Forgive my promise

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Færdig
Michael er i sorg, men livet går videre. Hans elskede er død, Alisea. Ligesom livet gik godt for ham døde hun. Alisea er ikke gået over til den anden side endnu. Hun lever stadig blandt Michael som en hvileløs sjæl, der leder efter sit mål for at få fred. Vil hun finde ud af, hvorfor hun stadig er på jorden, eller skal hun forblive side om side ved Michael hele livet. Se ham vokse op og finde kærligheden, når det eneste hun kan er stadig at elske ham?  

8Likes
11Kommentarer
720Visninger
AA

5. 4

”Jeg sværger Luke!” Sagde Michael og så hen på Luke. ”Jeg mærkede noget og det var ikke bare vinden!” Michael havde alligevel bemærket min tilstedeværelse. Jeg vidste endnu ikke om det var godt eller skidt. Jeg vidste ikke om Michael var klar til, at jeg var til stede. ”Du savner hende Michael. Alisea var ikke til stede. Hun er død.” Jeg hadede at få det fact smidt i hovedet. Ud fra Michaels ansigtsudtryk kunne jeg se, at han havde det på samme måde. ”Kom … lad os komme ud herfra.” En privatfest ville finde sted lidt væk herfra og selvom jeg ikke ønskede at tage med, så blev jeg nødt til det. Det var tidspunkter som det her, at jeg blev nødt til at være tæt på ham, hvis noget nu skulle ske. Jeg var begyndt at blive stærkere. Jeg kunne mærke det. Jeg følte mig ikke død som før. De få gange, hvor jeg kunne få fremtvunget et spejlbillede af mig selv kunne jeg se, at jeg havde forandret mig. Ikke på nogen dårlig måde. Jeg havde ikke det samme ligblege ansigt, som jeg havde da jeg døde. Jeg var begyndt at få mere farve i kinderne. Jeg vidste ikke, hvad det betød andet end, at jeg var begyndt at blive stærkere. Jeg kunne mærke det. Jeg kunne ting, som jeg ikke kunne for en måned siden. Blev mine følelser for stærke, så kunne jeg bruge dem til at rykke fysiske ting. Måske ville det kunne hjælpe mig?

Jeg stod ude foran et diskotek og kunne høre, at der var godt gang i den. Jeg stod ved siden af en pumpet bodyguard, der kun lod bestemte folk komme ind. Drengenes bil trillede ind og de trådte alle ud. Jeg så kun efter Michael og da de var kommet forbi bodyguarden fulgte jeg efter ham. ”Du ved… vi kunne tage hjem og se en film.” store fester havde aldrig været mig. De gjorde mig utilpasse og selvom jeg var død kunne jeg også mærke det nu. Noget inde i mig var bange. Jeg var bange for, at noget ville ske Michael. Enten ville nogen skade ham, eller også ville han skade sig selv. Michael stoppede kort op og så rundt, men kom derefter i gang igen. Han gik ind ad døren til diskoteket. Jeg kunne høre den høje musik spille inde fra rummet. Mon der var nogen døde derinde? Hvileløse sjæle holdte sig enten til en person eller et sted. Jeg kunne forstille mig, at en eller anden latterlig ung var død på det diskotek. Måske var personen blevet trampet ihjel. Andre sjæle gjorde mig nysgerrig og selvom jeg havde tiden til at finde ud af mere om dem, så var der noget der holdte mig tilbage. Jeg stillede ikke spørgsmål. Det vigtigste var at holde øje med Michael. Da drengene kom ind på diskoteket stoppede larmen ikke. Det var rart at se musikken spillede videre. Lige nu virkede de som anonyme folk, der bare kom for at have en god oplevelse. Kun den ene halvdel var rigtig. De kom for at feste og have det sjovt, men anonyme var de langt fra. Deres fanbase var sneget sig op på over en million, hvilket i min verden var mange. Utrolig mange.

