassen. Nogle af pigerne hviskede og fnisede og kastede stjålne blikke på denne Marko. Resten af pigerne rettede hurtigt på deres hår, tøj, så ned af sig selv eller sad bare og stirrede betaget og forelsket på ham. Nogle sukkede enda. Drengene sad og hujede og jublede over endelig at være fem. "Marko du kan bare tage plads dernede," sagde mrs. Quimby og pejede ned på den tomme plads ved siden af mig. Dér vendte helt tilbage til bevidstheden. Niks. Jeg skulle ikke have drengen til at sidde ved siden af mig. De andre pige så bare surt på mig. Jeg ville vædde med at de fleste ville give deres højre arm for at sidde ved siden af Marko. Men det var mig der var den heldige. Jubii.... Lige det jeg ønskede mig. Not.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...