Forgive my promise

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Færdig
Michael er i sorg, men livet går videre. Hans elskede er død, Alisea. Ligesom livet gik godt for ham døde hun. Alisea er ikke gået over til den anden side endnu. Hun lever stadig blandt Michael som en hvileløs sjæl, der leder efter sit mål for at få fred. Vil hun finde ud af, hvorfor hun stadig er på jorden, eller skal hun forblive side om side ved Michael hele livet. Se ham vokse op og finde kærligheden, når det eneste hun kan er stadig at elske ham?  

8Likes
11Kommentarer
716Visninger
AA

4. 3

Michael valgte at stå op og jeg var stolt af ham. Han havde ikke været til meget nytte de sidste par dage. Man skulle tro han var syg. Han havde blot mistet livsglæden. I starten troede jeg, at han ville klare sig. Det virkede som om, at han ville komme over min død, men jeg blev i tvivl. Michael fik det værre og værre. Han lukkede sig inde og snakkede ikke med nogen. Hans eneste ven var hans spillekonsoller. Jeg sad og holdte ham med selskab, selvom han ikke vidste jeg var der. Jeg sad og snakkede med ham som en eller anden idiot og på ene eller anden måde, så fik jeg det bedre med mig selv. ”Michael stå nu op …” Det var blevet mere eller mindre normalt at snakke til ham. Michael fik tøj på og gik ud ad døren. Jeg vidste, hvor han skulle hen, så forvirret var jeg ikke. Jeg fulgte med ham hele vejen. Han havde bodyguards med sig, indtil han kom ind i bilen og den kørte af sted. Jeg var derinde. Jeg sad ved siden af ham. Lige nu var han den eneste i bilen, men jeg vidste, at bilen snart ville være ved Calums bolig. Derefter Ash’s og Luke’s. Der ville ikke være plads til mig i bilen, så jeg ville ikke kunne holde øje med ham derefter. Jeg håbede, at drengene kunne klare det. De burde, men jeg tvivlede. Michael havde ikke haft meget kontakt til dem siden min død. Jeg sad ved siden af ham, da bilen endnu en gang stoppede. Døren til min højre side blev åbnet og Calum satte sig ind. Han satte sig lige der, hvor jeg sad, så endnu en gang blev jeg til luft. Det gjorde ikke ondt. Det huskede mig blot på, at jeg ikke var i live. Jo, måske gjorde det ondt, men ikke fysisk. Det var psykisk. Det gjorde ondt, at jeg ikke ville kunne ligge i Michaels arme mere og se ham smile. Nu hvor jeg er død kan jeg ikke engang se ham sove roligt på afstand. Han har så mange mareridt og mange nætter, hvor han næsten ikke sover. Jeg valgte at forlade bilen, da Calum satte sig ved min plads. Jeg måtte hellere komme væk. Jeg valgte at dukke op i et storcenter. Jeg stod bag to aflange borde med fire stole. I et indhegnet stykke stod der fans og ventede. 5 seconds of summer skulle udgive autografer og derefter ville de hilse på fans, hvis der ikke var for mange. Jeg vidste det ville blive et helvede for Michael, men han måtte prøve. Han kunne ikke lukke sig inde og tro folk ville være der for ham alligevel. Han måtte vise, at han stadig tænkte på dem og ikke var ligeglad. Der ville heller ikke være noget ved, at kun tre af drengene skrev autografer. Det ville ikke udgøre 5 seconds of summer, men kun ¾ af bandet. Jeg sukkede, da jeg kunne høre fansene skrige. Drengene kom ind ad en åbning og kom hen mod mig. Det var utroligt, at fans kunne skrige så højt. Det gav mig nærmest hovedpine, selvom det ikke burde være muligt. Jeg vendte hovedet væk, da Michael gik forbi mig. Han havde valgt at sætte sig i midten af det hele. Jeg ville blive ved med at stå her og holde øje med ham, selvom jeg ikke kunne gøre noget, hvis der skulle ske noget.