”vil de herrer have noget at drikke?” sagde en halvnøgen dame med et fad i sin hånd. De var på vej op i den alt for fyldte bar, så at have tjenere gående rundt var måske en god ide. Rundt omkring stod der borde, så folk kunne have en god tid uden at danse. Diskoteket var med oven etage, hvor man kunne se ned på dansegulvet. Der var kun borde deroppe, så man kunne sidde mere privat og måske være lidt, kun lidt, væk fra musikken. Dansegulvet var fyldt med mennesker og en masse farvede lys. Det gav mig en hovedpine. Intet af det var roligt. Det var ubehageligt at se på og musikken larmede. Jeg kunne godt forstå unge mistede hørelsen i en tidlig alder ved sådanne steder. Michael så på kvinden, men reagerede ikke på hendes udseende, selvom jeg måtte indrømme, at hun så ret så godt ud. Hendes krøllede hår havde en flot kastagne brun farve. Hendes hår skinnede og så sundt ud, så om det var farvet var jeg usikker på. Michael kiggede rundt på de andre for på en eller anden måde at finde ud af, hvad de ville have. ”4 Classics og en række jägerbombs” halvråbte Ashton som svar og de gik mod et bord bagerst i lokalet. Jeg vidste de nok skulle komme ud og danse på et tidspunkt eller socialisere sig. De skulle bare have noget alkohol i blodet. Som ung er det at feste en ting de fleste knap nok kan gøre uden alkohol. Jeg var en af dem, der ikke var til fest, og når jeg festede kunne det sagtens gøre uden alkohol. Der var intet pinligt i ikke at drikke. Jeg havde det fint nok med det. Jeg kunne sagtens slå mig løs alligevel. Jeg stillede mig bag Michael, da de satte sig ned. De sagde intet, men det var nu også svært overhovedet at høre noget, når musikken var så høj. De burde have sat sig ovenpå, selvom der deroppe ville være svære at komme i kontakt med nogen. Jeg kiggede rundt for at se, hvordan hele situationen var. Ingen skøre fans endnu. Jeg begyndte at slappe af i kroppen. Der gik ikke længe inden drengene havde gang i en halv samtale. De kunne ikke høre hinanden, men de prøvede. Noget skulle de slå tiden ihjel med, mens de ventede på de forbandede drinks. Hvordan kunne det tage så langtid? Godt nok var baren fyldt med mennesker, men de havde flere medarbejdere til at hjælpe.

Jeg kunne se den samme kvinde komme gående. Hun havde 4 store glas med øl på bakken og 4 mindre glas. Ved siden af havde hun en redbull og en jägermeister. Jägermeister var altid noget jeg fandt ulækkert og jeg kunne slet ikke forstå, hvordan folk kunne drikke det. det var noget stads, der bare klistrede og var tykt. Jägerbombs var endnu værre, for der var rebull der også. Jeg havde aldrig kunne lide sodavand. Jeg brød mig simpelthen ikke om brus. Det var mærkeligt. Min familie havde altid sagt, at jeg ville lære at drikke det med tiden, men det var åbenbart ikke sandheden. Drak jeg endelig sodavand, så følte jeg aldrig det tog min tørst og det var jo, hvad jeg var ude efter, når jeg drak noget.

”Værsgo.” råbte kvinden med et charmerende smil på læberne. Hun havde nu sat sit hår op i en høj hestehale. Mit gæt var, at det irriterede før og var i vejen. Skulle hun løbe rundt var det vel heller ikke smart med hår, der gled ned i hovedet. ”Tak.” Calum smilede til hende og nikkede, hvorefter han tog en tår af den øl, der var blevet stillet foran ham. Kvinden var i gang med at hæle de små shots glas op med redbull, så halvdelen af glasset var fyldt. Derefter var det jägermeisteren, der blev hældt i. ”Hyg jer.” hun var hurtigt væk igen. Der var sikkert mange andre, der ventede på hende.

Mit blik landede på en pige på dansegulvet. Hun havde en lårkort sort kjole på, der var stropløs. Der stod med store røde bogstaver Cult bagpå ved røven. Jeg havde aldrig forstået, hvorfor piger skulle rende rundt med næsten intet tøj på for at reklamere for noget. Det virkede underligt.

”Deler i?” Råbte en af tre piger, der kom over til drengene. De stod foran dem og så ned på dem. Hun rakte hånden frem og med en fin håndbevægelse pegede hun ned mod de fire glas, der var fyldt op. ”selvfølgelig.” det kom som en overraskelse for mig, at det var Michael, der sagde det. Jeg havde ikke troet, at han ville socialisere sig med folk og slet ikke uden at være fuld. ”nej…” kom det fra mig. Jeg havde lyst til at blive vred igen. Vise, at jeg ikke var tilfreds, men jeg kunne ikke gå imod Michaels ønske. Slet ikke, når det virkede så hamløst og når det måske kunne hjælpe ham. Pigerne satte sig på stole omkring det alt for lille bord og så på dem. Calum rakte over efter det ene lille glas, slugte det der var i og stillede det ned igen. Han begyndte at fylde det op igen, ligesom tjeneren havde gjort. Der var ikke nok i et glas til to eller flere personer, så det måtte gøres på denne måde. Jeg forstod ikke, hvordan de kunne gøre dette. Hvad kunne de tre fremmede ikke bære af sygdomme?

