Forbudt kærlighed (ONE SHOT)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 okt. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
At elske en utænkelig højt, kan få alvorlige konsekvenser. For hvis du elsker den forkerte person, så ryger du ud af verdenen og kommer ikke tilbage igen.

1Likes
0Kommentarer
146Visninger

1. En vinter nat

Musikken fra orkestreret passede perfekt ind til dansen, og han svingede mig ud og trak mig ind til ham igen. ”Tænk at der allerede er gået 5 år?” Jeg smilede. ”Ja. Når bare jeg er sammen med dig, så føles det ikke lige så hårdt at tænke på.” Sagde jeg, og han flettede sine fingre ind i mine. ”Vil du med ud og have noget frisk luft?” Jeg nikkede og fulgtes med ham igennem mængden af svedende mennesker. Da den kolde brise ramte os, føltes det helt fantastisk. Jeg lænede mig lidt ud over det kolde is belagte gelænder, og pustede ud i vinden. Han tændte en smøg og tog et sug. Han kiggede over på mig. ”Efter alt det der er sket. Tænker du så stadig at det vil fungere? Jeg er ikke i tvivl, men jeg vil også gerne høre dit svar.” Jeg tænkte på mor og far. Hvor vrede de var blevet og havde smidt os ud af vores hjem. Men det var jo fortid nu. Jeg lever i nuet, sammen med verdens mest perfekte fyr, jeg nogensinde kunne drømme om. ”Ja, jeg er sikker på det vil fungere. Jeg vil i hvert tilfælde give det en chance.” Sneen begyndte at dale ned fra den grå himmel igen, og jeg kiggede op på ham. ”Men hvis nogen af vores venner opdager det. Det vil jeg ikke kunne holde til. Vi bliver nødt til at holde det skjult for dem. ”Han nikkede. Han gik tættere på mig, og lod sine fingre glide ned af en lok af mit hår. ”Du havde et snefnug i håret.” Hviskede han tæt ved mit øre, og nippede til det. Jeg gispede, og slog hænderne om halsen på ham. Han smed smøgen i sneen, og pressede sine varme læber mod mine. Han løftede mig op og jeg slog benene omkring ham, og holdte fast i hans jakke. Jeg kunne mærke mine kinder brænde, og han stoppede kysset og kiggede på mig. ”Dine kinder er røde, skal vi gå indenfor igen?” Spurgte han og så en smule bekymret ud. Jeg rystede på hovedet. ”Det er ikke derfor de er røde. Jeg har det fint. Det er bare fordi…” ”Fordi hvad?” Jeg bed mig automatisk i læben, og han smilede. ”Er du stadig genert?” Jeg kiggede ned. Han smilede kækt og grinede. ”Jamen, skal vi så ikke tag hjem og gøre noget ved det?” Jeg kiggede nysgerrig op på ham, indtil det gik op for mig hvad han mente. ”I nat?” Mumlede jeg. ”Ja, hvis du er parat.” Han satte mig ned igen, og jeg tog fat i hans hånd. ”Skal vi tage hjem nu?” Spurgte jeg. ”Ja,” Han kærtegnede kort min kind, inden vi gik indenfor igen, og sagde farvel til både venner og familie, inden vi tog hjem igen. 

 

Han låste hoveddøren op, og det føltes ikke engang normalt at komme hjem igen. Ikke nu hvor jeg snart ville blive en kvinde.  Jeg hængte min jakke op på knagen, og satte mine sko på plads. Vi gik ind på værelset, og han hjalp mig med at lyne min kjole ned.  Han lod sine fingre glide ned langs min nøgne ryg, og kiggede kærligt på mig. Jeg stillede mig på tæer, og trak ham lidt ned til mig, så jeg kunne kysse ham. Der kom en let knurren fra ham, og han løftede mig op og bar mig over i sengen. Han knappede sin skjorte af, smed den over i den anden side af sengen, og lænede sig ned mod mig. Mit hjerte hamrede af sted, og jeg lagde armene omkring ham. Hvordan kan kærlighed være sådan en smuk og dejlig ting? Han lod sin hånd køre ned ad min mave, og jeg stønnede blidt ved hans kolde berøring. Jeg kyssede ham langs halsen og bed let i hans øre, og han stoppede pludselig op, og kiggede blidt på mig. ”Jeg elsker dig,” ”Jeg elsker også dig,” Sagde jeg og smilede kærligt til ham. Jeg skulle lige til at trække ham ned til endnu et kys, men det nåede jeg ikke, før det begyndte at hamre på hoveddøren. "Erik! Zarina! Luk op!” Vi rejste op begge op, helt ude af den, og trak os i tøjet igen. ”Hvad skal der ske nu?” Mumlede jeg og tårerne drev ned ad kinderne på mig. Han kærtegnede min kind. ”Uanset hvad der sker, så vil vi altid finde hinanden igen. Det sværger jeg.” Han kyssede min pande, og tog min hånd. ”Vi må vel bare starte med at gå fremtiden i møde.” Jeg kiggede ned, anede ikke hvad jeg skulle gøre. Skulle jeg skrige? Jeg havde faktisk lyst til at skrige. Skrige alt hvad jeg kunne, men til hvilken nytte? Vi gik ud til hoveddøren, og han slog låsen fra og trak ned i håndtaget. ”Ja?” Fik han presset frem. Og som forventet stod der en masse politibetjente og et par schæferhunde. De trak os med det samme ud, og gav os håndjern på. ”I er hermed arresteret, for at bryde loven om forbudt søskende kærlighed.”  Jeg kiggede over på Erik, og mit syn var helt sløret af tåre. ”Jeg elsker dig,” Han smilede og nikkede. ”Det ved jeg godt og jeg elsker også dig. Husk nu på det jeg sagde.  Vi mødes igen.” Betjenten grinede, imens han trak os ind i hver vores bil. ”Det bliver efter døden, kan jeg sige jer.” Sagde han lige inden han lukkede dørene, og de kørte os hen til stationen, og derefter hen til fængslet.  

 

Men ja, der gik ikke længe før vi mødtes igen. Bare et andet sted, hvad man kan kalde i himlen. Jeg ville ønske vi ikke var søskende, for så var det her ikke sket. Men hvis jeg havde valgmuligheden for at gøre det om, så ville jeg ikke gøre det. For så havde jeg ikke muligheden for at møde mit livs kærlighed. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...