Forgive my promise

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Færdig
Michael er i sorg, men livet går videre. Hans elskede er død, Alisea. Ligesom livet gik godt for ham døde hun. Alisea er ikke gået over til den anden side endnu. Hun lever stadig blandt Michael som en hvileløs sjæl, der leder efter sit mål for at få fred. Vil hun finde ud af, hvorfor hun stadig er på jorden, eller skal hun forblive side om side ved Michael hele livet. Se ham vokse op og finde kærligheden, når det eneste hun kan er stadig at elske ham?  

8Likes
11Kommentarer
715Visninger
AA

7. 6 - Michael POV

”Hvorfor er du væk? Hvorfor blev du taget fra mig? Hvorfor er der ingen, der kan give mig svar på alle mine spørgsmål?” Jeg sad i min seng med benene trukket op under mig. En kop kakao stod på sengebordet, men jeg havde ikke lyst til den. Jeg havde ikke lyst til den søde smag, selvom jeg burde. Jeg havde altid hørt, at folk mente trøstespisning ville være godt mod sorg, men alligevel kunne jeg ikke få mig til at drikke den. Måske burde jeg? Den brændende fornemmelse ned igennem halsen ville gøre ondt. Det ville være ubehageligt. – Selvskade, en anden vej ud af problemerne. ”Alisea, hvorfor er du her ikke…” Jeg vidste ikke, hvad jeg spurgte om og endnu værre: jeg vidste ikke, hvor jeg skulle finde svar. Jeg have ingen at fortælle mine følelser til og til tider måtte de bare ud. Jeg kunne mærke tårerne trillede ned over mine kinder, da jeg tænkte på hende. Alisea. Den pige, der havde været min drøm lige fra jeg så hende. Den pige med de rosenrøde kinder og et dejligt smil. Jeg vidste ikke, hvor jeg var på vej hen med mit liv. Det var som om, at alt stod stille. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre for at komme i gang igen. Jeg tog fat om den varme kop med svage hænder. Jeg havde ingen livskræft i dag. Jeg havde ikke lyst til noget. ”Jeg troede vi skulle tilbringe år sammen.” Tårerne blev ved med at trille ned ad mine kinder. Jeg havde holdt dem inde i så lang tid. ”Min kære engel.” Jeg satte koppen fra mig igen og begravede mit ansigt i mine hænder. ”kom tilbage til mig!” Jeg holdte en pause. ”HVORFOR ER DU DØD?!” Mit humør skiftede drastisk. Jeg var stadig trist. Jeg græd stadig, men jeg følte også vrede, selvom jeg ikke burde. Det var min måde at komme ud med følelserne på. ”Hvorfor sagde du ikke du var syg?”

”undskyld Alisea … Undskyld.” Jeg så ned på mine hænder, der lå i skødet. ”Kan du tilgive mig? Jeg lovede ikke at græde. Jeg lovede at være stærk, men hvordan skal jeg kunne være stærk, når du ikke er her?” Jeg lovede hende at være stærk. Jeg lovede hende, at jeg ikke ville græde. Du må ikke græde over spildt mælk. Jeg huskede hendes ord og sorgen blev større. Jeg savnede hendes stemme… 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...