Ashton og Michael fulgte efter Calums bevægelser og slugte indholdet i deres glas. Ashton fyldte deres glas efterfølgende, men sørgede for, at der kom mere alkohol i glasset end energidrik. Luke ventede med at drikke sit. Der var ikke behov for det nu, hvor de tre piger havde fået et glas hver. I stedet sad han og nippede til sin kolde øl. Jeg kunne se en dråbe glide ned over glassset. Jeg savnede at mærke det kølige mod min håndflade.

Det føltes som om timerne gik hurtigt, men i virkeligheden var der ikke gået flere timer kun én. Det var et helvede at stå her bag Michael og se på de syv personer blive for fulde. Michael var den, der havde fået mest at drikke. Var han i gang med at drikke sorgerne væk? Det lignede det. Han var i godt humør og det gjorde mig glad, også selvom det var på grund af alkoholen. Det der behagede mig mindre var en blond pige, der havde sin hånd på hans lår. Til at starte med genkendte jeg hende ikke, men da Michael sagde hendes navn huskede jeg hende. Hun havde været der til koncerten og da drengene gik ud for at møde deres fans. Melissa. Jeg ville have hende væk. Jeg var sikker på, at hun ikke var andet end ballade. Jeg ønskede at se Michael lykkelig, men ikke med sådan en pige som hende. Hendes hår var blond og godt ødelagt af for meget farvning. Hun havde en hvid kjole på jeg tydeligt kunne se igennem, når lyset ramte den. Samtidig var den alt for kort for min smag, men samtidig. Kjoler var aldrig min smag. Bukser var det bedste.

Jeg kunne tydeligt se, at Michael og Melissa snakkede godt sammen. Der gik heller ikke længe, inden de rejste sig.  Jeg ønskede ikke det her, jeg vidste hvor de var på vej hen. Selvom de havde hvisket i hinandens øre, så hørte jeg alle de ting, der skulle være private. Michael lagde sin hånd på Melissas læn og førte hende over dansegulvet og hen mod trappen, der førte op. Jeg havde været så optaget af deres samtale, at jeg ikke havde opdaget de andre allerede var smuttet. De var smuttet ud på dansegulvet for at have det sjovt.

Jeg forlod det nu tomme bord og fulgte efter Michael. Jeg kunne føle jalousi og vrede bygge sig op inden i mig. Jeg havde ikke lyst til at se Michael sammen med en ny pige. Jeg var ikke klar til det. En ting var, at han blev lykkelig, en anden ting var at hygge sig for at glemme sin sorg. Jeg lukkede øjne og øre for ikke at se, hvad de lavede. Jeg forsvandt fra stedet, forsvandt fra diskoteket. Jeg stod ude på en vej i mørket med kun et par få lygter til at lyse stedet op. Jeg foldede mine arme ud, da jeg kunne se et par lys i det fjerne komme tættere på. Det føltes som om, at Michael var i gang med at være mig utro, selvom det ikke var muligt. Jeg var død. Hvordan kunne jeg overhovedet have de tanker? Jeg burde være glad på Michaels vegne …

Bilen kom tættere på og inden den strejfede mig lukkede jeg øjnene for ikke at se.

Sådan her kunne jeg have været død. Jeg kunne have taget mit eget liv. Ville det have været bedre? Jeg ville være klar til at dø. Det var jeg ikke dengang. Dengang var jeg langt fra klar. Jeg havde det hele. Jeg var i gang med at leve livet. Dengang ville jeg leve. Jeg ville leve blandt Michael, men jeg ville ikke kun leve blandt ham. Jeg ville leve med ham. Jeg ville røre ved ham, være menneskelig. Nu ville jeg dø. Jeg ville væk fra smerten. Det var ikke andet end et helvede. Jeg havde ikke tålmodighed nok til at vente på, at jeg ville finde ud af, hvorfor jeg stadig var her. Jo længere tid jeg blev ondt, jo mere ondt ville det gøre. Jeg ville blive her og se på Michael leve. Gøre alle de ting vi skulle have gjort sammen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...