Forgive my promise

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Færdig
Michael er i sorg, men livet går videre. Hans elskede er død, Alisea. Ligesom livet gik godt for ham døde hun. Alisea er ikke gået over til den anden side endnu. Hun lever stadig blandt Michael som en hvileløs sjæl, der leder efter sit mål for at få fred. Vil hun finde ud af, hvorfor hun stadig er på jorden, eller skal hun forblive side om side ved Michael hele livet. Se ham vokse op og finde kærligheden, når det eneste hun kan er stadig at elske ham?  

8Likes
11Kommentarer
719Visninger
AA

16. 14

Da jeg endelig vågnede op igen var jeg ikke i kroppen. Jeg stod ved siden af med lange, tynde, næsten gennemsigtige tråde, som var knyttet dertil. Jeg så ned på den blege krop, der endnu en gang var gået i kramper. Lægerne vidste ikke, hvad der foregik, men det vidste jeg. Jeg kunne fornemme det. Michael var gået i panik. Han stod i et hjørne og så bare til. ”Michael….” Sagde jeg med min stemme, der endnu en gang var lav. Jeg prøvede at gå hen mod ham, men jeg kunne ikke. Jeg blev nødt til at være tæt på kroppen. Jeg kunne ikke gå væk. Det var som at være lænket. ”beskeden…”Jeg huskede beskeden, som jeg ville have vist til Michael. Den burde stadig være et sted på hans telefon, jeg vidste bare ikke, hvordan jeg skulle få den frem, uden at blive drænet for energi. Lægerne gav mig stød jeg kom til live igen.

Min hukommelse var kommet igen, eller noget af den. Alt jeg havde lavet med Michael, efter min nærdødsoplevelse var kommet tilbage til mig. Det slørede for mine øjne. Det eneste jeg kunne se, var en slørede skikkelse af en, der stod i et hjørne af rummet. Jeg vidste ikke, hvad jeg gjorde. Jeg vidste bare, at min tid snart var slut. Kramperne var der af en årsag, og jeg havde ikke længe til at finde ud det rigtige svar. Kroppen var i gang med at bekæmpe min sjæl og jeg vidste ikke, hvorfor. Jeg havde brug for at huske. Det måtte være den eneste løsning. Jeg var for svag, når jeg var her. Jeg var for svag. Jeg havde intet at holde fast i. Jeg vidste, at jeg muligvis ikke var, hvem jeg troede. ”Michael…” min stemme var lav og øjnene lukkede. Jeg havde ikke mange kræfter. Mit hjerte slog langsomt og svagt. Lægerne havde bedt mig om at hvile mig, men jeg havde så mange spørgsmål.

Michael rejste sig op og gik hen mod sengen. ”Jeg er her Anastazia.” Hans stemme var næsten lige så lav som min, og præget af skræk. Jeg forstod ham. Vores forhold var anderledes, og jeg var sikker på vi havde noget kørende. Jeg var sikker på, at han inderst inde elskede mig. Det måtte ikke være fedt at den du elsker dø. ”sangen…” Jeg hostede lavt og åbnede øjnene, i håb om at kunne se op på ham. Det eneste jeg kunne se var skyggen af ham. Mine øjne virkede ikke optimalt. ”Den sang du spillede … spil…” min stemme blev lavere og lavere. Jeg kunne mærke, hvor træt jeg var, men alligevel ønskede jeg ikke at sove. Stille faldt jeg hen. Michael snakkede, men det eneste jeg hørte var en mumlen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...