Forgive my promise

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Færdig
Michael er i sorg, men livet går videre. Hans elskede er død, Alisea. Ligesom livet gik godt for ham døde hun. Alisea er ikke gået over til den anden side endnu. Hun lever stadig blandt Michael som en hvileløs sjæl, der leder efter sit mål for at få fred. Vil hun finde ud af, hvorfor hun stadig er på jorden, eller skal hun forblive side om side ved Michael hele livet. Se ham vokse op og finde kærligheden, når det eneste hun kan er stadig at elske ham?  

8Likes
11Kommentarer
731Visninger
AA

11. 9

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre for at Michael fik det bedre. Jeg vidste ikke engang, hvorfor Michael var gået helt ned de sidste par dage. Han havde intet spist og havde han endelig spist var det et stykke alt for tørt brød, sammen med en øl eller to. Jeg brød mig ikke om det. Jeg brød mig ikke om at se ham falde dybere og dybere ned i ingenting.

Han sad ved sit spisebord og så ned på den tomme tallerken med krummer. Ved siden af ham stod en halvtom ølflaske, som han i ny og næ tog han en tår. Han gned sine øjne og så op på billedet over ham. ”Jeg ved du er her...” mumlede han og det lød ikke overbevisende. I starten vidste jeg ikke, hvem fanden han talte til, men det gik så småt op for mig hvem. Jeg stillede mig for enden af bordet og skyggede for billedet, selvom han ikke kunne se mig. ”Jeg savner dig Alisea...” Jeg vidste han savnede mig, men der var noget i hans stemme. Han lød for mig ikke overbevisende. Som om han ikke troede på, at jeg var en hvileløs sjæl, men samtidig. Vidste han, at jeg faktisk rendte rundt på moder jord som et spøgelse, eller vidste han bare jeg var til stede? ”Jeg savner også dig.” Sagde jeg med min svage stemme. Jeg ville ønske Michael kunne høre mig en sidste gang. Jeg ville ønske, at jeg kunne ligge mine arme om ham og mærke hans varme.

Michael rejste sig op og lod sin flaske samt tallerken stå. Han forlod bordet og gik mod soveværelset. Det var langt over midnat, men det undrede mig ikke at Michael ikke sov endnu. Han havde vendt op og ned på sin døgnrytme. Mandag, havde han siddet og grædt sine øjne ud i flere timer. Den dag, hvor han havde set billedet af mig. Tirsdag sad han og spillede hele natten væk. Faldt først i søvn, da han var helt væk af udmattelse. Han satte sig ned i sengen og hev dynen over sit skød. ”De sidste par måneder har været uforklarlige. Efter din død ... jeg kunne ikke finde ro.” Han stirrede ud i luften. ”Jeg følte at noget var ved min side hele tiden. Det var skræmmende, for hvad kunne det være? Først nu føler jeg faktisk jeg kan slappe af. Jeg ved det er dig ... Alisea.” Michael lagde sig ned og grinede lavt. ”Hvad ville drengene ikke sige, hvis de så mig nu? Hvis de så mig tale ud i luften. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de ikke vil tro på du er her.” Jeg så ned på ham og satte mig i sengen. ”Du ved ikke, hvor ubehageligt det er at være her. Se dig lide.” Mumlede jeg lavt. Jeg lagde mig ned i sengen til ham og lod min hånd glide over Michaels. Han lukkede øjnene. ”Jeg ved du er her.” Sagde han endnu en gang. Jeg kunne røre ved ham og jeg blev ikke til støv. Jeg lå ved siden af ham. Beundrede hans ansigt. Han var ved at falde i søvn og for første gang så det ud som om han ønskede det. Som om han slappede af. Jeg fjernede min hånd fra hans kind og han åbnede øjnene igen. ”Så du er her virkelig?” Sagde han med et smil. Jeg kunne mærke mine mundvige trække sig op af i et smil. Jeg havde prøvet så mange gange, men jeg ventede bare på det rigtige tidspunkt. Michael lukkede øjnene igen bagefter og jeg så ham lige så stille falde i søvn. Jeg lukkede selv mine øjne lidt efter, da jeg var sikker på han sov. Jeg vidste jeg ikke kunne sove, men jeg prøvede alligevel i håb om at det hele var en drøm.

Da jeg åbnede øjnene igen skinnede solen ind af det åbne vindue. Michael var ikke til at se, da jeg kiggede rundt i rummet. For et øjeblik troede jeg, at det hele bare var en ond drøm, men da jeg rejste mig og rørte ved dynen kunne jeg konkludere, at det ikke var tilfældet. Jeg fik rykket lidt på den, men jeg gik blot igennem som altid. Jeg sukkede lavt og forlod rummet ud og dukkede op i køkkenet. Michael havde sat sig ved det lille spisebord med et stykke ristet toast med et tykt lag Nutella oven på. Han så på en måde frisk ud, hvis man lige ignorerede de sorte poser under øjnene, der var kommet efter for lidt søvn. Han havde et glas appelsin juice ved sin højere hånd. I hånden havde han sin mobil. Han var i gang med at tjekke twitter. Det hele virkede så mærkeligt. En positiv energi strømmede fra ham. Det gjorde mig glad. Jeg vidste ikke om det kun var for en dag eller han var blevet mere positiv. Jeg kunne ikke se, hvordan min eksistens kunne gøre ham i bedre humør for vi var ikke sammen som før. Jeg havde heller ikke fred. Burde han ikke være trist over, at jeg ikke var i lyset? At jeg ikke havde fred og ventede på ham et sikkert sted? At være på jorden som jeg var ikke en god ting og slet ikke, når jeg ikke havde set lyset endnu. Jeg havde uopklarede sager, men vidste ikke hvad. Jeg kunne ikke selv finde ud af hvad. Jeg stod ved hans side og så ned på ham. Hvor ville jeg ønske jeg kunne lave lidt sjov med ham. Jeg lod mine hænder glide over det glatte bord. Jeg så ned på hans telefon og gjorde som jeg havde gjort en gang før. Jeg lod den gå i koks. Den gik ind på tumblr og fik den til at søge på NSFW. Jeg vidste, at der ikke ville være andet end upassende ting inde på det tag. Det gav mig et smil på læberne. Jeg savnede at lave sjov med ham.

Michael så ned på telefonen og løftede et øjenbryn, da den gik ind på tagget. Han scrollede kort igennem det, inden han låste telefonen og lagde den på bordet. ”nånånå…” det hele føltes så mærkeligt. Jeg håbede inderligt det her ville vare ved, men jeg havde mine bange anelser. Michael så ud i luften og vidste ikke, hvad han skulle tage sig til. Jeg kunne mærke den varme følelse af glæde komme fra ham, men jeg kunne også mærke noget andet. Noget der føltes som sorg. Jeg havde været hos ham længe. Jeg var her nu, men jeg var ikke menneskelig. Jeg havde ikke en varm krop. Egentlig, så havde jeg slet ikke en krop at være i.

”ægte kærlighed varer for evigt.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...