Forgive my promise

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Færdig
Michael er i sorg, men livet går videre. Hans elskede er død, Alisea. Ligesom livet gik godt for ham døde hun. Alisea er ikke gået over til den anden side endnu. Hun lever stadig blandt Michael som en hvileløs sjæl, der leder efter sit mål for at få fred. Vil hun finde ud af, hvorfor hun stadig er på jorden, eller skal hun forblive side om side ved Michael hele livet. Se ham vokse op og finde kærligheden, når det eneste hun kan er stadig at elske ham?  

8Likes
11Kommentarer
731Visninger
AA

13. 11 - En ny start

Jeg var træt. Jeg gad ikke mere. Jeg skreg på mine lungers fulde kræft og det fik gardinet i Michaels stue til at blafre. Jeg ville ikke være i denne form. Det var ikke at leve. Jeg ville være tæt på Michael. Være tæt på ham som et menneske. Jeg var grædefærdig, sur, trist. Jeg havde så mange følelser, der kom ud på en gang. Mine følelser fik Michaels telefon til at gå i koks. Den gik ind på noter, hvor der blev skrevet en besked. Noget jeg ikke vidste jeg gjorde. Noget min hjerne havde gjort af sig selv. Lad os gå en tur! Jeg så Michael over skulderen og så ned på telefonen. Jeg var ikke overrasket. Jeg tænkte slet ikke over det. At gå en tur ville ikke hjælpe, men jeg følte det var en del af noget større. Hvad vidste jeg ikke. Jeg forsvandt ned på gaden, da jeg så Michael få fat i sin jakke. Jeg ventede på, at han kom ned til mig og jeg begyndte at gå i samme retning som Michael. Der var helt stille. Vi kunne ikke snakke. Jeg var ved at blive mig selv igen, så det ville være umuligt at kommunikere. Vi gik i en halvtime. Kort havde Michael prøvet at få kontakt til mig, men jeg kunne ikke svare. Jeg var ikke stærk nok. Vi kom til en befærdet vej, da jeg så en cyklist ligge på en båre. Der var ambulance folk rundt omkring hende, der prøvede at holde hende i live. Det var en kvinde på omkring min egen alder. Hendes hår var langt flot og rødt. Jeg var usikker på, hvad der foregik. Både Michael og jeg så til. Det hele gik så hurtigt. ”en, to, tre stød!” Sagde en af ambulancemændene. De prøvede igen, da det ikke virkede. Jeg så hendes sjæl stå ved siden af den døde krop, der engang var hendes. Derefter kom lyset. Det lys jeg så længe havde ventet på at finde, men det var ikke for mig. Hun så på mig med et smil på læberne og vente sig derefter om. Hun gik ind i lyset uden at tøve og det forsvandt derefter. Jeg var glad for, at det ikke blev på en måde. Jeg var glad for, at det ikke var min tur til at forlade Michael. Jeg var ikke klar til at forlade ham. Jeg så ned på den døde krop, da hun blev konstateret død. Jeg tænkte ikke derefter. Jeg stillede mig, hvor den anden sjæl havde stået og lod min hånd glide over hendes arm og kunne føle en utrolig energi strømme fra kroppen. Min arm blev suget mod hendes krop. Jeg så op på Michael og følte min krop blive fyldt op med en masse energi. Jeg begyndte at lyse op. Det var ikke bare noget jeg forstillede mig. Michael så hen på mig og jeg var sikker på han på en vis måde kunne se mig. ”vi ses snart.” hviskede jeg, inden jeg lod min sjæl blive suget ned til kroppen. 

Jeg hørte skridt og kunne høre råb omkring mig. Jeg var usikker på om jeg skulle åbne øjnene. Hvad var lige sket? Jeg tog mod til mig og åbnede øjnene. Jeg så op i en redders øjne. For mange personer var omkring mig. Jeg kunne ikke rykke på min krop og jeg vidste ikke hvorfor. Jeg var nervøs. ”Alisea!” Jeg reagerede ikke. Jeg lå og stirrede op i luften. Op på de fine skyer, der var over mig. En fyr lænede sig ind over mig og sagde det mærkelige navn igen. Alisea. ”Hvem er du?” sagde jeg lavt. Min stemme var hæs. Jeg begyndte at hoste igen. Min stemme var ikke sig selv endnu. Jeg vidste ikke hvem fyren over mig var. Jeg kunne ikke kende ham, men jeg fik en underlig rolig fornemmelse i maven, når jeg så på ham. En læge kom hen og skubbede fyren blik væk, hvorefter jeg blev ført op i ambulancen. Jeg så efter ham hele vejen, for hvem var han? Hvorfor kunne jeg ikke huske? Jeg fik et drop i armen og derefter kunne jeg langsomt mærke, hvordan jeg begyndte at svinde hen.

”Hvorfor er du her?” Jeg så op på fyren igen. Han havde ikke rødt hår denne gang, men hvidt. Jeg kendte ham ikke. Jeg vidste bare han hed Michael. Han havde ikke givet nogen forklaring på, hvorfor fanden han var her og hvor han kendte mig fra. Mine forældre fortalte, at de aldrig havde set ham. Lægen havde sagt, at jeg led af hukommelsestab. ”Du, uh…” Han holdte en pause og det så ud som om, at han tænkte så det knagede. Efter hvad jeg havde fået fortalt var jeg i gang med at uddanne mig som filmproducer, hvilket i mit hoved ikke kunne være rigtigt. Jeg kunne ikke sætte finger på hvorfor, men det virkede ikke rigtigt. Det føltes ikke som mit element. Michael snakkede igen. ”Du har hjulpet os med vores musikvideoer i en periode.” Han smilede kærligt og så på mig med noget jeg kun kunne beskrive som kærlighed, men hvorfor? Hvorfor kiggede han på mig, på den måde? Jeg nikkede stille og så væk. ”Hvorfor har du så været her hver dag?” Det lød ikke til, at vi havde haft noget sammen før. Det burde ikke kunne ske. ”Den forklaring kan du få en anden dag.” Michael rejste sig op og gik ud fra rummet. Mine forældre kom ind til mig derefter.

-

Michael stod ude foran rummet og så ind på mig gennem en rude. ”Hvorfor er du her?” Sagde Ashton og så hen på Michael. ”Hun er noget særligt.” Mumlede han lavt. Han slog ikke blikket væk fra mig. ”Er du kommet over Alisea?”
Michael så hen på Ashton og rykkede på sig, som om han var blevet brændt. ”Alisea kommer i første række.” Han kunne ikke bortforklare den her. ”Jeg uh… Jeg kan ikke forklare.” Sagde han, inden han skyndte sig væk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...