Alt gik fint. Jeg kunne tydeligt se, at Michael ikke var som han plejede, selvom han skjulte det godt. Når man lever med en person kommer man hurtigt til at lære personen at kende. Det skete også her. Jeg lærte hurtigt, hvordan Michael fungerede, hvordan han var når han løj. ”du kan godt gøre det Michael. Ikke langt igen….” sagde jeg til ham. Jeg var ved hans side og holdte øje med ham. De var på vej hen mod en stor gruppe mennesker. En del var blevet i håb om, at de ville kunne møde dem personligt og det ville ske nu. Jeg var ikke sikker på om jeg var klar til dette. Det havde aldrig været rart at se Michael omringet af mennesker, især ikke kvinder. Jeg blev altid hurtigt jaloux. Mange rendte rundt med nedringede bluser og Michael havde et godt øje til bryster, så han kunne ikke lade være med at kigge. Jeg blev jaloux, selvom jeg ikke burde. ”Hey!” Sagde Michael med et smil på læberne og vinkede. Det var tydeligvis fake, men fansene reagerede ikke på det. De var bare glad for at se deres idoler. Der var bodyguards rundt omkring drengene, men alligevel ville det hele blive tætpakket. Folk ville have kram og det kunne hurtigt ende galt. Jeg blev tæt på Michael, men flere gange blev jeg til luft, fordi folk gik ind i mig. Jeg havde endnu ikke lært evnen til at forblive hel. Jeg havde set andre sjæle gøre det. Jeg havde set, hvordan levendevæsner var gået igennem dem og de var blevet. Jeg kunne ikke og jeg vidste ikke hvorfor. ”pas på!” halvråbte jeg, da en pige kom tæt på Michael. Jeg synes det var lige lovlig tæt, for han vidste ikke hun var der. Hun lod sin hånd glide ned over hans arm, i håb om han ville opdage hende. Hun havde blondt hår og blusen var godt nedringet. Bh’en var fyldt godt op med push up. Det gjorde mig ilde tilpas. Det var fint, at kvinder ville vise sig frem, men det her var for meget. Hvordan kunne man udstille sig sådan? Var det fordi hun håbede på noget fra drengene. Michael smilede til hende og krammede hende. ”Må jeg få et billede?” Sagde hun med et kærligt smil på læberne. Michael svarede ja og stillede sig ved siden af hende. En af hendes veninder havde fået kameraet. Jeg stod ved siden af hende og kunne se Michael og blondinen stå der. Først nu kunne jeg se, hvor træt Michael så ud. De få timers søvn havde ikke været nok. Jeg var overrasket over, at han kunne stå op og så være her. ”Hvad er dit navn?” Sagde Michael, da billedet var blevet taget. ”Melissa.” hun smilede flirtende og så op på ham. Hun var lav og tynd, men med kurver de rigtige steder. ”Pænt navn.” selvom Melissa burde gå gjorde hun det ikke. Hun blev stående og prøvede at forføre Michael. Jeg blev mere og mere irriteret og hun blev hurtigt for omklamrende. Hun stillede sig tættere på Michael og lod endnu en gang sin hånd glide ned over hans arm. ”tak.” hun smilede sødt denne gang, men jeg kunne se igennem hende. Jeg kunne se, hvad hun prøvede på. Jeg kunne føle ubehaget fra Michael, da hun kom for tæt på. Jeg kunne se, at det hele var ved at blive for tætpakket. Jeg stillede mig ved siden af hende. Hvor ville jeg ønske, at jeg bare kunne slå hende, få hende til at fjerne sig. ”Så skrid dog med dig!” Råbte jeg, men intet skete. Min stemme var ikke høj nok. Jeg ville have den fremmede Melissa til at forsvinde fra Michael, ikke fordi jeg var jaloux, men fordi Michael ikke var tilpas med, hvad der skete. Jeg brugte alt den vrede, der kom op i mig og prøvede at råbe endnu en gang. ”SKRIIID!” Melissas hår flagrede som det ville gøre, hvis der var vind. Vi var alle indenfor, så det burde ikke være muligt. ”Mærkede du også det?” Sagde hun og kiggede rundt. Hun så bange ud, som om hun havde hørt mig. ”Mærkede hvad?” Michael tog chancen og trådte et skridt tilbage, men jeg var ikke færdig med Melissa. Jeg slog hårdt ned på den telefon hun havde i hånden og den faldt ud af hendes hånd. Den faldt ned på fliserne og skærmen gik i stykker. Jeg kunne ikke lade være med at smile håndligt. Det føltes godt at kunne gøre noget. Jeg vidste ikke hvordan jeg gjorde, men det var dejligt. Jeg så mod Michael og det hånlige smil forsvandt. Han var ved at blive guidet væk af sine bodyguards. Det hele var blevet for meget. Jeg var blevet for jaloux og vred, at jeg nu var bagud. Jeg var ikke ved Michaels side mere. Jeg måtte komme op til ham, se hvorfor han forsvandt så hurtigt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...