Anoreksi

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Igang
Denne historie handler om Emilia, og om hendes sygdom ANOREKSI. dette er en forholdsvis kort novelle, som en af mine gode veninder AC (Anna Cathrine), har skrevet. Jeg synes den er fantastisk og har et godt budskab. Derfor vil jeg genre dele den med jer. <3

2Likes
1Kommentarer
298Visninger
AA

2. Anoreksi.

Anoreksi.

Emilia. Det er mit navn. Jeg begynder på denne dagbog, fordi jeg er på dybt vand. Meget dybt vand. Jeg føler mig fortabt. Parat til at begå selvmord. Mit Mareridt begyndte sidste år. -Men før jeg begynder må jeg vidst heller fortælle lidt om mig selv. Jeg hedder Emilia, men det har jeg vidst allerede fortalt, jeg er lige blevet 16 år, for tre uger siden. Mine veninder gav mig en stor kage i gave, men den har jeg allerede givet til min kat Leslie. Det er nu otte timer siden jeg spiste sidst. Det var i morges, jeg to præcis 95g havregryn. Jeg tog en halv dl mælk på. Jeg vejer præcis 38,2 kg. Det er ikke fordi jeg er lav eller fordi jeg er lille af min alder. Jeg ved faktisk ikke hvorfor at jeg vejer så lidt, for jeg føler mig FED. Meget FED. Jeg kan ikke spise. Jeg kan ikke få mig selv til det. Tanken om at blive FED dræber mig. Jeg er lige begyndt i 1.G, min mor er bekymret for mig og min far ser jeg aldrig, hun siger at jeg er for tynd, men det siger hun bare for at have medlidenhed med mig. Jeg har det så forfærdeligt og jeg er FED. For FED. Alt for FED. Jeg vil være tynd, for modeller er tynde, og alle de kønne piger er tynde. Drengene vil kun have tynde piger. Hvordan for jeg drømmekroppen??

Nu må jeg heller begynde at fortælle historien.

Det hele startede sidste år, mine forældre var lige blevet skilt og jeg flyttede med min mor til Århus, jeg begyndte i 1.G og jeg kendte ikke nogle. Jeg følte mig udenfor for jeg lignede ikke de andre, og alle stirrede på mig når de så mig på gangende. Folk undgik mig og pigerne kiggede nedladende på mig. Jeg blev deprimeret og TYK.  Jeg spiste når jeg var ked af det. Jeg begyndte at udstille mig selv og brugte et tykt lag af make-up. Jeg fik venner, de forkerte. De sagde til mig at jeg var TYK, og jeg besluttede mig for at nu ville jeg tabe mig, det har ikke virket særligt godt, eller jo jeg e kommet ned på 38,2 kg, men jeg synes i hvert fald ikke selv at jeg ser tyndere ud! Når jeg har spist går jeg ud på wc´et og kaster op. Min mor vidste ikke hvad hun skulle gøre, men ærlig talt, så tror jeg heller ikke at hun prøvede at gøre noget ved det, hun har travlt nok med at får styr på sit eget liv. For efter at min far gik fra hende har hun haft alkoholproblemer, og har også været meget deprimeret! Det blev være og være, og der var tider hvor jeg ikke spiste noget i flere dage. Jeg blev indlagt, og jeg følte at jeg havde givet op, jeg havde egentlig ikke lyst til at leve mere...

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...