Forgive my promise

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Færdig
Michael er i sorg, men livet går videre. Hans elskede er død, Alisea. Ligesom livet gik godt for ham døde hun. Alisea er ikke gået over til den anden side endnu. Hun lever stadig blandt Michael som en hvileløs sjæl, der leder efter sit mål for at få fred. Vil hun finde ud af, hvorfor hun stadig er på jorden, eller skal hun forblive side om side ved Michael hele livet. Se ham vokse op og finde kærligheden, når det eneste hun kan er stadig at elske ham?  

8Likes
11Kommentarer
731Visninger
AA

6. 5

Michael åbnede døren og en kølig luft ramte hans ansigt. Hans øjne flakkede og han vrøvlede. Luke og Ashton holdte ham oppe og fik på den måde slæbt ham udenfor. De satte ham ned på en cementblok og ringede efter deres bil. Da jeg dukkede op var det tydeligt at se, at Michael var bankelam. Det var ikke muligt at få kontakt til ham. Luke prøvede flere gange. Calum var der ikke. Jeg vidste ikke, hvor han var, men noget sagde mig, at han havde fået held hos en eller anden pige. Jeg stod lidt væk fra de tre og sundede mig over synet. Jeg var ikke ked af at være gået. Jeg vidste at var jeg blevet på diskoteket ville jeg have fortrudt det. Selvom jeg var død, havde jeg stadig følelser og nu, hvor jeg kun var en sjæl, så kunne jeg lettere blive påvirket. Noget lyste igennem mig og jeg kunne derefter høre en bil komme trillende. Ashton og Luke rejste sig op og fik løftet ham op. En mand jeg ikke kendte kom ud af bilen og hjalp dem.

Jeg var glad for Michael ikke tog pigen med hjem, eller tog hjem til hende.

Jeg kunne se gadelygterne flakke forbi. Jeg sad på et sæde foran de tre drenge og kiggede ud på den forladte gade. Alt virkede mere roligt om natten, så længe man var et trygt og sikkert sted. Jeg havde brugt mange nætter sammen med Michael på at sidde og se ud på nattehimlen og de flotte stjerner. Det lejlighedskompleks Michael boede i havde et tag. Normalt var det lukket af for alle, for de ville ikke risikere selvmord, men Michael havde på en eller anden måde fået fat i en nøgle. Jeg var ligeglad hvordan, det ragede mig ikke. Jeg havde ikke tal på, hvor mange nætter vi havde siddet deroppe med tæppe om os og beundret stjernerne. Når vi sad deroppe glemte jeg alt. Det var roligt og afslappende, noget vores hverdag langt fra indeholdte.

Jeg hørte en lav klynken fra Michael bag mig og inden jeg nåede at vende mig om tømte han sit maveindhold ud på gulvet. Lige der, var jeg glad for, at jeg ikke havde nogen næse jeg som sådan kunne bruge mere. Jeg kunne stadig huske lugten af bræk og jeg var inderligt glad for ikke at skulle lugte det nu. Lydende var heller ikke just behagelige. Jeg havde ikke lyst til at høre Michael have det dårligt. Jeg lukkede øjnene og ønskede mig væk til en anden virkelighed.

Da jeg igen åbnede øjnene befandt jeg mig i Michaels lejlighed. Drengene var der ikke, ikke engang Michael var her. Jeg kiggede rundt og kom i tanke om den spand han havde stående under køkkenvasken. Jeg forsvandt ud i køkkenet og kiggede på skabet. Jeg lukkede øjnene igen, men kun for at samle kræfter nok. Jeg vidste, at jeg var ved at blive stærkere. Jeg kunne ting som jeg ikke kunne lige da jeg døde. Jeg åbnede øjnene og det var som om, at min sjæl var blevet stærkere. Jeg løftede min arm og lukkede hånden op håndtaget. Jeg trak armen mod mig selv og til min store overraskelse virkede det. Med små ryk fik jeg åbnet skabet mere og mere. Jeg kunne se den blå spand inde i skabet. Jeg følte mig allerede træt efter at have åbnet det. Det vigtigste var vel også, at Ashton eller Luke bemærkede skabet var åbent, så de kunne få spanden ind i soveværelset.

Døren til lejligheden gik op og Ashton, Luke og den ukendte mand med rødt hår kom slæbende ind med Michael. De fik slæbt ham ind i sengen og gik derefter ud i stuen, hvor de kiggede rundt. Det var Ashton, der bemærkede køkkenskabet stå åbent. Han kiggede ind og fik fat i spanden. Jo hurtigere den kom ind ved Michaels side, jo hurtigere var det sikkert. Jeg regnede ikke med, at nogen af dem havde lyst til at vaske Michaels bræk op. Det var nok, at den bil de skulle sidde i nu stank af mavesyre. ”Godnat.” sagde de, inden de smuttede ud af lejligheden.

Jeg sad ved Michaels side hele natten. Jeg samlede kræfter og da klokken blev omkring fem forsvandt jeg ud på toilettet, hvor jeg fandt Michael to panodiler, som Michael forhåbentligt kunne lindre den kommende hovedpine med. Jeg fik lagt den inde på sengebordet ved siden af det glas vand og det brød, der lå. Det var ikke mig, der havde lagt det. Det måtte have været Luke. Yderligere fem timer gik før Michael vågnede op. Jeg stod forenden af sengen og så ned på ham. ”Der ligger smertestillende til dig. Tag dem og lig dig til at sove igen.” jeg satte mig ned på sengen, så jeg kunne være tæt på ham. Jeg vidste, hvordan Michael måtte have det nu. Jeg havde altid været præget af slemme tømmermænd, bare når jeg havde drukket en smule.

Michael satte sig op i sengen, men fortrød det. Han tog sig til hovedet og klynkede. Denne gang brækkede han sig ikke. Med langsomme bevægelser tog han glasset og de to panodiler på bordet. Han lagde pillerne på tungen og tog glasset op til munden. Drak kun det mest nødvendige, inden han stillede glasset for sig igen. Han kiggede hen på klokken, inden han lagde sig ned igen. Michael havde altid kunne sove længe, så at han lagde sig ned igen overraskede mig ikke. ”godnat min engel.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...