En hemmelig affære (Et historisk år 1)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2014
  • Opdateret: 10 jun. 2015
  • Status: Færdig
Jessica har været gift med den rige, men noget ældre Hugh Jacobs i over tre år. Det har ikke været nogen dans på roser, trods den lovende begyndelse, da Hugh ikke har nok i hende og finder sig den ene elskerinde efter den anden. Da Jessica får at vide, at hans seneste erobring er ingen ringere end hendes gode veninde, der tilmed selv er gift, får hun nok. Hun vil ikke tilbringe to uger ude på landet til det, der af alle betegnes som århundredets julesammenkomst, mens alle sladrer bag hendes ryg og har medlidenhed med hende. Det er på tide at tage kontrol over tilværelsen, og det første skridt er at låse døren mellem deres forbundne soveværelser. Henri Sinclair er amerikaner og netop ankommet til London. Hans forbindelser og formue sikrer ham invitation til årets sidste fest, og der går ikke lang tid, før han bliver betaget af den smukke, men skrøbelige Jessica. Hun er dog allerede gift med en anden, der tydeligvis ikke værdsætter hende. Er der noget, han kan gøre? ADVARSEL: Sexscene

36Likes
187Kommentarer
9188Visninger
AA

2. Ægteskabets glæder og sorger - Jessica

 

”Har du hørt det? Hugh Jacobs har taget sig endnu en elskerinde.” Stemmen var velkendt og tilhørte én af Londons mange tilhængere af sladder. Jessica Jacobs, der havde været på vej ud for at få lidt frisk luft, stivnede, inden hun fortrak til døråbningen og kunne gemme sig bag forhænget. Hun kendte denne kvinde godt, men vidste samtidig, at hun aldrig ville konfrontere nogen med de ting, der kunne såre dem allermest. At Jessicas åh så kære ægtemand endnu en gang havde taget sig en ny elskerinde faldt bestemt i den kategori, og det forklarede, hvorfor Jessica ikke kendte noget til Hughs nye amour.

Fastfrosset til stedet forsøgte hun at lade som ingenting. Det gik ikke an at reagere på udtalelsen, for selv om hun stod nogen lunde afskærmet, kunne der hvert øjeblik dukke nogen op, så hun fremtvang et falskt smil og forsøgte at ignorere sine brændende kinder og tårerne, der pressede på. Hvordan kunne han gøre det her mod hende?

”Jamen har han ikke stadig frøken Love boende i sit byhus og fru Harlow under sin beskyttelse?” Stemmen var ukendt, men ivrig, og Jessicas hjerte bankede smertefuldt ved den fremmedes ord. Tre andre på én gang! Ville ydmygelsen ingen ende tage? Var dette almen viden for alle andre end hende?

Jessica forsøgte at dæmpe sin vejrtrækning, der pludselig virkede alt for høj. Hun lukkede øjnene og ønskede sig alle andre steder hen end her. Dette forbandede landsted, der netop nu var vært for hele to ugers festligheder. Alle der var noget var inviterede, og de fleste allerede ankommet. Ingen takkede nej, når Hertugen og Hertuginden af Gyldenkrone inviterede. De holdt sig sjældent tilbage, når det kom til sammenkomster, og denne gang havde de overgået sig selv. Hvis ikke Jessica vidste bedre, ville hun sige, at hele Londons overklasse var blevet samlet på ét sted, men det kunne umuligt være tilfældet. Det var trods alt snart jul, og adelen måtte da have andet og bedre for. Nogen måtte da foretrække en jul i familiens skød frem for omgivet af nysgerrige fremmede.

”Ja, han er umættelig. Tre elskerinder, hvad vi ved af, og en ung kone.” Jessica sank hårdt og forsøgte at ignorere smerten, som ordene fremkaldte. Tre års ægteskab med Hugh burde have lært hende, at hun ikke skulle forvente andet og mere, men hun blev ved med at håbe. Hvorfor? Tingene ville ikke ændre sig, og hun kunne lige så godt acceptere, at Hugh havde et større behov end de fleste, når det kom til kvinder. Hun alene var ikke nok. Hvordan kunne hun nogen sinde have troet, at hun kunne reformere ham? Ikke at hun havde så stort et kendskab til den side af ham, inden de blev gift. Hun havde været ung og naiv. Som om en mand som Hugh virkelig kunne forelske sig i én som hende. Hun havde ikke vidst, at han brugte samme charme på hende som på alle andre kvinder. Hun havde følt sig speciel og elsket. Et fjols var, hvad hun var.

”Ved du, hvem hun er?” Jessica holdt vejret og lyttede skamløst til den lavmælte samtale, ude af stand til at vende ryggen til dem og til afsløringen af Hughs seneste skandale.

”Rygtet siger, at det er Markesse Hivert. Jeg var selv dybt chokeret, da jeg hørte det. Jeg har aldrig tidligere hørt om, at Hugh Jacobs har været sammen med en jævnaldrende kvinde. Og så oven i købet en god veninde af hans kone.” Jessicas hjerte hamrede løs. Monique sammen med Hugh! Afsløringen var smertefuld og chokerende, og hun kunne simpelthen ikke tro på det. Monique var hendes bedste veninde, trods deres store aldersforskel. Monique ville aldrig gøre dette mod hende. Ville hun?

”Markesse Hivert! Det er skandaløst! Men det forklarer, hvad jeg så tidligere her til aften. De stod skandaløst tæt sammen, men jeg var sikker på, at de talte om hans kone, som jeg troede var det eneste, de havde til fælles, nu hvor han ikke er at finde blandt hendes mange bejlere længere. Det ville have været logisk. Men der kan man bare se. De har ingen skam i livet. Ikke at det overrasker mig. Og så at tænke sig, at de skal bo her under samme tag alle tre.” I to hele uger.

”Jeg har ladet mig fortælle, at hun har bedt om et tilstødende værelse til hans…” Jessica kunne ikke klare at høre mere. Halvkvalt listede hun ud gennem døren til balkonen, der i mørket kunne skjule hende for nysgerrige blikke. Der var stille. Kun en svag mumlen fra forsamlingen indenfor indikerede, at hun ikke var helt alene i verden. Sneen knirkede under hendes tynde sko, der ligesom kjolen ikke var egnet til vintervejr. Gåsehud sprang frem på hendes bare arme, men hun ænsede det ikke. Klumpen i halsen voksede sig større, og tårerne slørede hendes syn. Tre elskerinder hvoraf hun skulle finde sig i den enes tilstedeværelse julen over. Hvordan kunne han?

Gispende knugede hun så hårdt om rækværket, at hendes knoer blev hvide. Stenen under hendes hænder var isnende ligesom vinden, der trængte igennem hendes kjole. Stjernerne var tydelige på den sorte nattehimmel, og hendes ånde stod om hende som en røgsky. Lyset fra de mange vinduer, der vendte ud mod haven, oplyste landskabet under hende, og fik sneen til at glitre som diamanter. Diamanter som den hun havde på sin ringefinger.

Ulykkeligt trak hun den af og stod med den i hånden, vejede den, inden hun gjorde noget, som hun for bare tre år siden ville have forsvoret, men som nu virkede som den eneste gode idé, hun havde haft i alt for lang tid. Hun lagde alle sine undertrykte følelser, sin smerte, sorg og sine skuffelser, i handlingen og kylede af alle kræfter ringen ud i mørket. Det var på tide, at hun endelig accepterede, at det ikke ville blive anderledes. Hugh ville aldrig ændre sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...