Højt råbende

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 14 jan. 2015
  • Status: Igang
Maria er en helt normal pige der har en tendens til at få folk til at føle sig akavet. Og da hendes bedste ven møder en fyr, oplever hun at hun er den eneste der ikke er interesseret i drenge og at få en kæreste. Er det bare fordi hun ikke er klar, eller har hun bare ikke mødt den rigtige.

8Likes
17Kommentarer
473Visninger
AA

2. Tog tur

"For helvede, du dum at høre på" blev der skreget af mig da jeg sagde at min bedste ven godt kunne lide en dreng der sad i den anden side af toget. "Nå så kan du vel ikke det, eller også har du verdens største CHRUSH på ham." det fandt jeg hurtigt ud af var en dårlig ide at sige, for i næste sekund slog hun mig i hovedet. Det var ikke fordi det gjorde ondt men det var chokket, der fik mig til at skrige av. Hvilket fik drengen i den anden side af toget til at stirre på os. "Jeg hader dig Maria" hviskede hun til mig. "Undskyld Emile det var ikke meningen" hviskede jeg til hende mens han gik hen til os. Jeg sad og bed mig selv i tungen for ikke at sige noget dumt igen.

"Sider der nogen her?" spurgte han os. Jeg sad bare og stirrede på ham, da Emilie begyndte at rykke på sig "Nej, det gør der ikke" sagde hun. Jeg lagde først at mærke til at han enlig var ret pæn, da han satte sig ned. Han havde brunt hår, et tyndt markeret ansigt og charmende grønne øjne. Hvis Emilie ikke havde været der ville jeg nok have gået i panik, men en ting var sikkert hvis jeg begyndte at snakke for meget ville alle have det akavet, heldigvis holde jeg min kæft og sagde kun meget lidt.

 Jeg kunne se hvordan Emilie og drengen, der åbenbart hed Mathias, sad og kiggede meget flirtende på hinanden, mens jeg sad og sendte grimasser til Carolina og Sofie på snapchat. I det samme sekund kunne jeg høre i højtalerne "Næste stop København." Jeg prikkede lige så stille til Emilie og sagde, "Emilie vi skal af nu." Hun reagerede ikke rigtig så jeg begyndte at ruske til hende og hvis hun ikke havde forstået det der, ville jeg nok have råbt med en sær stemme. Det får hende normalt til at forstå, at hun skal koncentrer sig om noget andet. "Det var rart at snakke med jer," sagde Mathias, og kiggede hele tiden på Emilie "måske kan jeg få dit nummer, så jeg kan ringe til dig?" Jeg var ved at brække mig, det var alt for sukker sødt, og de havde kun snakket sammen i lidt over en halvtime. "Jo selvfølgelig må du det, her." sagde hun at tastede sit nummer ind på hans mobil. "Jeg kan godt lide din dialekt. Den er sød." sagde han, mens jeg var ved at brække mig igen. Endelig fik jeg trukket hende ud af toget, og det første hun gjorde var at begynde at snakke om ham. Jeg var bare træt og ville helst hen til hendes pap-fars lejelighed.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...